Miljøeffektiv teknologi eller miljøteknologi i de ... - Ecoinnovation

More documents

Recommendations

Info

ge. En statslig aktør bør tilslutte sig dette arbejde med statistik indenfor miljøteknologi. Opgørelserne bør være årlige. Menon har også lavet en vurdering af eksporten af miljøteknologi i Norge. Denne vurdering konkluderer, at eksporten i 2009 var på 6,5 mia. NOK og i 2010 var den på 6,7 mia. DKK Opgørelsen bygger på 114 selskaber og kan meget vel være underestimeret. Der bør være en årlig vurdering af eksporten, som kan vise noget om udvikling af sektoren især en international styrke. Og selvom det er prisværdigt, at Menon nærmest er den eneste aktør i Norge, som interesserer sig herfor, bør en statslig aktør også tilslutte sig arbejdet med eksportstatistik. En virkelig god introduktion til emnet om miljøteknologi i Norge er Teknologirådets vurdering af området fra 2005. Denne rapport giver faktisk en ret god og rimelig uafhængig vurdering af emnet. Man må sige, at en sådan vurdering er guld værd for et land, som hermed får mulighed for at reflektere, om man vil gøre noget ved indsatsen eller ikke. På denne måde har rapporten uden tvivl haft stor positiv effekt på statens ageren på området i Norge. Problemet er naturligvis, at publikationen er forældet, eftersom der er sket ganske meget i Norge efter denne tid. I flere Stortingsmeldinger forklarer den norske regering, at den vil gøre Norge til et foregangsland for miljøteknologi. Dette fører dog ikke i første omgang til en egentlig formuleret strategi fra regeringen, men til en åbning for Statens Forurensningstilsyn, Innovasjon Norge og Norges Forskningsråd til at arbejde med temaet og drive det fremad. I 2007 udgiver de 3 institutioner et forslag til en samarbejdsmodel for fremme af miljøteknologi. Og man fornemmer, at de 3 institutioner fremover er ret aktive på området. Denne periode fra 2004–2007 kan man passende kalde for perioden med miljøteknologiprojektet under Statens Forurensningstilsyn. I 2008 oprettes et strategisk råd for miljøteknologi, som følger arbejdet. Dette arbejde må siges primært at bestå af publikationer, som ud fra forskellige vinkler belyser Norges muligheder i en miljøteknologisk sammenhæng. Man analyserer især, hvad andre lande har gjort, og der er ganske meget materiale om, hvad disse lande har gjort. Rapporterne har også generelt et højt kvalitetsniveau og omhandler ofte teoretisk materiale, hvilket naturligvis er interessant. Det kan undre, at man ikke i Norge i større grad har udformet mere officielle strategier på baggrund af det udmærkede rapportmateriale. Såfremt dette er sket, synes det ikke at være nedfældet og slet ikke formidlet ud til offentligheden. Denne periode fra 2008–2011 kan man passende kalde for perioden med Det Strategiske Råd for Miljøteknologi. Afgørende for indsatsen i Norge er regeringens strategi for miljøteknologi i 2011. Denne strategi må siges at bygge på det grundlæggende arbejde, som tidligere er blevet lavet i Norge. Strategien har en meget kvalificeret udformning med fokus på 6 centrale dimensioner, som gennemgås detaljeret. Der oprettes endvidere et program for miljøteknologi med en ekstra programbevilling på 500 mio. NOK over 3 år, primært 168 Miljøeffektiv teknologi eller miljøteknologi i de nordiske lande
placeret i Innovasjon Norge. Strategien har også nogle interessante bilag, som detaljeret beskriver forskellige aktiviteter. Med denne strategi får Norge en længe efterspurgt statslig strategi for miljøteknologi, og man må sige, at Norge går ind i en ny fase for arbejdet med miljøteknologi. Når man ser bort fra strategien, mangler der ganske meget arbejde for at løfte en ambition om at fremme miljøteknologi i Norge. Man bliver nødt til at få mere styr på, hvem der er virksomhedsaktørerne, og f.eks. hvor meget de eksporterer. Man bliver nødt til at beskrive flere detaljer om teknologiområder og indsatser. Det er muligt, at disse er kendte i snævre kredse, men det mangler i den grad til at løfte området mere offentligt, så der kan komme overensstemmelse mellem politikudmeldinger og virkemidler eller indsats. En del af denne beskrivelse bør også være evalueringer af, hvad der har foregået på tilskudssiden, og hvad effekterne har været. Miljøeffektiv teknologi eller miljøteknologi i de nordiske lande 169
Page 1:
Miljøeffektiv teknologi eller milj
Page 6 and 7:
Miljøeffektiv teknologi eller milj
Page 8 and 9:
8. Summary ........................
Page 10 and 11:
det videre fælles arbejde, hvor ma
Page 12 and 13:
Tendenser Det synes nærmest umulig
Page 14 and 15:
for talmateriale, der kan give en b
Page 16 and 17:
I perioden fra 2004-2007 var der me
Page 18 and 19:
Cleantech begrebet bruges også hyp
Page 20 and 21:
Eksport Eksporten af miljøeffektiv
Page 22 and 23:
Generelt må det siges, at der stil
Page 24 and 25:
Det er også vigtigt at have gode h
Page 26 and 27:
lig bedre agere. Miljøministeriern
Page 28 and 29:
Eksporten fra sektoren bør opgøre
Page 30 and 31:
Danmark Det foreslås, at Danmark,
Page 32 and 33:
1.1.1 Formål med publikationen For
Page 34 and 35:
Det andet tema om „forbedrede mar
Page 36 and 37:
EU-landene scoringsmæssigt er sat
Page 38 and 39:
3 områder: 1) innovativ skibstekno
Page 40 and 41:
Nordisk Ministerråd arrangerede i
Page 42 and 43:
1.1.5 Kobling til Bæredygtig Udvik
Page 44 and 45:
ede udviklingslande. Som sådan er
Page 46 and 47:
Der vil som sådan være tale om et
Page 48 and 49:
skyld bruger betydelige ressourcer
Page 51 and 52:
2. Danmarks indsats for miljøeffek
Page 53 and 54:
kerhed i forbindelse med opgørelse
Page 55 and 56:
mellem energi generelt og vind i 20
Page 57 and 58:
idrag til løsningen af en række n
Page 59 and 60:
område. Der har følgelig heller i
Page 61 and 62:
Spildevand i Chongging (etableret i
Page 63 and 64:
C) Forskning Forskningsaktivitetern
Page 65 and 66:
En række af projekterne relaterer
Page 67 and 68:
meget længe tiltrukket sig politis
Page 69 and 70:
Umiddelbart efter at Klimakommissio
Page 71 and 72:
kommissionens godkendelse af EUDP-p
Page 73 and 74:
demonstration. For året 2010 var d
Page 75 and 76:
og til vej- og nichetransport. En b
Page 77 and 78:
lave produktionspris. Målet er at
Page 79 and 80:
2.4 Miljøeffektive landbrugsteknol
Page 81 and 82:
konkrete initiativer skal gennemfø
Page 83 and 84:
Fødevaresikkerhed og sundhed De mi
Page 85 and 86:
2.5 Erhvervsrelateret indsats for m
Page 87 and 88:
energirigtig renovering og et proje
Page 89 and 90:
direkte vækst. 101 I modsætning t
Page 91 and 92:
En virksomhed NoNOx har udviklet en
Page 93 and 94:
2.10 Konklusion på Danmarks aktivi
Page 95 and 96:
3. Finlands indsats for miljøtekno
Page 97 and 98:
3.2 Vurderinger og initiativer for
Page 99 and 100:
le ekspertcentre. OSKE arbejder med
Page 101 and 102:
Efterfølgende vurderinger af progr
Page 103 and 104:
„The Government will draw up a lo
Page 105 and 106:
Innovationens nye form I september
Page 107 and 108:
de kilder i 2020 og denne andel ska
Page 109 and 110:
ovenfor under indledningsafsnittet.
Page 111 and 112:
I 2010 har Tekes dermed samlet ydet
Page 113 and 114:
ter og tjenester, som forbedrer ene
Page 115 and 116:
ingsmekanisme, som fører til, at d
Page 117:
på med ikke at introducere for man
Page 120 and 121: De fleste af de pågældende virkso
Page 122 and 123: Ministeriets rolle inkluderer alle
Page 124 and 125: dette område. For eksempel blev de
Page 126 and 127: ekommendationer, som igen føres fr
Page 128 and 129: 4.3 Tilskud fra den islandske reger
Page 130 and 131: En samlet bedømmelse for hvert pro
Page 132 and 133: herunder navnlig foranstaltninger m
Page 134 and 135: industrien og skaber eksport. Det i
Page 136 and 137: også nævne selskaberne Northern L
Page 138 and 139: som bl.a. afspejles i producenterne
Page 140 and 141: sammen med emner inden for samfunds
Page 143 and 144: 5. Norges indsats for miljøteknolo
Page 145 and 146: svarlig for det erhvervsmæssige el
Page 147 and 148: melding gennemgås muligheden for a
Page 149 and 150: Bruge offentlige indkøb/grønne in
Page 151 and 152: Interviews af 85 virksomheder af de
Page 153 and 154: Rapporten har karakter af et notat,
Page 155 and 156: interessant for Norge at satse på.
Page 157 and 158: miljøteknologi i 2011, dvs. af de
Page 159 and 160: en klimafond. Det kan forklares ved
Page 161 and 162: Ad 5) Anskaffelser i offentlige og
Page 163 and 164: Bilag 2 til handlingsplanen: Gennem
Page 165 and 166: pr. år og det samme beløb fra ind
Page 167 and 168: tagelse og yderligere detaljering a
Page 169: dukterne er en bøje til forskellig
Page 174 and 175: form af hele livscyklussen. Dermed
Page 176 and 177: at fremme vækst og velstand. NUTEK
Page 178 and 179: Forskningsstrategi for miljøteknik
Page 180 and 181: området, samt fremme koordinering
Page 182 and 183: Det var 25 af nogle af de vigtigste
Page 184 and 185: 6.3 Overblik og samlede tiltag fra
Page 186 and 187: Forskningsmidlerne har resulteret i
Page 188 and 189: Delegationen har afrapporteret de f
Page 190 and 191: Slumforbedringer indebærer en soci
Page 192 and 193: a) For at øge den samlede effekt a
Page 194 and 195: eliggenhed i Sverige. Denne databas
Page 196 and 197: 6.7 Konklusion på Sverige aktivite
Page 199 and 200: 7. Litteraturliste Der er lavet en
Page 201 and 202: Dræbye: grundlaget for statistik f
Page 203 and 204: Aarhus Universitet: Oversigt over m
Page 205 and 206: New Business Venture Funds hjemmesi
Page 207: Teknikmarknad: Notat om tilskudsmid
Page 210 and 211: Trends It seems almost impossible t
Page 212 and 213: EUR in 2010. This figure Clean Tech
Page 214 and 215: Norway In Norway, the number of com
Page 216 and 217: Norway, which largely follows the E
Page 218 and 219: One should also not hesitate to ana
Page 220 and 221:
drawing board. First late in the pe
Page 222 and 223:
idea to make a larger sample collec
Page 224 and 225:
and to a less degree grant administ
Page 226 and 227:
Provision should be made for an ann
Page 228 and 229:
tional angle, but also hopefully a
show all

Miljøeffektiv teknologi eller miljøteknologi i de ... - Ecoinnovation

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?