Evaluering af kommunalreformen - Økonomi- og Indenrigsministeriet

Kapitel 6 Socialområdet og de specialiserede undervisningstilbud
Fordelen ved modellen er, at den understøtter en entydig placering af forsyningsan‐
svaret i kommunerne i sammenhæng med myndigheds‐ og finansieringsansvaret.
Kommunerne vil hermed have det fulde ansvar for at sikre, at der er det fornødne ud‐
bud af tilbud, herunder at der findes løsninger i forhold til at videreføre tidligere regi‐
onale tilbud, hvor det er relevant.
Ulempen er, at modellen indebærer en risiko for, at man påtvinger kommunerne til‐
bud, som kommunerne ikke ønsker at drive af faglige eller økonomiske årsager. Der er
derfor risiko for, at kommunerne ikke tager ejerskab til tilbuddet.
Modellen kan suppleres med en mulighed for, at beliggenhedskommunen kan sige nej
til at overtage et tilbud i særlige tilfælde, hvor beliggenhedskommunen kun bruger få
eller ingen pladser, således at tilbuddet i stedet overtages af en anden kommune, som
benytter tilbuddet.
En mindre vidtgående justering end en fuld kommunal model kan være, at der gives
adgang til, at en anden kommune end beliggenhedskommunen kan overtage et tilbud
i de tilfælde, hvor beliggenhedskommunen har erklæret, at den ikke er interesseret i
at overtage tilbuddet.
Model 3. Styrket regionalt ansvar
En model med et styrket regionalt ansvar indebærer, at regionerne får ansvaret for at
drive, udvikle og etablere tilbud til konkret afgrænsede målgrupper. Myndigheds‐ og
finansieringsansvaret kan i modellen enten forblive i kommunerne, eller det fulde op‐
gaveansvar for indsatserne for målgrupperne kan flyttes til regionerne, jf. nedenfor.
Fastholdes myndigheds‐ og finansieringsansvaret i kommunerne, vil det fortsat være
kommunerne, der visiterer deres borgere til de regionale tilbud.
De nuværende kommunale tilbud til de pågældende målgrupper, hvor ansvaret bliver
regionalt, overføres til regionerne. Kommunerne får herefter ikke mulighed for at
overtage de regionale tilbud eller oprette tilbud til de målgrupper, hvor regionerne
har ansvaret.
Modellen tager afsæt i, at den nuværende regionale forsyningspligt suppleres med et
specifikt ansvar for en række nærmere afgrænsede målgrupper. Det vil sige, at regio‐
nerne fortsat vil kunne varetage driften af de nuværende regionale tilbud og tilbud på
de områder, der ikke er omfattet af det regionale ansvar. Regionerne vil hermed fort‐
sat blandt andet kunne drive langt hovedparten af de sikrede institutioner.
De konkrete målgrupper med relevans i forhold til et regionalt ansvar kan blandt an‐
det være karakteriseret ved følgende:
De kræver en særligt specialiseret indsats, der ofte er midlertidig og intensiv,
og som indeholder specifikke faglige kompetencer ofte i tværfagligt samar‐
Evaluering af kommunalreformen 161