Evaluering af kommunalreformen - Økonomi- og Indenrigsministeriet

238
Kapitel 8 Regional udvikling
Den regionale udviklingsplan styrkes
Modellen indebærer, at planloven ændres således, at kommuneplanen fremover skal
være i overensstemmelse med den regionale udviklingsplan, hvilket er en skærpelse i
forhold til den nuværende formulering i planlovens § 11, stk. 4, pkt. 1. om, at kommu‐
neplanen ikke må stride mod beskrivelsen af den ønskelige fremtidige udvikling i den
regionale udviklingsplan.
Fordelene vurderes at være, at det fremover betones stærkere i lovgivningen, at der
skal være en koordination mellem den regionale og kommunale planlægning. Kom‐
munerne vil således i højere grad skulle have fokus på at sikre overensstemmelse til
de overordnede regionale mål samt tænke kommunens planer ind i et regionalt per‐
spektiv.
Ulemperne kan være, at en ændring af formuleringen i lovgivningen vil indikere, at der
indføres et nyt led i planlægningen. Det kan endvidere bevirke større administrative
omkostninger i kommunerne at foretage en vurdering af, hvorvidt kommuneplanen er
i overensstemmelse med den regionale udviklingsplan.
8.6. Kommunernes sagsbehandling
Med kommunalreformen blev sagsbehandlingen af blandt andet virksomhedernes an‐
søgninger om byggetilladelser, miljøgodkendelser og zonetilladelser samlet hos kom‐
munerne. Det fremgår af kommissoriet, at kommunernes virksomhedsrettede sags‐
behandling som et led i evalueringen skal kortlægges og evalueres for så vidt angår
tid, gebyrer mv.
Kommunernes virksomhedsrettede sagsbehandling i forhold til blandt andet miljø‐
godkendelser og byggesagsbehandling mv. er et vigtigt rammevilkår for virksomhe‐
derne. Komplekse regler, unødige kontroller og en lang samlet sagsbehandling kan
være med til at forringe virksomhedernes konkurrenceevne, og det er derfor afgøren‐
de med en effektiv og ensartet offentlig service.
Det varierer på tværs af de virksomhedsrettede opgaver, hvorvidt der er krav til sags‐
behandlingstiderne i forhold den virksomhedsrettede sagsbehandling. I bygningsreg‐
lementet er der fastsat tidsfrister for et mindre antal byggesager, hvor der er tale om
ukomplicerede byggearbejder 57 . Herudover er der ikke fastsat regler om sagsbehand‐
lingstider. For så vidt angår husdyrsgodkendelser er der fra 2009 aftalt maksimale
sagsbehandlingstider, mens der ikke er faste sagsbehandlingstider for miljøgodken‐
57 Ved opgørelse af sagsbehandlingstider anvender Energistyrelsen fem typiske byggesagstyper, som dæk‐
ker simple konstruktioner, enfamilieshuse, industri‐ og lagerbygninger. Andre faste konstruktioner er ikke
med, da de ofte ikke registreres i Bygnings‐ og Boligregisteret (BBR). Øvrigt erhvervs‐ og etagebyggeri er i
stedet opdelt i henholdsvis erhvervs‐ og boligbyggeri.
Evaluering af kommunalreformen