Miljøeffektiv teknologi eller miljøteknologi i de ... - Ecoinnovation

More documents

Recommendations

Info

Netværk og samarbejde Miljøreguleringer Anskaffelser i offentlige og private virksomheder Videre udvikling af vidensgrundlaget for politikken I tillæg til tiltag indenfor disse områder opstiller regeringen et program for miljøteknologi, som skal koordinere virkemidlerne og videreudvikle strategien. For detaljerne i programmet henvises til punktet herom nedenfor. Arbejdet med regeringens strategi har stået på ganske længe, f.eks. blev der orienteret herom på det Strategiske Råds møde i august 2010. Medlemmerne i rådet kom med en række forslag til strategien, bl.a. Forum for Miljøteknologi, en interesseorganisation på området, som sendte et brev til regeringen om forslag til regeringens kommende strategi. 212 Ad 1) Kommercialisering og teknologitestning Under denne overskrift vil regeringen: Forbedre rammevilkårene gennem etablering af et 3-årigt program for kommercialisering af miljøteknologi til 500 mio. NOK Gøre en særlig indsats for udvalgte satsningsområder, bl.a. gennem prioritering og øget koordination af offentlige virkemidler Udvide Skattefunn-ordningen til også at omfatte pilot- og demonstrationsanlæg Følge op på verifikationssystemer internationalt og vurdere systemer for norske miljøteknologier i lys af dette Regeringen giver allerede i dag støtte til kommercialisering og teknologitestning af miljøteknologi gennem relevante programmer og satsninger blandt andet i Innovasjon Norge, Enova, og Transnova og regeringens betydelige satsning på carbonopsamling og -lagring. Regeringen vil fremover bruge en bevilling på 500 mio. NOK over 3 år til at fremme miljøteknologi og testning heraf. Denne bevilling på 500 mio. NOK kommer som en ekstra indsats til, at der allerede er blevet bevilget i alt 140 mio. NOK til en satsning på statsbudgettet for 2010. Heraf er de 100 mio. NOK blevet øremærket til at støtte projekter med 2. generations biobrændstof. Innovasjon Norge fik til opgave at forvalte bevillingen som en støtteordning til pilot- og demonstrationsprojekter til udvikling af miljøteknologi. Der er bevilget yderligere 140 mio. NOK til at videreføre ordningen i 2011. Og i tilknytning hertil er der tilført ordningen 117 mio. NOK fra programmet for ────────────────────────── 212 Forum for Miljøteknologi: Regjeringens miljøstrategi, 21. juli 2010, 3 sider. 154 Miljøeffektiv teknologi eller miljøteknologi i de nordiske lande
miljøteknologi i 2011, dvs. af de nye 500 mio. NOK. Under ordningen gives der støtte til planlægning og udvikling af pilot- og demonstrationsanlæg, til investeringer i udviklings- og pilotfasen og til omkostninger ved testning og driftsstart. Følgende kriterier er vigtige ved udvælgelsen af projekter: Projektet skal være samfundsøkonomisk fordelagtigt før tilskuddet og erhvervsøkonomisk fordelagtigt efter tilskuddet. Tilskuddet skal være udløsende for projektets realisering Projektet skal have en stor innovationsværdi/nyhedsgrad, og teknologien skal have et betydeligt internationalt vækstpotentiale Projektets miljøeffekt skal dokumenteres og kvantificeres i ansøgningen og i slutrapport fra støttemodtager Ansøgerens evne til at gennemføre projektet er vigtig, og projektet skal bidrage til at udvikle virksomheden konkurrencekraft Pilot- og demonstrationsanlæg skal bygges i Norge Alt tildelt støtte skal overholde regler i statsstøtteregelværket, gruppefritagelsen for forskning, udvikling og innovation eller gruppefritagelsen for miljøbeskyttelse. Efter gruppefritagelsen kan der gives forskellig støtte afhængig af formål og størrelse af virksomheden. Arbejdet med miljøteknologi i Norge skal fokusere på, hvor Norge har kompetencer og gode forudsætninger for at lykkes nationalt og internationalt. Prioritering og udvælgelse af indsatsområder skal basere sig på teknologineutrale og transparente kriterier som afspejler målsætninger. Som et eksempel kan nævnes: energi og transport som vigtige områder i klimapolitikken. Som andre eksempler kan nævnes miljøvenlige transportformer, hvor Samfærdselsdepartementets satser med programmet Transnova, og det får i 2011 tilført 20 mio. NOK, samt havvind, hvor Olje- og Energidepartementets satsning også tilføres 20 mio. NOK. Et eksempel på en større strategisk satsning er havenergi, hvor regeringen fremlagde en lov om fornybar energi til havs for Stortinget. I forslaget indgår også en national strategi for havbaseret fornybar energi, som opfølgning af Klimaforliget fra 2007. Stortinget vedtog loven den 23. marts 2010 og den trådte i kraft 1. juli 2010. Den i forslaget beskrevne strategi for havenergi gennemgår teknologiske, forskningsmæssige og andre udfordringer knyttet til fremtidig udbygning af fornybar energi til havs, samt hvordan Olje- og Energidepartementet skal følge op på dette. Strategien følges op gennem det offentlige virkemiddelapparat, især aktiviteterne under Norges Forskningsråd, Enova og Norges vandressources- og elektricitetsdirektorat (NVE). Af konkrete tiltag til at fremme vedvarende energi til havs kan man nævne følgende: I tråd med Klimaforliget har regeringen hævet budgetterne til forsknings- og teknologiudvikling rettet mod vedvarende Miljøeffektiv teknologi eller miljøteknologi i de nordiske lande 155
Page 1:
Miljøeffektiv teknologi eller milj
Page 6 and 7:
Miljøeffektiv teknologi eller milj
Page 8 and 9:
8. Summary ........................
Page 10 and 11:
det videre fælles arbejde, hvor ma
Page 12 and 13:
Tendenser Det synes nærmest umulig
Page 14 and 15:
for talmateriale, der kan give en b
Page 16 and 17:
I perioden fra 2004-2007 var der me
Page 18 and 19:
Cleantech begrebet bruges også hyp
Page 20 and 21:
Eksport Eksporten af miljøeffektiv
Page 22 and 23:
Generelt må det siges, at der stil
Page 24 and 25:
Det er også vigtigt at have gode h
Page 26 and 27:
lig bedre agere. Miljøministeriern
Page 28 and 29:
Eksporten fra sektoren bør opgøre
Page 30 and 31:
Danmark Det foreslås, at Danmark,
Page 32 and 33:
1.1.1 Formål med publikationen For
Page 34 and 35:
Det andet tema om „forbedrede mar
Page 36 and 37:
EU-landene scoringsmæssigt er sat
Page 38 and 39:
3 områder: 1) innovativ skibstekno
Page 40 and 41:
Nordisk Ministerråd arrangerede i
Page 42 and 43:
1.1.5 Kobling til Bæredygtig Udvik
Page 44 and 45:
ede udviklingslande. Som sådan er
Page 46 and 47:
Der vil som sådan være tale om et
Page 48 and 49:
skyld bruger betydelige ressourcer
Page 51 and 52:
2. Danmarks indsats for miljøeffek
Page 53 and 54:
kerhed i forbindelse med opgørelse
Page 55 and 56:
mellem energi generelt og vind i 20
Page 57 and 58:
idrag til løsningen af en række n
Page 59 and 60:
område. Der har følgelig heller i
Page 61 and 62:
Spildevand i Chongging (etableret i
Page 63 and 64:
C) Forskning Forskningsaktivitetern
Page 65 and 66:
En række af projekterne relaterer
Page 67 and 68:
meget længe tiltrukket sig politis
Page 69 and 70:
Umiddelbart efter at Klimakommissio
Page 71 and 72:
kommissionens godkendelse af EUDP-p
Page 73 and 74:
demonstration. For året 2010 var d
Page 75 and 76:
og til vej- og nichetransport. En b
Page 77 and 78:
lave produktionspris. Målet er at
Page 79 and 80:
2.4 Miljøeffektive landbrugsteknol
Page 81 and 82:
konkrete initiativer skal gennemfø
Page 83 and 84:
Fødevaresikkerhed og sundhed De mi
Page 85 and 86:
2.5 Erhvervsrelateret indsats for m
Page 87 and 88:
energirigtig renovering og et proje
Page 89 and 90:
direkte vækst. 101 I modsætning t
Page 91 and 92:
En virksomhed NoNOx har udviklet en
Page 93 and 94:
2.10 Konklusion på Danmarks aktivi
Page 95 and 96:
3. Finlands indsats for miljøtekno
Page 97 and 98:
3.2 Vurderinger og initiativer for
Page 99 and 100:
le ekspertcentre. OSKE arbejder med
Page 101 and 102:
Efterfølgende vurderinger af progr
Page 103 and 104:
„The Government will draw up a lo
Page 105 and 106: Innovationens nye form I september
Page 107 and 108: de kilder i 2020 og denne andel ska
Page 109 and 110: ovenfor under indledningsafsnittet.
Page 111 and 112: I 2010 har Tekes dermed samlet ydet
Page 113 and 114: ter og tjenester, som forbedrer ene
Page 115 and 116: ingsmekanisme, som fører til, at d
Page 117: på med ikke at introducere for man
Page 120 and 121: De fleste af de pågældende virkso
Page 122 and 123: Ministeriets rolle inkluderer alle
Page 124 and 125: dette område. For eksempel blev de
Page 126 and 127: ekommendationer, som igen føres fr
Page 128 and 129: 4.3 Tilskud fra den islandske reger
Page 130 and 131: En samlet bedømmelse for hvert pro
Page 132 and 133: herunder navnlig foranstaltninger m
Page 134 and 135: industrien og skaber eksport. Det i
Page 136 and 137: også nævne selskaberne Northern L
Page 138 and 139: som bl.a. afspejles i producenterne
Page 140 and 141: sammen med emner inden for samfunds
Page 143 and 144: 5. Norges indsats for miljøteknolo
Page 145 and 146: svarlig for det erhvervsmæssige el
Page 147 and 148: melding gennemgås muligheden for a
Page 149 and 150: Bruge offentlige indkøb/grønne in
Page 151 and 152: Interviews af 85 virksomheder af de
Page 153 and 154: Rapporten har karakter af et notat,
Page 155: interessant for Norge at satse på.
Page 159 and 160: en klimafond. Det kan forklares ved
Page 161 and 162: Ad 5) Anskaffelser i offentlige og
Page 163 and 164: Bilag 2 til handlingsplanen: Gennem
Page 165 and 166: pr. år og det samme beløb fra ind
Page 167 and 168: tagelse og yderligere detaljering a
Page 169 and 170: dukterne er en bøje til forskellig
Page 171: placeret i Innovasjon Norge. Strate
Page 174 and 175: form af hele livscyklussen. Dermed
Page 176 and 177: at fremme vækst og velstand. NUTEK
Page 178 and 179: Forskningsstrategi for miljøteknik
Page 180 and 181: området, samt fremme koordinering
Page 182 and 183: Det var 25 af nogle af de vigtigste
Page 184 and 185: 6.3 Overblik og samlede tiltag fra
Page 186 and 187: Forskningsmidlerne har resulteret i
Page 188 and 189: Delegationen har afrapporteret de f
Page 190 and 191: Slumforbedringer indebærer en soci
Page 192 and 193: a) For at øge den samlede effekt a
Page 194 and 195: eliggenhed i Sverige. Denne databas
Page 196 and 197: 6.7 Konklusion på Sverige aktivite
Page 199 and 200: 7. Litteraturliste Der er lavet en
Page 201 and 202: Dræbye: grundlaget for statistik f
Page 203 and 204: Aarhus Universitet: Oversigt over m
Page 205 and 206: New Business Venture Funds hjemmesi
Page 207:
Teknikmarknad: Notat om tilskudsmid
Page 210 and 211:
Trends It seems almost impossible t
Page 212 and 213:
EUR in 2010. This figure Clean Tech
Page 214 and 215:
Norway In Norway, the number of com
Page 216 and 217:
Norway, which largely follows the E
Page 218 and 219:
One should also not hesitate to ana
Page 220 and 221:
drawing board. First late in the pe
Page 222 and 223:
idea to make a larger sample collec
Page 224 and 225:
and to a less degree grant administ
Page 226 and 227:
Provision should be made for an ann
Page 228 and 229:
tional angle, but also hopefully a
show all

Miljøeffektiv teknologi eller miljøteknologi i de ... - Ecoinnovation

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?