Evaluering af kommunalreformen - Økonomi- og Indenrigsministeriet

Kapitel 5 Sundhedsområdet
krav eller ej. Nogle regioner har efterspurgt en individuel tilbagemelding på sund‐
hedsaftalerne i forbindelse med godkendelsen.
Samlet set er der potentiale for at forbedre form og indhold i sundhedsaftalerne, så
aftalerne i højere grad målrettes mod de områder, hvor der i særlig grad er tværgåen‐
de udfordringer.
Implementering af og opfølgning på sundhedsaftalerne
Den anden del af udfordringen med sundhedsaftalerne vedrører som nævnt imple‐
mentering af sundhedsaftalerne i kommunerne og regionerne og opfølgningen herpå,
når de først er indgået og godkendt af Sundhedsstyrelsen.
Dette fremgår af Sundhedsstyrelsens evaluering og er også konklusionen i en analyse
af sundhedsaftalerne i Region Sjælland. Ifølge analysen er der særligt en udfordring i
at sikre kendskab og ejerskab til aftalernes konkrete indhold hos medarbejderne i de
udførende led. Ligeledes har der været udfordringer med at udmønte og implemente‐
re forløbsprogrammer for kroniske sygdomme op til det aftalte ambitionsniveau igen‐
nem sundhedsaftalerne.
En del af udfordringerne med implementeringen af sundhedsaftalen i regioner og
kommuner kan skyldes, at der ifølge Sundhedsstyrelsen fortsat er behov for at styrke
opfølgningsdelen, selvom denne del er blevet styrket væsentligt med de nye sund‐
hedsaftaler.
Det er således et problem, at det nuværende fælles sæt af indikatorer ikke er dæk‐
kende i kommuner og almen praksis, og derfor ikke udgør et tilstrækkeligt grundlag
for styrket monitorering af effekten af sundhedsaftalerne og et kvalificeret grundlag
for dialog om udvikling af samarbejdet mellem aftaleparterne.
Samtidig er der et antal samfinansierede projekter, eksempelvis shared care projekter
mellem kommunerne og regionerne. Endvidere er regioner og kommuner i dag ikke
direkte forpligtet til at opstille konkrete målsætninger for samarbejdet på sundheds‐
området og de enkelte indsatsområder. Den nuværende opfølgning kan dermed for‐
bedres, hvilket alt andet lige også vil gavne implementeringen i regionerne og kom‐
munerne.
Samarbejdet med almen praksis
Almen praksis løser en central opgave i det danske sundhedsvæsen både som tovhol‐
der for patientforløb, behandler og gatekeeper i forhold til det øvrige sundhedsvæsen.
I løbet af et år behandles ca. 40 pct. af sundhedsvæsenets brugere udelukkede i almen
praksis. 9 ud af 10 kontakter afsluttes uden viderehenvisning.
Som det fremgår nedenfor, er der imidlertid et potentiale for at forbedre sammen‐
hængen mellem almen praksis og det øvrige sundhedsvæsen og dermed skabe grund‐
Evaluering af kommunalreformen 117