Miljøeffektiv teknologi eller miljøteknologi i de ... - Ecoinnovation

More documents

Recommendations

Info

Målet er at forøge kommercialiseringen af den brugerdrevne innovation, dvs. innovation udviklet ved hjælp af brugerne for deres egen skyld. Rapporten har 2 dele: en beskrivelse af rammerne for efterspørgsel og brugerdrevet innovation og en formulering af en handlingsplan. Den første del af rapporten beskriver karakteristika ved denne form for innovation. Den forklarer nødvendigheden af den nye tilgang til innovation og beskriver nøgleelementer i politikken: kompetence udvikling, reguleringsreform, nye arbejdsmodeller i den offentlige sektor, samt udvikling af forskellige incitamenter. Den anden del af rapporten er den konkrete handlingsplan for, hvilke anbefalinger der opstilles. En række konkrete anbefalinger opstilles på forskellige områder: Opbygning af kompetencer og vidensbase på området Styrke efterspørgslen Forsøge at indtage en frontposition internationalt på området Fremme græsrodsaktiviteter Fremme effektivitet ved brug af instrumenter og metoder på området Spredning af metoder gennem netværk Vurderinger af effekten og ageren herefter En række på 18 konkrete anbefalinger nævnes i handlingsplanen, og i forhold til miljø er det værd særligt at nævne følgende: Vurdering af effekten af regulering på innovationsaktivitet. Vi mangler stadig konkret viden om detaljerede forhold Forsøge at indbygge motivation til innovation i nye reguleringsaktiviteter Fremme standardisering Udvikling af modeller til at introducere investeringsintensive innovationer som demonstration og reference Brug af offentlige udbud ved at fremme forståelse og styrke hos de organisationer, som bruges i denne sammenhæng Deltagelse fra borgere og virksomheder skal fremmes ved at give mere detaljeret information om den offentlige sektors aktiviteter Større fokus på design, som får en stadig stigende betydning som en vigtig del af løsninger I det internationale billede bliver efterspørgsel og brugerdrevet innovation til et kæmpestort marked. Finland har allerede en god position til at få gavn af denne mulighed. Det er dog en stor udfordring, idet mange instrumenter ikke har været testet i praksis. Rapporten i form af beskrivelse og handlingsplan har på en række områder tendens til at blive for generel, men alligevel må det siges at være et meget betydeligt arbejde, som den finske regering har gjort for at fremme fokus på efterspørgsel og brugerdrevet innovation. Man må håbe, at implementeringen forløber konstruktivt og skrider fremad planmæssigt. 102 Miljøeffektiv teknologi eller miljøteknologi i de nordiske lande
Innovationens nye form I september 2009 udgav den finske økonomiminister, i øvrigt sammen med den danske økonomiminister en rapport om innovationens nye form. Rapporten ses som et grundlag for at forstå udviklingen i innovation og dermed øge evnen til at formulere en ny innovationspolitik. 125 Rapporten er også et input til OECD’s arbejde med en ny innovationsstrategi. En række forskellige områder gennemgås bl.a. miljø eller snarere miljøbekymringer, der skaber nye erhvervsmuligheder. Der er nævnt enkelte eksempler på virksomhedsstrategier, men rapporten går ikke i dybden på miljøområdet. Rapporten udpeger også offentlige udbud, som er perspektivrige i at fremme en målrettet efterspørgsel. 3.2.3 Panelet for miljøinnovation Et meget centralt initiativ i Finland var nedsættelsen af et Panel for miljøinnovation, som fungerede over en periode af 2 år i 2009 og 2010. Miljøministeriet var ansvarligt for Panelet, og der er udgivet en rapport om Panelets arbejde. 126 Formålet med panelets arbejde har været at komme med forslag til at forbedre miljøpolitikken, så den bedre kan understøtte udviklingen og implementering af miljøinnovationer. Panelet beskæftigede sig især med behovet for miljøinnovationer, reguleringen og andre instrumenters rolle i miljøinnovation, nationale tilskud til miljøinnovation, samt EUkommissionens instrumenter til at fremme miljøinnovation. Panelet har vurderet, at der er et betydeligt behov for at fremme miljøinnovation for at forbedre materialeeffektivitet og forhindre skabelse af affald. Der er især behov for innovationer i udvindingsindustrien, fødevareindustri, reparation og konstruktion, samt handel. Andre områder, hvor en forbedring af materialeeffektiviteten kan reducere belastningen af klimaet, blev også identificeret. Sammen med innovation i processer og produkter er der et stort behov for at fremme innovationer i tjenester og løsninger, som kan støtte miljømæssige gode forbrugsmønstre. Selvom man fandt, at regulering havde en vis effekt på innovation, var effekten fra reguleringen større ved spredningen af innovationer. Samtidigt anbefaler Panelet, at man forsøger at fokusere mere på, hvordan nye instrumenter kan fremme udviklingen af innovation og skabe nye løsninger. ────────────────────────── 125 Ministry of Employment and the Economy, Erhvervs- og Byggestyrelsen, Fora og OECD: New Nature of Innovation, September 2009, 96 sider. 126 Ministry of the Environment: Ekoinnovaatiot ja ympäristöpolitikka. Rapportti ympäristöinnovaatiopaneelin toiminnan tuloksista ja suosituket jatkotoimenpiteiksi (Eco-innovation and environmental policy. Report of the environmental innovation panel and recommendations for further measures). Marts 2011, 39 sider. Miljøeffektiv teknologi eller miljøteknologi i de nordiske lande 103
Page 1:
Miljøeffektiv teknologi eller milj
Page 6 and 7:
Miljøeffektiv teknologi eller milj
Page 8 and 9:
8. Summary ........................
Page 10 and 11:
det videre fælles arbejde, hvor ma
Page 12 and 13:
Tendenser Det synes nærmest umulig
Page 14 and 15:
for talmateriale, der kan give en b
Page 16 and 17:
I perioden fra 2004-2007 var der me
Page 18 and 19:
Cleantech begrebet bruges også hyp
Page 20 and 21:
Eksport Eksporten af miljøeffektiv
Page 22 and 23:
Generelt må det siges, at der stil
Page 24 and 25:
Det er også vigtigt at have gode h
Page 26 and 27:
lig bedre agere. Miljøministeriern
Page 28 and 29:
Eksporten fra sektoren bør opgøre
Page 30 and 31:
Danmark Det foreslås, at Danmark,
Page 32 and 33:
1.1.1 Formål med publikationen For
Page 34 and 35:
Det andet tema om „forbedrede mar
Page 36 and 37:
EU-landene scoringsmæssigt er sat
Page 38 and 39:
3 områder: 1) innovativ skibstekno
Page 40 and 41:
Nordisk Ministerråd arrangerede i
Page 42 and 43:
1.1.5 Kobling til Bæredygtig Udvik
Page 44 and 45:
ede udviklingslande. Som sådan er
Page 46 and 47:
Der vil som sådan være tale om et
Page 48 and 49:
skyld bruger betydelige ressourcer
Page 51 and 52:
2. Danmarks indsats for miljøeffek
Page 53 and 54: kerhed i forbindelse med opgørelse
Page 55 and 56: mellem energi generelt og vind i 20
Page 57 and 58: idrag til løsningen af en række n
Page 59 and 60: område. Der har følgelig heller i
Page 61 and 62: Spildevand i Chongging (etableret i
Page 63 and 64: C) Forskning Forskningsaktivitetern
Page 65 and 66: En række af projekterne relaterer
Page 67 and 68: meget længe tiltrukket sig politis
Page 69 and 70: Umiddelbart efter at Klimakommissio
Page 71 and 72: kommissionens godkendelse af EUDP-p
Page 73 and 74: demonstration. For året 2010 var d
Page 75 and 76: og til vej- og nichetransport. En b
Page 77 and 78: lave produktionspris. Målet er at
Page 79 and 80: 2.4 Miljøeffektive landbrugsteknol
Page 81 and 82: konkrete initiativer skal gennemfø
Page 83 and 84: Fødevaresikkerhed og sundhed De mi
Page 85 and 86: 2.5 Erhvervsrelateret indsats for m
Page 87 and 88: energirigtig renovering og et proje
Page 89 and 90: direkte vækst. 101 I modsætning t
Page 91 and 92: En virksomhed NoNOx har udviklet en
Page 93 and 94: 2.10 Konklusion på Danmarks aktivi
Page 95 and 96: 3. Finlands indsats for miljøtekno
Page 97 and 98: 3.2 Vurderinger og initiativer for
Page 99 and 100: le ekspertcentre. OSKE arbejder med
Page 101 and 102: Efterfølgende vurderinger af progr
Page 103: „The Government will draw up a lo
Page 107 and 108: de kilder i 2020 og denne andel ska
Page 109 and 110: ovenfor under indledningsafsnittet.
Page 111 and 112: I 2010 har Tekes dermed samlet ydet
Page 113 and 114: ter og tjenester, som forbedrer ene
Page 115 and 116: ingsmekanisme, som fører til, at d
Page 117: på med ikke at introducere for man
Page 120 and 121: De fleste af de pågældende virkso
Page 122 and 123: Ministeriets rolle inkluderer alle
Page 124 and 125: dette område. For eksempel blev de
Page 126 and 127: ekommendationer, som igen føres fr
Page 128 and 129: 4.3 Tilskud fra den islandske reger
Page 130 and 131: En samlet bedømmelse for hvert pro
Page 132 and 133: herunder navnlig foranstaltninger m
Page 134 and 135: industrien og skaber eksport. Det i
Page 136 and 137: også nævne selskaberne Northern L
Page 138 and 139: som bl.a. afspejles i producenterne
Page 140 and 141: sammen med emner inden for samfunds
Page 143 and 144: 5. Norges indsats for miljøteknolo
Page 145 and 146: svarlig for det erhvervsmæssige el
Page 147 and 148: melding gennemgås muligheden for a
Page 149 and 150: Bruge offentlige indkøb/grønne in
Page 151 and 152: Interviews af 85 virksomheder af de
Page 153 and 154: Rapporten har karakter af et notat,
Page 155 and 156:
interessant for Norge at satse på.
Page 157 and 158:
miljøteknologi i 2011, dvs. af de
Page 159 and 160:
en klimafond. Det kan forklares ved
Page 161 and 162:
Ad 5) Anskaffelser i offentlige og
Page 163 and 164:
Bilag 2 til handlingsplanen: Gennem
Page 165 and 166:
pr. år og det samme beløb fra ind
Page 167 and 168:
tagelse og yderligere detaljering a
Page 169 and 170:
dukterne er en bøje til forskellig
Page 171:
placeret i Innovasjon Norge. Strate
Page 174 and 175:
form af hele livscyklussen. Dermed
Page 176 and 177:
at fremme vækst og velstand. NUTEK
Page 178 and 179:
Forskningsstrategi for miljøteknik
Page 180 and 181:
området, samt fremme koordinering
Page 182 and 183:
Det var 25 af nogle af de vigtigste
Page 184 and 185:
6.3 Overblik og samlede tiltag fra
Page 186 and 187:
Forskningsmidlerne har resulteret i
Page 188 and 189:
Delegationen har afrapporteret de f
Page 190 and 191:
Slumforbedringer indebærer en soci
Page 192 and 193:
a) For at øge den samlede effekt a
Page 194 and 195:
eliggenhed i Sverige. Denne databas
Page 196 and 197:
6.7 Konklusion på Sverige aktivite
Page 199 and 200:
7. Litteraturliste Der er lavet en
Page 201 and 202:
Dræbye: grundlaget for statistik f
Page 203 and 204:
Aarhus Universitet: Oversigt over m
Page 205 and 206:
New Business Venture Funds hjemmesi
Page 207:
Teknikmarknad: Notat om tilskudsmid
Page 210 and 211:
Trends It seems almost impossible t
Page 212 and 213:
EUR in 2010. This figure Clean Tech
Page 214 and 215:
Norway In Norway, the number of com
Page 216 and 217:
Norway, which largely follows the E
Page 218 and 219:
One should also not hesitate to ana
Page 220 and 221:
drawing board. First late in the pe
Page 222 and 223:
idea to make a larger sample collec
Page 224 and 225:
and to a less degree grant administ
Page 226 and 227:
Provision should be made for an ann
Page 228 and 229:
tional angle, but also hopefully a
show all

Miljøeffektiv teknologi eller miljøteknologi i de ... - Ecoinnovation

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?