Miljøeffektiv teknologi eller miljøteknologi i de ... - Ecoinnovation

More documents

Recommendations

Info

skyld bruger betydelige ressourcer på at tilvejebringe disse få centrale data. Samlet set må man imidlertid vurdere, at projektet kommer et stykke af vejen ved at beskrive rapporter, strategier etc. og forsøger at give et billede af, hvad der foregår i hvert enkelt land. Rapport- eller litteraturmaterialet har været bearbejdet af konsulent Karsten Skov, som kun har et indgående kendskab til danske forhold. Af denne grund har det været planlagt muligt i projektet i begrænset omfang at trække på konsulentbistand til at bearbejde materiale fra Norge, Sverige, Finland og Island. Dette konsulentarbejde har været varetaget af følgende firmaer: Finland: Gaia Consulting Island: Enrovinice, Stefán Gíslason Norge: Menon Business Economics Sverige: Teknikmarknad Menon og Teknikmarknad har efter instruktion fra Karsten Skov lavet en rapport primært om tilskudsmidler i henholdsvis Norge og Sverige. Gaia Consulting har frembragt datamateriale, kommenteret på tekst og oversat finsk materiale, mens Stefán Gíslason, Enrovinice har skrevet hovedparten af afsnittet om Island i udkast, fundet kilderne og kommenteret. 1.1.9 Workshop Resultatet af projektet bliver en rapport på omkring 120–130 sider. Dette vil være en statusrapport med afsnit som peger fremad og forsøges gjort perspektivrig. Hertil foreslås gennemført en mindre workshop, hvor der deltager et lille antal på måske 3–5 personer pr. land. Workshoppen planlægges i regi af Nordisk Ministerråds sekretariat. Målet med denne workshop kunne være at finde et fælles fokus i dele af indsatserne og dermed sætte ord på mulighederne for samarbejde. 1.1.10 Bemærkning om tendenser i tiden Et eksempel, som er værd at nævne, er, at det danske Institut for Miljøvurdering i marts 2006 satsede på at holde en stor konference om grøn vækst i København. Der var blevet brugt nok op til 10 mio. DKK af et årligt budget på omkring 20 mio. DKK for at markedsføre konferencen om grøn vækst. Der blev udarbejdet en række cases om miljøpolitik og økonomisk vækst, og der blev udgivet en hovedrapport „Grønne veje til vækst“. 29 ────────────────────────── 29 Institut for Miljøvurdering: Green Roads to Growth, Proceedings of Expert and Policy Maker Forums, held in Copenhagen 1-2 March 2006, 500 sider. 46 Miljøeffektiv teknologi eller miljøteknologi i de nordiske lande
Denne rapport må siges at være meget velgennemarbejdet med en række specialanalyser om økonomisk vækst og miljøpolitik. Den er nok temmelig traditionel i sin udprægede klassisk økonomiske tilgang til temaet i forskellige analyser. Anbefalingerne er ikke særlig markante eller klare. Og helt central må man sige, at det store arbejde, dvs. konferencen og hovedrapporten ikke har efterladt sig noget spor i den danske debat eller offentlighed. Arbejdet har vel ikke været spildt. Det har dog kun været akademisk og ikke virkelighedsnært. Eller hvis man skal være positiv, så er initiativet kommet for tidligt til at have nogen blivende effekt. Internationalt har en række rapporter også tiltrukket sig opmærksomhed. Det er værd at nævne nogle enkelte af disse: Man kan rette blikket mod USA. Ron Pernick og Clint Wilder har skrevet en bog om The Clean Tech Revolution, som også har fået stor opmærksomhed i Europa. 30 Denne publikation beskriver mulighederne i solenergi, vindenergi, biobenzin, grønne bygninger, smarte netsystemer, mobile technologier og vandfiltration. Herudover beskriver bogen forhold omkring marked, vækst, nye jobs etc. Det er en inspirerende bog, der vælger en række energiteknologier og en enkelt vandteknlogi ud. Den beskriver grøn vækst og miljøeffektive teknologier ud fra en innovations- og investeringstilgang. Det er virksomhedsvinklen, som er afgørende i denne rapport. Man kan også nævne en anden amerikansk bog: Green to Gold, How smart companies use environmental strategy to innovate, create value, and build competitive advantage. 31 Denne bog er en gennemgang af, hvad der sker med grønne krav, lovgivning, forbrugerinitiaver, aktieejere etc., så verden ændrer sig, og virksomheder følger miljøargumenter for at tjene penge. Det er også primært en bog for virksomheder til at forstå og initiere grønne ændringer. Mange andre bøger kan nævnes. Det er dog yderst vigtigt at forstå, hvor international denne bølge er, og hvad man kan læse af forhold og litteratur fra andre lande som inspiration til en perspektivrig indsats. ────────────────────────── 30 Ron Pernick and Clint Wilder: The Clean Tech Revolution, The next big growth and investment opportuni- ty, New York 2007, 308 sider. 31 Daniel C. Esty and Andrew S. Winston: Green to Gold, How smart companies use environmental strategy to innovate, create value, and build competitive advantage, New Haven and London 2006, 366 sider. Miljøeffektiv teknologi eller miljøteknologi i de nordiske lande 47
Page 1: Miljøeffektiv teknologi eller milj
Page 6 and 7: Miljøeffektiv teknologi eller milj
Page 8 and 9: 8. Summary ........................
Page 10 and 11: det videre fælles arbejde, hvor ma
Page 12 and 13: Tendenser Det synes nærmest umulig
Page 14 and 15: for talmateriale, der kan give en b
Page 16 and 17: I perioden fra 2004-2007 var der me
Page 18 and 19: Cleantech begrebet bruges også hyp
Page 20 and 21: Eksport Eksporten af miljøeffektiv
Page 22 and 23: Generelt må det siges, at der stil
Page 24 and 25: Det er også vigtigt at have gode h
Page 26 and 27: lig bedre agere. Miljøministeriern
Page 28 and 29: Eksporten fra sektoren bør opgøre
Page 30 and 31: Danmark Det foreslås, at Danmark,
Page 32 and 33: 1.1.1 Formål med publikationen For
Page 34 and 35: Det andet tema om „forbedrede mar
Page 36 and 37: EU-landene scoringsmæssigt er sat
Page 38 and 39: 3 områder: 1) innovativ skibstekno
Page 40 and 41: Nordisk Ministerråd arrangerede i
Page 42 and 43: 1.1.5 Kobling til Bæredygtig Udvik
Page 44 and 45: ede udviklingslande. Som sådan er
Page 46 and 47: Der vil som sådan være tale om et
Page 51 and 52: 2. Danmarks indsats for miljøeffek
Page 53 and 54: kerhed i forbindelse med opgørelse
Page 55 and 56: mellem energi generelt og vind i 20
Page 57 and 58: idrag til løsningen af en række n
Page 59 and 60: område. Der har følgelig heller i
Page 61 and 62: Spildevand i Chongging (etableret i
Page 63 and 64: C) Forskning Forskningsaktivitetern
Page 65 and 66: En række af projekterne relaterer
Page 67 and 68: meget længe tiltrukket sig politis
Page 69 and 70: Umiddelbart efter at Klimakommissio
Page 71 and 72: kommissionens godkendelse af EUDP-p
Page 73 and 74: demonstration. For året 2010 var d
Page 75 and 76: og til vej- og nichetransport. En b
Page 77 and 78: lave produktionspris. Målet er at
Page 79 and 80: 2.4 Miljøeffektive landbrugsteknol
Page 81 and 82: konkrete initiativer skal gennemfø
Page 83 and 84: Fødevaresikkerhed og sundhed De mi
Page 85 and 86: 2.5 Erhvervsrelateret indsats for m
Page 87 and 88: energirigtig renovering og et proje
Page 89 and 90: direkte vækst. 101 I modsætning t
Page 91 and 92: En virksomhed NoNOx har udviklet en
Page 93 and 94: 2.10 Konklusion på Danmarks aktivi
Page 95 and 96: 3. Finlands indsats for miljøtekno
Page 97 and 98: 3.2 Vurderinger og initiativer for
Page 99 and 100:
le ekspertcentre. OSKE arbejder med
Page 101 and 102:
Efterfølgende vurderinger af progr
Page 103 and 104:
„The Government will draw up a lo
Page 105 and 106:
Innovationens nye form I september
Page 107 and 108:
de kilder i 2020 og denne andel ska
Page 109 and 110:
ovenfor under indledningsafsnittet.
Page 111 and 112:
I 2010 har Tekes dermed samlet ydet
Page 113 and 114:
ter og tjenester, som forbedrer ene
Page 115 and 116:
ingsmekanisme, som fører til, at d
Page 117:
på med ikke at introducere for man
Page 120 and 121:
De fleste af de pågældende virkso
Page 122 and 123:
Ministeriets rolle inkluderer alle
Page 124 and 125:
dette område. For eksempel blev de
Page 126 and 127:
ekommendationer, som igen føres fr
Page 128 and 129:
4.3 Tilskud fra den islandske reger
Page 130 and 131:
En samlet bedømmelse for hvert pro
Page 132 and 133:
herunder navnlig foranstaltninger m
Page 134 and 135:
industrien og skaber eksport. Det i
Page 136 and 137:
også nævne selskaberne Northern L
Page 138 and 139:
som bl.a. afspejles i producenterne
Page 140 and 141:
sammen med emner inden for samfunds
Page 143 and 144:
5. Norges indsats for miljøteknolo
Page 145 and 146:
svarlig for det erhvervsmæssige el
Page 147 and 148:
melding gennemgås muligheden for a
Page 149 and 150:
Bruge offentlige indkøb/grønne in
Page 151 and 152:
Interviews af 85 virksomheder af de
Page 153 and 154:
Rapporten har karakter af et notat,
Page 155 and 156:
interessant for Norge at satse på.
Page 157 and 158:
miljøteknologi i 2011, dvs. af de
Page 159 and 160:
en klimafond. Det kan forklares ved
Page 161 and 162:
Ad 5) Anskaffelser i offentlige og
Page 163 and 164:
Bilag 2 til handlingsplanen: Gennem
Page 165 and 166:
pr. år og det samme beløb fra ind
Page 167 and 168:
tagelse og yderligere detaljering a
Page 169 and 170:
dukterne er en bøje til forskellig
Page 171:
placeret i Innovasjon Norge. Strate
Page 174 and 175:
form af hele livscyklussen. Dermed
Page 176 and 177:
at fremme vækst og velstand. NUTEK
Page 178 and 179:
Forskningsstrategi for miljøteknik
Page 180 and 181:
området, samt fremme koordinering
Page 182 and 183:
Det var 25 af nogle af de vigtigste
Page 184 and 185:
6.3 Overblik og samlede tiltag fra
Page 186 and 187:
Forskningsmidlerne har resulteret i
Page 188 and 189:
Delegationen har afrapporteret de f
Page 190 and 191:
Slumforbedringer indebærer en soci
Page 192 and 193:
a) For at øge den samlede effekt a
Page 194 and 195:
eliggenhed i Sverige. Denne databas
Page 196 and 197:
6.7 Konklusion på Sverige aktivite
Page 199 and 200:
7. Litteraturliste Der er lavet en
Page 201 and 202:
Dræbye: grundlaget for statistik f
Page 203 and 204:
Aarhus Universitet: Oversigt over m
Page 205 and 206:
New Business Venture Funds hjemmesi
Page 207:
Teknikmarknad: Notat om tilskudsmid
Page 210 and 211:
Trends It seems almost impossible t
Page 212 and 213:
EUR in 2010. This figure Clean Tech
Page 214 and 215:
Norway In Norway, the number of com
Page 216 and 217:
Norway, which largely follows the E
Page 218 and 219:
One should also not hesitate to ana
Page 220 and 221:
drawing board. First late in the pe
Page 222 and 223:
idea to make a larger sample collec
Page 224 and 225:
and to a less degree grant administ
Page 226 and 227:
Provision should be made for an ann
Page 228 and 229:
tional angle, but also hopefully a
show all

Miljøeffektiv teknologi eller miljøteknologi i de ... - Ecoinnovation

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?