Miljøeffektiv teknologi eller miljøteknologi i de ... - Ecoinnovation

More documents

Recommendations

Info

Ministeriets rolle inkluderer alle aspekter af industrien, herunder ekodesign af produkter, der bruger energi. Ministeriet er også i sidste ende ansvarlig for mineralske ressourcer, herunder forundersøgelse, efterforskning og udnyttelse af ressourcer i undergrunden og på, i eller under havbunden, samt energi, både vedrørende forskning af energikilder og styring af elmarkedet og energivirksomhedernes aktiviteter. 152 Tre af ministeriets styrelser har nøgleroller i tilskudssystemet til miljøteknologi i Island. Dette er Islands Innovation Center, New Business Venture Fund og Energistyrelsen. Her gives en kort redegørelse for disse institutioners rolle, samt de institutioner og fonde, der er omfattet af disse. Islands Innovation Center (Nýsköpunarmiðstöð Íslands) fremmer innovation og realisering af nye ideer i den islandske økonomi. Miljø- og energiteknologi er et af organisations otte hovedtemaer. Arbejdet på dette område består primært af undervisning, workshops og rådgivning. 153 Organisationens støtte til innovation sker bl.a. via IMPRA, der servicerer innovatorer og små virksomheder i at udvikle ideer og tage de første skridt samt via Islandsk teknologiforskning, som arbejder for at udvikle og overføre innovative teknologier til industrien. IMPRA er et center for information og vejledning til innovatorer og mindre virksomheder. 154 Her får man på et enkelt sted bistand til at udvikle forretningsideer og information om drift af virksomheder. Miljøteknologi er meget synligt i IMPRA’s arbejde, selvom det ikke er identificeret som et prioriteret område. Forskningen i teknologi afspejler naturligt nok industriens behov for service, forskning og udvikling, bl.a. vedr. material- og miljøteknologi. Dette omfatter blandt andet rådgivning, som bidrager til en bedre udvælgelse af materialeteknologi, avancerede produktionsforhold, forskning og udvikling relateret til byggebranchen, samt forskning relateret til miljøvenlige løsninger. Det sidstnævnte område får stigende opmærksomhed, herunder energieffektivitet, miljøvenlige brændstoffer og miljøvenlige fangstredskaber. 155 New Business Venture Fund (Nýsköpunarsjóður atvinnulífsins) arbejder med venture kapital og investerer i innovative start-ups, hvor der forventes en stor værdiskabning og rentabilitet. Fonden har ikke specialiseret sig i bestemte brancher, men har dog defineret flere kategorier af investeringer, herunder miljøteknologi. Fonden er drevet på grundlag af sine indtægter og modtager ingen støtte fra staten, ud over startkapital som den islandske regering tilvejebragte i begyndelsen. Fondens overskud er øremærket til fremtidige investeringer i ────────────────────────── 152 Industriministeriet Island (2011) www.idnadarraduneyti.is 153 Innovation Center Island (2011). Miljø- og energiteknologi http://nmi.is/umhverfis--og-orkutaekni 154 IMPRA. http://www.nmi.is/impra 155 Innovation Center Island (2011). http://www.nmi.is 120 Miljøeffektiv teknologi eller miljøteknologi i de nordiske lande
virksomheder, og fonden kan investere direkte i virksomheder ved at købe aktier eller indirekte ved at deltage i andre fonde, der investerer i innovative virksomheder. 156 Energistyrelsen (Orkustofnun) (NEA) er ansvarlig for administration af energi- og ressourcemæssige opgaver, d.v.s. spørgsmål i forbindelse med geotermi og vandkraft, kulbrinte (olie og gas), metaller og andre mineralske materialer. NEA vurderer mulighederne for nye energikilder og arbejder for en udvikling mod mere miljørigtige energiformer, samt på formidling af viden om anvendelse af miljøvenlige løsninger på energiområdet. Styrelsen er også vært for det islandske udvalg for Energi-forudsigelse (Orkuspárnefnd), hvilket er et samarbejdsforum for Islands Statistik, Landregistret, Finansministeriet og nogle af de viktigste virksomheder, institutioner og organisationer inden for energisektoren i landet. Udvalget har fungeret siden 1976 og har bl.a. rollen at sammenfatte de generelle antagelser, som forudsigelserne baseres på. I forbindelse med dette arbejder NEA stadigt med langsigtig planlægning omkring Islands energi, såvel som den varetager udstedelse af licenser til efterforskning og udnyttelse af ressourcer og energi. I NEA findes megen information, der kan bruges i innovative projekter, herunder i udviklingsprojekter inden for miljøteknologi. 157 I tillæg til det ovennævnte har Industriministeriet også ansvar for Teknologiudviklingsfonden (Tækniþróunarsjóður), hvilket er en særlig vigtig del af det offentlige støttesystem. Forskningscentret Rannís forvalter fonden efter kontrakt med ministeriet, men Rannís tilhører ellers Ministeriet for Uddannelse og Kultur. Yderligere information om Teknologiudviklingsfonden findes nedenfor. Hertil kommer også Islandsstofa, som også tilhører det offentlige støttesystem. Íslandsstofa har til formål at skabe et godt image for Island og dermed at støtte islandske industrier på udenlandske markeder, samtidigt med at udenlandske turister og investeringer tiltrækkes til landet. I de senere år har Islandsstofa i samarbejde med Islands Industriforbund (SI) deltaget i et nordisk projekt med titlen Nordic Clean Tech Alliance. Inden for dette projekt arbejder Islandsstofa med virksomheder, som markedsfører miljøteknologier i udlandet og fremmer netværk med partnere i Norden. Íslandsstofa har udtrykt interesse i at arbejde mere på dette område, men til dato har miljøteknologi ikke været et af de prioriterede områder i institutionens internationale markedsarbejde. I Island drives også FN’s Geotermiske Universitet, hvor islandske eksperter inden for det geotermiske område formidler viden. Hermed er der blevet udarbejdet en række kontrakter for udvikling og bistand på ────────────────────────── 156 New Business Venture Fund (2011). http://www.nsa.is 157 Orkustofnun (2011). http://www.os.is Miljøeffektiv teknologi eller miljøteknologi i de nordiske lande 121
Page 1:
Miljøeffektiv teknologi eller milj
Page 6 and 7:
Miljøeffektiv teknologi eller milj
Page 8 and 9:
8. Summary ........................
Page 10 and 11:
det videre fælles arbejde, hvor ma
Page 12 and 13:
Tendenser Det synes nærmest umulig
Page 14 and 15:
for talmateriale, der kan give en b
Page 16 and 17:
I perioden fra 2004-2007 var der me
Page 18 and 19:
Cleantech begrebet bruges også hyp
Page 20 and 21:
Eksport Eksporten af miljøeffektiv
Page 22 and 23:
Generelt må det siges, at der stil
Page 24 and 25:
Det er også vigtigt at have gode h
Page 26 and 27:
lig bedre agere. Miljøministeriern
Page 28 and 29:
Eksporten fra sektoren bør opgøre
Page 30 and 31:
Danmark Det foreslås, at Danmark,
Page 32 and 33:
1.1.1 Formål med publikationen For
Page 34 and 35:
Det andet tema om „forbedrede mar
Page 36 and 37:
EU-landene scoringsmæssigt er sat
Page 38 and 39:
3 områder: 1) innovativ skibstekno
Page 40 and 41:
Nordisk Ministerråd arrangerede i
Page 42 and 43:
1.1.5 Kobling til Bæredygtig Udvik
Page 44 and 45:
ede udviklingslande. Som sådan er
Page 46 and 47:
Der vil som sådan være tale om et
Page 48 and 49:
skyld bruger betydelige ressourcer
Page 51 and 52:
2. Danmarks indsats for miljøeffek
Page 53 and 54:
kerhed i forbindelse med opgørelse
Page 55 and 56:
mellem energi generelt og vind i 20
Page 57 and 58:
idrag til løsningen af en række n
Page 59 and 60:
område. Der har følgelig heller i
Page 61 and 62:
Spildevand i Chongging (etableret i
Page 63 and 64:
C) Forskning Forskningsaktivitetern
Page 65 and 66:
En række af projekterne relaterer
Page 67 and 68:
meget længe tiltrukket sig politis
Page 69 and 70:
Umiddelbart efter at Klimakommissio
Page 71 and 72: kommissionens godkendelse af EUDP-p
Page 73 and 74: demonstration. For året 2010 var d
Page 75 and 76: og til vej- og nichetransport. En b
Page 77 and 78: lave produktionspris. Målet er at
Page 79 and 80: 2.4 Miljøeffektive landbrugsteknol
Page 81 and 82: konkrete initiativer skal gennemfø
Page 83 and 84: Fødevaresikkerhed og sundhed De mi
Page 85 and 86: 2.5 Erhvervsrelateret indsats for m
Page 87 and 88: energirigtig renovering og et proje
Page 89 and 90: direkte vækst. 101 I modsætning t
Page 91 and 92: En virksomhed NoNOx har udviklet en
Page 93 and 94: 2.10 Konklusion på Danmarks aktivi
Page 95 and 96: 3. Finlands indsats for miljøtekno
Page 97 and 98: 3.2 Vurderinger og initiativer for
Page 99 and 100: le ekspertcentre. OSKE arbejder med
Page 101 and 102: Efterfølgende vurderinger af progr
Page 103 and 104: „The Government will draw up a lo
Page 105 and 106: Innovationens nye form I september
Page 107 and 108: de kilder i 2020 og denne andel ska
Page 109 and 110: ovenfor under indledningsafsnittet.
Page 111 and 112: I 2010 har Tekes dermed samlet ydet
Page 113 and 114: ter og tjenester, som forbedrer ene
Page 115 and 116: ingsmekanisme, som fører til, at d
Page 117: på med ikke at introducere for man
Page 120 and 121: De fleste af de pågældende virkso
Page 124 and 125: dette område. For eksempel blev de
Page 126 and 127: ekommendationer, som igen føres fr
Page 128 and 129: 4.3 Tilskud fra den islandske reger
Page 130 and 131: En samlet bedømmelse for hvert pro
Page 132 and 133: herunder navnlig foranstaltninger m
Page 134 and 135: industrien og skaber eksport. Det i
Page 136 and 137: også nævne selskaberne Northern L
Page 138 and 139: som bl.a. afspejles i producenterne
Page 140 and 141: sammen med emner inden for samfunds
Page 143 and 144: 5. Norges indsats for miljøteknolo
Page 145 and 146: svarlig for det erhvervsmæssige el
Page 147 and 148: melding gennemgås muligheden for a
Page 149 and 150: Bruge offentlige indkøb/grønne in
Page 151 and 152: Interviews af 85 virksomheder af de
Page 153 and 154: Rapporten har karakter af et notat,
Page 155 and 156: interessant for Norge at satse på.
Page 157 and 158: miljøteknologi i 2011, dvs. af de
Page 159 and 160: en klimafond. Det kan forklares ved
Page 161 and 162: Ad 5) Anskaffelser i offentlige og
Page 163 and 164: Bilag 2 til handlingsplanen: Gennem
Page 165 and 166: pr. år og det samme beløb fra ind
Page 167 and 168: tagelse og yderligere detaljering a
Page 169 and 170: dukterne er en bøje til forskellig
Page 171: placeret i Innovasjon Norge. Strate
Page 174 and 175:
form af hele livscyklussen. Dermed
Page 176 and 177:
at fremme vækst og velstand. NUTEK
Page 178 and 179:
Forskningsstrategi for miljøteknik
Page 180 and 181:
området, samt fremme koordinering
Page 182 and 183:
Det var 25 af nogle af de vigtigste
Page 184 and 185:
6.3 Overblik og samlede tiltag fra
Page 186 and 187:
Forskningsmidlerne har resulteret i
Page 188 and 189:
Delegationen har afrapporteret de f
Page 190 and 191:
Slumforbedringer indebærer en soci
Page 192 and 193:
a) For at øge den samlede effekt a
Page 194 and 195:
eliggenhed i Sverige. Denne databas
Page 196 and 197:
6.7 Konklusion på Sverige aktivite
Page 199 and 200:
7. Litteraturliste Der er lavet en
Page 201 and 202:
Dræbye: grundlaget for statistik f
Page 203 and 204:
Aarhus Universitet: Oversigt over m
Page 205 and 206:
New Business Venture Funds hjemmesi
Page 207:
Teknikmarknad: Notat om tilskudsmid
Page 210 and 211:
Trends It seems almost impossible t
Page 212 and 213:
EUR in 2010. This figure Clean Tech
Page 214 and 215:
Norway In Norway, the number of com
Page 216 and 217:
Norway, which largely follows the E
Page 218 and 219:
One should also not hesitate to ana
Page 220 and 221:
drawing board. First late in the pe
Page 222 and 223:
idea to make a larger sample collec
Page 224 and 225:
and to a less degree grant administ
Page 226 and 227:
Provision should be made for an ann
Page 228 and 229:
tional angle, but also hopefully a
show all

Miljøeffektiv teknologi eller miljøteknologi i de ... - Ecoinnovation

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?