Miljøeffektiv teknologi eller miljøteknologi i de ... - Ecoinnovation

More documents

Recommendations

Info

industrien og skaber eksport. Det islandske marked er lille, og derfor har de fleste virksomheder andre lande i sigte, da løsningerne er globale og markeden i vækst. I de følgende afsnit bliver der nævnt nogle af virksomhedernes opgaver inden for energiteknologi. Jarðboranir var oprindeligt et statsligt organ, men blev omdannet til et aktieselskab i 1986 og efterfølgende privatiseret og børsnoteret på aktiemarkedet i tidsrummet efter 1990. 182 Selskabets omsætning var på vej mod 650 millioner DKK (daværende valutakurs) i den økonomiske bobbletid i 2008. 183 I begyndelsen af 2011 blev virksomheden til et datterselskab til Islandsbanki som en del i omstrukturering i kølvandet af det økonomiske sammenbrud i 2008. Jarðboranir er nu verdens største boringsvirksomhed, med speciale i geotermisk energi. Selskabet ejer datterselskaber i Tyskland, England, Chile, Azorerne og New Zealand, men har også været involveret i projekter med anvendelse af ressourcer i undergrunden, såsom erhvervelse af varmt vand, damp og drikkevand på Færøerne, Irland, Schweiz, Ungarn og andre steder. Selskabet har på nuværende tidspunkt omkring 120 medarbejdere. Som et eksempel på størrelsen af udenlandske projekter blev i sommeren 2011 indgået en kontrakt for geotermiske boringer i New Zealand til en samlet værdi af 140 millioner DKK. 184 Íslenskar orkurannsóknir (ÍSOR) (Iceland Geosurvey) blev skabt 2003, ved at energiforskning blev udskilt fra Energistyrelsens administrative opgaver og placeret i en separat enhed med lov nr. 86/2003. Ifølge lovens første paragraf er ÍSOR „en særlig statslig styrelse under Industriministeriet“. ÍSOR’s rolle er „at arbejde på projekter og forskning inden for natur-, energi og andre naturressourcer, som bestyrelsen beslutter.“ Udnyttelse af geotermisk energi er dog ÍSOR’s primære speciale. Organisationen har været involveret i geotermisk udvikling i Island, både lav- og høj-temperatur. Organisationen har fået en niche blandt de mest respekterede geovidenskabsinstitutioner i verden og har rådgivet på en lang række opgaver inden for forskning, udvikling og opbygning i geotermiske områder på alle kontinenter undtagen Australien. ÍSOR opererer på et kommercielt grundlag i et konkurrencepræget marked og tjener penge udelukkende ved salg af forskning, rådgivning, service og information, eller andre projekter inden for sit felt. Endvidere kan ÍSOR, med forbehold af ministerens godkendelse, deltage i forsknings- og udviklingsvirksomheder, der er aktieselskaber eller andre enheder med begrænset ansvar. ÍSOR ejer nu ────────────────────────── 182 Jarðboranir (2011). Saga. http://www.jardboranir.is/?PageID=669. 183 Viðskiptablaðið (2007). Innleysir 11 milljarða króna hagnað með sölu Jarðborana. Frétt á heimasíðu 1. ágúst 2007. http://www.vb.is/frett/26073/?q=Jar%C3%B0boranir. 184 Jarðboranir (2011). Jarðboranir undirrita nýjan borsamning til tveggja ára á Nýja-Sjálandi. Frétt á heimasíðu 27. júlí 2011. http://www.jardboranir.is/?PageID=13&NewsID=1558. 132 Miljøeffektiv teknologi eller miljøteknologi i de nordiske lande
datterselskabet GeoThermHydro i Chile. 185 I praksis fungerer ÍSOR som enhver anden virksomhed. Når vi taler om rammer for og omfanget af miljøteknologi i Island, er det derfor spørgsmålet, om ÍSOR skal betragtes som en offentlig institution eller en virksomhed, der sælger sine produkter og serviceydelser både på hjemmemarkedet og i udlandet og konkurrerer med andre virksomheder. ÍSOR har nu ca. 80 ansatte og er dermed en af de største virksomheder på den islandske miljøteknologiarena. Flere selskaber har specialiseret sig i rådgivning inden for geotermisk energi med fokus på projekter i udlandet. Disse virksomheder er typiskt dukket op ved samarbejde mellem ingeniørsfirmaer. Et eksempel er Enex, der blev grundlagt i 1969 under navnet Virkir Engineering Group. I dag lægger virksomheden særlig vægt på design, opførelse, drift og finansiering af kraftværker, både geotermiske anlæg og vandkraftværker, samt på udvikling af nye teknologier til geotermisk energi. Virksomhedens projekter har blandt andet været i USA, Kina, Tyskland, Ungarn, El Salvador, Slovakiet og Guadeloupe, i nogle tilfælde i samarbejde med tilknyttede virksomheder. 186 Mindre virksomheder i den geotermiske sektor har bl.a. beskæftiget sig med udvikling og produktion af specialiserede varmerør, indsamling og komprimering af kuldioxid fra geotermiske anlæg, udvikling af generatorer for geotermiske kraftværker og design af nye teknologier for en forbedret effektivitet i el-produktion fra geotermisk energi. Et antal andre virksomheder arbejder med at udvikle løsninger inden for energiteknologi. I november 2011 begyndte virksomheden Carbon Recycling International, f.eks. at producere methanol som tilsætning til benzin. Virksomheden bruger en ny metode, hvor kuldioxid fra et geotermisk kraftværk er tilsluttet vand, ved at udnytte energien fra anlægget. Således nyttiggøres karbon fra kuldioxiden og bliver konverteret til et alternativt brændstof, hvilket igen mindsker CO2udledningen fra trafikken. I første omgang blandes methanol i en lille procentdel i benzin på en tankstation, men ved at udnytte anlæggets totale kapacitet vurderes det, at man kan dække en tredjedel af det årlige benzinbrug i Island. I fremtiden kan anlægget udvides yderligere, så det bliver muligt at blande det grønne methanol i al benzin i Island, uden at det vil kræve ændringer i køretøjer og infrastruktur. 187 Carbon Recycling International er ikke det eneste selskab, der arbejder med løsninger på brændstof til biler. På dette område kan man ────────────────────────── 185 ÍSOR (2011). Information på hemmeside. http://www.isor.is. 186 Enex (2011). Information på hemmeside. http://www.enex.is/?PageID=139. 187 Samtök iðnaðarins (SI). Carbon Recycling hefur framleiðslu á vistvænu eldsneyti. Frétt á heimasíðu 18. nóvember 2011. (Carbon Recycling begynder med produktion af miljøvenligt brændstof. Nyhed på hjemmeside 18. nov. 2011). http://www.si.is/malaflokkar/orku-og-umhverfismal/orku-ogumhverfisfrettir/nr/9305 Miljøeffektiv teknologi eller miljøteknologi i de nordiske lande 133
Page 1:
Miljøeffektiv teknologi eller milj
Page 6 and 7:
Miljøeffektiv teknologi eller milj
Page 8 and 9:
8. Summary ........................
Page 10 and 11:
det videre fælles arbejde, hvor ma
Page 12 and 13:
Tendenser Det synes nærmest umulig
Page 14 and 15:
for talmateriale, der kan give en b
Page 16 and 17:
I perioden fra 2004-2007 var der me
Page 18 and 19:
Cleantech begrebet bruges også hyp
Page 20 and 21:
Eksport Eksporten af miljøeffektiv
Page 22 and 23:
Generelt må det siges, at der stil
Page 24 and 25:
Det er også vigtigt at have gode h
Page 26 and 27:
lig bedre agere. Miljøministeriern
Page 28 and 29:
Eksporten fra sektoren bør opgøre
Page 30 and 31:
Danmark Det foreslås, at Danmark,
Page 32 and 33:
1.1.1 Formål med publikationen For
Page 34 and 35:
Det andet tema om „forbedrede mar
Page 36 and 37:
EU-landene scoringsmæssigt er sat
Page 38 and 39:
3 områder: 1) innovativ skibstekno
Page 40 and 41:
Nordisk Ministerråd arrangerede i
Page 42 and 43:
1.1.5 Kobling til Bæredygtig Udvik
Page 44 and 45:
ede udviklingslande. Som sådan er
Page 46 and 47:
Der vil som sådan være tale om et
Page 48 and 49:
skyld bruger betydelige ressourcer
Page 51 and 52:
2. Danmarks indsats for miljøeffek
Page 53 and 54:
kerhed i forbindelse med opgørelse
Page 55 and 56:
mellem energi generelt og vind i 20
Page 57 and 58:
idrag til løsningen af en række n
Page 59 and 60:
område. Der har følgelig heller i
Page 61 and 62:
Spildevand i Chongging (etableret i
Page 63 and 64:
C) Forskning Forskningsaktivitetern
Page 65 and 66:
En række af projekterne relaterer
Page 67 and 68:
meget længe tiltrukket sig politis
Page 69 and 70:
Umiddelbart efter at Klimakommissio
Page 71 and 72:
kommissionens godkendelse af EUDP-p
Page 73 and 74:
demonstration. For året 2010 var d
Page 75 and 76:
og til vej- og nichetransport. En b
Page 77 and 78:
lave produktionspris. Målet er at
Page 79 and 80:
2.4 Miljøeffektive landbrugsteknol
Page 81 and 82:
konkrete initiativer skal gennemfø
Page 83 and 84: Fødevaresikkerhed og sundhed De mi
Page 85 and 86: 2.5 Erhvervsrelateret indsats for m
Page 87 and 88: energirigtig renovering og et proje
Page 89 and 90: direkte vækst. 101 I modsætning t
Page 91 and 92: En virksomhed NoNOx har udviklet en
Page 93 and 94: 2.10 Konklusion på Danmarks aktivi
Page 95 and 96: 3. Finlands indsats for miljøtekno
Page 97 and 98: 3.2 Vurderinger og initiativer for
Page 99 and 100: le ekspertcentre. OSKE arbejder med
Page 101 and 102: Efterfølgende vurderinger af progr
Page 103 and 104: „The Government will draw up a lo
Page 105 and 106: Innovationens nye form I september
Page 107 and 108: de kilder i 2020 og denne andel ska
Page 109 and 110: ovenfor under indledningsafsnittet.
Page 111 and 112: I 2010 har Tekes dermed samlet ydet
Page 113 and 114: ter og tjenester, som forbedrer ene
Page 115 and 116: ingsmekanisme, som fører til, at d
Page 117: på med ikke at introducere for man
Page 120 and 121: De fleste af de pågældende virkso
Page 122 and 123: Ministeriets rolle inkluderer alle
Page 124 and 125: dette område. For eksempel blev de
Page 126 and 127: ekommendationer, som igen føres fr
Page 128 and 129: 4.3 Tilskud fra den islandske reger
Page 130 and 131: En samlet bedømmelse for hvert pro
Page 132 and 133: herunder navnlig foranstaltninger m
Page 136 and 137: også nævne selskaberne Northern L
Page 138 and 139: som bl.a. afspejles i producenterne
Page 140 and 141: sammen med emner inden for samfunds
Page 143 and 144: 5. Norges indsats for miljøteknolo
Page 145 and 146: svarlig for det erhvervsmæssige el
Page 147 and 148: melding gennemgås muligheden for a
Page 149 and 150: Bruge offentlige indkøb/grønne in
Page 151 and 152: Interviews af 85 virksomheder af de
Page 153 and 154: Rapporten har karakter af et notat,
Page 155 and 156: interessant for Norge at satse på.
Page 157 and 158: miljøteknologi i 2011, dvs. af de
Page 159 and 160: en klimafond. Det kan forklares ved
Page 161 and 162: Ad 5) Anskaffelser i offentlige og
Page 163 and 164: Bilag 2 til handlingsplanen: Gennem
Page 165 and 166: pr. år og det samme beløb fra ind
Page 167 and 168: tagelse og yderligere detaljering a
Page 169 and 170: dukterne er en bøje til forskellig
Page 171: placeret i Innovasjon Norge. Strate
Page 174 and 175: form af hele livscyklussen. Dermed
Page 176 and 177: at fremme vækst og velstand. NUTEK
Page 178 and 179: Forskningsstrategi for miljøteknik
Page 180 and 181: området, samt fremme koordinering
Page 182 and 183: Det var 25 af nogle af de vigtigste
Page 184 and 185:
6.3 Overblik og samlede tiltag fra
Page 186 and 187:
Forskningsmidlerne har resulteret i
Page 188 and 189:
Delegationen har afrapporteret de f
Page 190 and 191:
Slumforbedringer indebærer en soci
Page 192 and 193:
a) For at øge den samlede effekt a
Page 194 and 195:
eliggenhed i Sverige. Denne databas
Page 196 and 197:
6.7 Konklusion på Sverige aktivite
Page 199 and 200:
7. Litteraturliste Der er lavet en
Page 201 and 202:
Dræbye: grundlaget for statistik f
Page 203 and 204:
Aarhus Universitet: Oversigt over m
Page 205 and 206:
New Business Venture Funds hjemmesi
Page 207:
Teknikmarknad: Notat om tilskudsmid
Page 210 and 211:
Trends It seems almost impossible t
Page 212 and 213:
EUR in 2010. This figure Clean Tech
Page 214 and 215:
Norway In Norway, the number of com
Page 216 and 217:
Norway, which largely follows the E
Page 218 and 219:
One should also not hesitate to ana
Page 220 and 221:
drawing board. First late in the pe
Page 222 and 223:
idea to make a larger sample collec
Page 224 and 225:
and to a less degree grant administ
Page 226 and 227:
Provision should be made for an ann
Page 228 and 229:
tional angle, but also hopefully a
show all

Miljøeffektiv teknologi eller miljøteknologi i de ... - Ecoinnovation

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?