Miljøeffektiv teknologi eller miljøteknologi i de ... - Ecoinnovation

More documents

Recommendations

Info

skal kunne realisere en investeringsplan til 82 mia. NOK. Denne plan er knyttet til satsning på miljøvenlig vedvarende energi i Norge og internationalt. Det er tanken, at dette skal hjælpe selskabet med at videreudvikle sin position som Europas største producent af vedvarende energi. Selskabet vil kunne gennemføre fremtidsrettede investeringer både inden for vandkraft, vindkraft og fjernvarme. På det maritime område er der for det strategiske råd for maritim udvikling (MARUT) af det maritime erhvervsliv blevet udarbejdet et forslag til en miljø- og innovationsstrategi på det maritime område frem mod år 2020. Strategien kaldes Maritim 21, og den lægger grundlaget for det videre arbejde på feltet maritim miljøteknologi. De konkrete tilskudsordninger Regeringens bevillinger til erhvervsrelevant forskning og udvikling tildeles gennem Norges Forskningsråd. Mens de virksomhedsrettede virkemidler til innovation i overvejende grad er samlet i Innovasjon Norge. Det norske virkemiddelsystem for tildeling af økonomiske midler består af store tilskudsordninger med en åben konkurrence. Her konkurrerer miljøteknologi på lige fod med andre projekter. På nogle områder anvendes også øremærkning af midler direkte til miljøteknologi. Norges Forskningsråd fordeler i 2011 ca. 7 mia. NOK til alle forskningsformål. Totalbevillingerne over årene 2008–2010 til energi og miljø er opgjort til 1,3 mia. NOK. Det kan nævnes, at budgetterne til forskning i vedvarende energi og carbonopsamling og -lagring blev hævet med 600 mio. NOK i perioden fra 2008–2011. Disse forskningsprogrammer dækker hele værdikæden fra forskning til pilotprojekter i mindre skala. Man kan nævne flere af programmerne under Norges Forskningsråd: Renergi, som skal fremme løsninger på energiområdet inden for produktion og forbrug. Programmet modtog i 2009 255 mio. NOK, og i 2010 og i 2011 henholdsvis 363 og 355 mio. NOK Climit, som støtter CCS (carbon capture and storage) forsknings- og demonstrationsprojekter i mindre skala. Dette program fik tilført 181 og 176 mio. NOK i henholdsvis 2010 og 2011 Petromaks, der støtter forskning inden for oljesektoren med grundforskning, kompetenceopbygning og anvendt forskning Brugerstyret innovationsarena (BIA), som har en stor andel miljøteknologi, bl.a. i forskning af genanvendelse og affaldshåndtering, nye målemetoder til farlige gasser, udvikling af mere miljøvenlige produkter eller nye processer til fremstilling af materialer med væsentligt lavere udslip Norges Forskningsråd støtter også de tidligere nævnte 11 forskningscentre, som kan få en levetid på op til 8 år. Disse centre får 125 mio. NOK 162 Miljøeffektiv teknologi eller miljøteknologi i de nordiske lande
pr. år og det samme beløb fra industrien oven en 8 års periode, hvilket bliver en udgiftspost på 2 mia. NOK eller ca. 2.000 årsværk. 218 Innovasjon Norge fordeler ca. 10 mia. NOK årligt til forskellige formål til fordel for norsk erhvervsliv. Innovasjon Norge ejes af Nærings- og Handelsdepartmentet (NHD) med 51 % og af Fylkeskommunerne med 49 %. Aktiviteterne omfatter tilbud om finansiering, kompetence, rådgivning, netværk og profilering. Midlet er tildeling af tilskud. De senere år har Innovasjon Norge brugt betydelige midler på miljøprojekter. I 2010 gik 1,2 mia. NOK til projekter, som blev vurderet som miljørettede. I de fleste projekter er der udviklet eller implementeret et miljøprodukt eller en miljøtjeneste. Som nævnt ovenfor havde Innovasjon Norges miljøteknologiordning i 2010 140 mio. NOK, og der bevilges igen 140 mio. NOK i 2011. Ordningen får så yderligere tildelt 117 mio. NOK i 2011. 219 Energi- og miljøsatsningen i Innovasjon Norge omfatter bl.a. følgende områder: Energisystemet og energieffektiviseringen Klimavenlig energi (fra vand, vind, biomasse, affald, spildvarme, hav og sol) Klimavenlig transport Rent vand og ren luft Binding og lagring af CO2 Centralt i Innovasjons Norges aktiviteter kan man fremhæve tilskud til demonstrationsanlæg. Under Miljøteknologiordningen blev der i 2010 givet tilskud til en række spændende projekter, hvoraf følgende kan nævnes. 220 Der blev givet 58 mio. NOK til Borregaard til produktion af bioetanol ved brug af affaldsstoffer fra landbrug og skovbrug. Borregaard kan med den nye teknologi nedbryde cellulose til sukker og opnå, at en stor del af råvaren bliver til sprit. Weyland har fået 20 mio. NOK til et pilotanlæg, som kan gøre biomasse til bioetanol. Teknologien skal på sigt blive konkurrencedygtig med 1. generations bioetanol i USA og Brasilien. Der er blevet givet 15 mio. NOK til CMR-selskaber, CMR Prototech og Zeg Power. CMR Prototech har testet brændselscelledrift på en kommerciel færge i Bergen og Zeg Power konverterer biomasse til hydrogen og elektricitet til transportformål. ────────────────────────── 218 Menon Business Economics: Miljøteknologi i Norge, november 2011, 26 sider. 219 Trond Giske: overheads om tilskudsaktiviteter i Innovasjon Norge, 30. marts 2011. 220Innovasjon Norges hjemmeside: Miljøteknologiordningen 2010 – prosjekteksempler, 2 sider. Miljøtekno- logiordningen har fået en bedre hjemmeside. Miljøeffektiv teknologi eller miljøteknologi i de nordiske lande 163
Page 1:
Miljøeffektiv teknologi eller milj
Page 6 and 7:
Miljøeffektiv teknologi eller milj
Page 8 and 9:
8. Summary ........................
Page 10 and 11:
det videre fælles arbejde, hvor ma
Page 12 and 13:
Tendenser Det synes nærmest umulig
Page 14 and 15:
for talmateriale, der kan give en b
Page 16 and 17:
I perioden fra 2004-2007 var der me
Page 18 and 19:
Cleantech begrebet bruges også hyp
Page 20 and 21:
Eksport Eksporten af miljøeffektiv
Page 22 and 23:
Generelt må det siges, at der stil
Page 24 and 25:
Det er også vigtigt at have gode h
Page 26 and 27:
lig bedre agere. Miljøministeriern
Page 28 and 29:
Eksporten fra sektoren bør opgøre
Page 30 and 31:
Danmark Det foreslås, at Danmark,
Page 32 and 33:
1.1.1 Formål med publikationen For
Page 34 and 35:
Det andet tema om „forbedrede mar
Page 36 and 37:
EU-landene scoringsmæssigt er sat
Page 38 and 39:
3 områder: 1) innovativ skibstekno
Page 40 and 41:
Nordisk Ministerråd arrangerede i
Page 42 and 43:
1.1.5 Kobling til Bæredygtig Udvik
Page 44 and 45:
ede udviklingslande. Som sådan er
Page 46 and 47:
Der vil som sådan være tale om et
Page 48 and 49:
skyld bruger betydelige ressourcer
Page 51 and 52:
2. Danmarks indsats for miljøeffek
Page 53 and 54:
kerhed i forbindelse med opgørelse
Page 55 and 56:
mellem energi generelt og vind i 20
Page 57 and 58:
idrag til løsningen af en række n
Page 59 and 60:
område. Der har følgelig heller i
Page 61 and 62:
Spildevand i Chongging (etableret i
Page 63 and 64:
C) Forskning Forskningsaktivitetern
Page 65 and 66:
En række af projekterne relaterer
Page 67 and 68:
meget længe tiltrukket sig politis
Page 69 and 70:
Umiddelbart efter at Klimakommissio
Page 71 and 72:
kommissionens godkendelse af EUDP-p
Page 73 and 74:
demonstration. For året 2010 var d
Page 75 and 76:
og til vej- og nichetransport. En b
Page 77 and 78:
lave produktionspris. Målet er at
Page 79 and 80:
2.4 Miljøeffektive landbrugsteknol
Page 81 and 82:
konkrete initiativer skal gennemfø
Page 83 and 84:
Fødevaresikkerhed og sundhed De mi
Page 85 and 86:
2.5 Erhvervsrelateret indsats for m
Page 87 and 88:
energirigtig renovering og et proje
Page 89 and 90:
direkte vækst. 101 I modsætning t
Page 91 and 92:
En virksomhed NoNOx har udviklet en
Page 93 and 94:
2.10 Konklusion på Danmarks aktivi
Page 95 and 96:
3. Finlands indsats for miljøtekno
Page 97 and 98:
3.2 Vurderinger og initiativer for
Page 99 and 100:
le ekspertcentre. OSKE arbejder med
Page 101 and 102:
Efterfølgende vurderinger af progr
Page 103 and 104:
„The Government will draw up a lo
Page 105 and 106:
Innovationens nye form I september
Page 107 and 108:
de kilder i 2020 og denne andel ska
Page 109 and 110:
ovenfor under indledningsafsnittet.
Page 111 and 112:
I 2010 har Tekes dermed samlet ydet
Page 113 and 114: ter og tjenester, som forbedrer ene
Page 115 and 116: ingsmekanisme, som fører til, at d
Page 117: på med ikke at introducere for man
Page 120 and 121: De fleste af de pågældende virkso
Page 122 and 123: Ministeriets rolle inkluderer alle
Page 124 and 125: dette område. For eksempel blev de
Page 126 and 127: ekommendationer, som igen føres fr
Page 128 and 129: 4.3 Tilskud fra den islandske reger
Page 130 and 131: En samlet bedømmelse for hvert pro
Page 132 and 133: herunder navnlig foranstaltninger m
Page 134 and 135: industrien og skaber eksport. Det i
Page 136 and 137: også nævne selskaberne Northern L
Page 138 and 139: som bl.a. afspejles i producenterne
Page 140 and 141: sammen med emner inden for samfunds
Page 143 and 144: 5. Norges indsats for miljøteknolo
Page 145 and 146: svarlig for det erhvervsmæssige el
Page 147 and 148: melding gennemgås muligheden for a
Page 149 and 150: Bruge offentlige indkøb/grønne in
Page 151 and 152: Interviews af 85 virksomheder af de
Page 153 and 154: Rapporten har karakter af et notat,
Page 155 and 156: interessant for Norge at satse på.
Page 157 and 158: miljøteknologi i 2011, dvs. af de
Page 159 and 160: en klimafond. Det kan forklares ved
Page 161 and 162: Ad 5) Anskaffelser i offentlige og
Page 163: Bilag 2 til handlingsplanen: Gennem
Page 167 and 168: tagelse og yderligere detaljering a
Page 169 and 170: dukterne er en bøje til forskellig
Page 171: placeret i Innovasjon Norge. Strate
Page 174 and 175: form af hele livscyklussen. Dermed
Page 176 and 177: at fremme vækst og velstand. NUTEK
Page 178 and 179: Forskningsstrategi for miljøteknik
Page 180 and 181: området, samt fremme koordinering
Page 182 and 183: Det var 25 af nogle af de vigtigste
Page 184 and 185: 6.3 Overblik og samlede tiltag fra
Page 186 and 187: Forskningsmidlerne har resulteret i
Page 188 and 189: Delegationen har afrapporteret de f
Page 190 and 191: Slumforbedringer indebærer en soci
Page 192 and 193: a) For at øge den samlede effekt a
Page 194 and 195: eliggenhed i Sverige. Denne databas
Page 196 and 197: 6.7 Konklusion på Sverige aktivite
Page 199 and 200: 7. Litteraturliste Der er lavet en
Page 201 and 202: Dræbye: grundlaget for statistik f
Page 203 and 204: Aarhus Universitet: Oversigt over m
Page 205 and 206: New Business Venture Funds hjemmesi
Page 207: Teknikmarknad: Notat om tilskudsmid
Page 210 and 211: Trends It seems almost impossible t
Page 212 and 213: EUR in 2010. This figure Clean Tech
Page 214 and 215:
Norway In Norway, the number of com
Page 216 and 217:
Norway, which largely follows the E
Page 218 and 219:
One should also not hesitate to ana
Page 220 and 221:
drawing board. First late in the pe
Page 222 and 223:
idea to make a larger sample collec
Page 224 and 225:
and to a less degree grant administ
Page 226 and 227:
Provision should be made for an ann
Page 228 and 229:
tional angle, but also hopefully a
show all

Miljøeffektiv teknologi eller miljøteknologi i de ... - Ecoinnovation

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?