Miljøeffektiv teknologi eller miljøteknologi i de ... - Ecoinnovation

More documents

Recommendations

Info

1.1.5 Kobling til Bæredygtig Udvikling Man bør nævne det store arbejde for bæredygtig udvikling, som især blev gennemført omkring år 2000. Bæredygtig udvikling var og er utrolig vigtig i en samfundsmæssig udvikling, måske mest miljøområdet. Det nordiske samarbejde har været banebrydende for arbejdet med bæredygtig udvikling ligesom de nordiske lande også hver for sig har gjort en betydelig indsats. Man bør fremhæve Nordens satsning på hållbar eller bæredygtig udvikling, som startede i år 2000. Nu har vi i nordisk regi den 3. nordiske strategi (2009–2012) for hållbar eller bæredygtig udvikling. Meget positivt er sket i dette regi, men man må også erkende, at dynamikken svækkes noget, i og med at bæredygtig udvikling bliver summen af allerede besluttede initiativer og sjældent skaber nyt i sig selv. Beslutninger træffes i regi af enkelttemaer og ikke samlet i en tilgang for bæredygtig udvikling. Det lykkes dermed ikke bæredygtig udvikling som strategi at løfte et lands indsats for en mere miljømæssig fornuftig udvikling. Det gøres bedst i form af enkelttemaer, som nu f.eks. klimatemaet, hvor enkelte lande har besluttet at udfase brugen af fossile brændstoffer, om end denne beslutning har et meget langt tidsmæssigt sigte. Bæredygtig udvikling er ved at blive umoderne, mens grøn vækst er moderne. 1.1.6 Kobling til Grøn Vækst Når man analyserer, hvordan miljøeffektiv teknologi eller ecoinnovation kan løse miljøproblemer ses tydeligt, at koblingen til vækst bliver vigtig. Dette kaldes grøn vækst og signalerer samfundets satsning på miljømæssige positive sider af væksten eller det at satse på miljømæssigt positive faktorer til fremme af vækst. Med finanskrisen er der i stigende grad fokuseret internationalt på globalisering, vækst og arbejdspladser, i og med at de fleste lande oplevede betydelig nedgang i deres økonomiske formåen. Grøn vækst er i denne forbindelse blevet ekstra interessant, måske nok fordi klimakrisen også spiller ind og stiller meget kontante krav til de enkelte lande om at ændre væsentlige dele af de økonomiske forhold, som f.eks. brugen af fossile brændstoffer. Flere forskellige lande har ønsket at finde nye vækstparametre til at komme ud af krisen. Grøn vækst har i denne forbindelse fået en særlig styrke som erhvervsstrategi. Mange lande sætter ekstra økonomiske midler af til grøn vækst eller miljøeffektiv teknologi, med en særlig fokus på det vigtige område for klima- og energiteknologi. Miljødimensionen har dog undertiden vanskeligt ved at trænge igennem som et reelt perspektivrigt pejlemærke i denne proces, i og med at det ofte bliver trængt i baggrunden af synspunkter om vækst og eksport. Grøn vækst må siges at være den overordnede ramme for øgning af væksten ved hjælp af miljødimensionen, mens miljøeffektiv teknologi er ét til grøn vækst underordnet styringsmiddel i form af udvikling af tek- 40 Miljøeffektiv teknologi eller miljøteknologi i de nordiske lande
nologi. Grøn vækst trækker på mange forskellige parametre til at øge væksten, mens miljøeffektiv teknologi tager udgangspunkt i den enkelte teknologiske løsning og ser på mulighederne for at fremme denne løsning. Dette projekt ønsker at fokusere på udviklingen af miljøeffektiv teknologi og ikke på grøn vækst. Det er dog værd at nævne det store arbejde som gøres internationalt for at fremme grøn vækst. EU-Kommissionen har udgivet en langsigtet vækststrategi, Europa 2020, som har betydelige elementer af grøn vækst i sig. 26 Der fokuseres på ressourcesiden af væksten og især i forhold til klima, energi og mobilitet. Ressourceeffektivitet og innovation er de centrale temaer. OECD har arbejdet med grøn vækst siden medlemslandene i juni 2009 bad OECD om at udarbejde en strategi for grøn vækst. Først udgav man en midtvejsrapport i maj 2010 og i maj 2011 kom den endelige rapport. 27 Der er produceret et kvalitetsprodukt fra OECD, som næsten altid med OECD’s arbejde. Rapporten er næsten for tung, men så er der lavet en kort sammenskrivning for politiske beslutningstagere og ikke mindst et notat om instrumenter på 25 sider. Dette instrumentnotat gennemgår – ganske vist – set fra et overordnet plan en række områder, som der bør ageres på, hvis et land ønsker elementer af grøn vækst. Man kan nævne følgende temaer: Lav en diagnose af et lands forhold Etabler effektive institutionelle forhold, f.eks. i statslig regi Lav politikpakker på udvalgte områder Eksisterende programmer bør evalueres og evt. reformeres Innovation skal fremmes Vær opmærksom på forbrugeradfærd Styrke finansieringsforhold, både offentlig, men også synergier til det private område På en måde er denne strategi en manual og så alligevel ikke. OECD har den holdning, at nationale forhold vil bestemme instrumenter og tiltag. Det indebærer, at hvert enkelt land må lave sin egen grønne vækststrategi skruet sammen efter nationale omstændigheder, og hvad det pågældende land allerede har gjort i form af grønne tiltag. Det siger sig selv, at de nordiske lande, som allerede er nået et stykke vej i anvendelsen af de enkelte instrumenter, skal bruge en anden tilgang end nye vækstlande og decide- ────────────────────────── 26 EU-Kommissionen: Europa 2020, En strategi for intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst, marts 2010. 27 OECD: Declaration on Green Growth, juni 2009, OECD: Interim report on the Green Growth Strategy. Implementing our commitment for a sustainable future, maj 2010, og OECD: Towards Green Growth, maj 2011, 144 sider, samt hertil Summary for policy makers, og ikke mindst Tools for delivering on Green Growth, 25 sider. Miljøeffektiv teknologi eller miljøteknologi i de nordiske lande 41
Page 1: Miljøeffektiv teknologi eller milj
Page 6 and 7: Miljøeffektiv teknologi eller milj
Page 8 and 9: 8. Summary ........................
Page 10 and 11: det videre fælles arbejde, hvor ma
Page 12 and 13: Tendenser Det synes nærmest umulig
Page 14 and 15: for talmateriale, der kan give en b
Page 16 and 17: I perioden fra 2004-2007 var der me
Page 18 and 19: Cleantech begrebet bruges også hyp
Page 20 and 21: Eksport Eksporten af miljøeffektiv
Page 22 and 23: Generelt må det siges, at der stil
Page 24 and 25: Det er også vigtigt at have gode h
Page 26 and 27: lig bedre agere. Miljøministeriern
Page 28 and 29: Eksporten fra sektoren bør opgøre
Page 30 and 31: Danmark Det foreslås, at Danmark,
Page 32 and 33: 1.1.1 Formål med publikationen For
Page 34 and 35: Det andet tema om „forbedrede mar
Page 36 and 37: EU-landene scoringsmæssigt er sat
Page 38 and 39: 3 områder: 1) innovativ skibstekno
Page 40 and 41: Nordisk Ministerråd arrangerede i
Page 44 and 45: ede udviklingslande. Som sådan er
Page 46 and 47: Der vil som sådan være tale om et
Page 48 and 49: skyld bruger betydelige ressourcer
Page 51 and 52: 2. Danmarks indsats for miljøeffek
Page 53 and 54: kerhed i forbindelse med opgørelse
Page 55 and 56: mellem energi generelt og vind i 20
Page 57 and 58: idrag til løsningen af en række n
Page 59 and 60: område. Der har følgelig heller i
Page 61 and 62: Spildevand i Chongging (etableret i
Page 63 and 64: C) Forskning Forskningsaktivitetern
Page 65 and 66: En række af projekterne relaterer
Page 67 and 68: meget længe tiltrukket sig politis
Page 69 and 70: Umiddelbart efter at Klimakommissio
Page 71 and 72: kommissionens godkendelse af EUDP-p
Page 73 and 74: demonstration. For året 2010 var d
Page 75 and 76: og til vej- og nichetransport. En b
Page 77 and 78: lave produktionspris. Målet er at
Page 79 and 80: 2.4 Miljøeffektive landbrugsteknol
Page 81 and 82: konkrete initiativer skal gennemfø
Page 83 and 84: Fødevaresikkerhed og sundhed De mi
Page 85 and 86: 2.5 Erhvervsrelateret indsats for m
Page 87 and 88: energirigtig renovering og et proje
Page 89 and 90: direkte vækst. 101 I modsætning t
Page 91 and 92: En virksomhed NoNOx har udviklet en
Page 93 and 94:
2.10 Konklusion på Danmarks aktivi
Page 95 and 96:
3. Finlands indsats for miljøtekno
Page 97 and 98:
3.2 Vurderinger og initiativer for
Page 99 and 100:
le ekspertcentre. OSKE arbejder med
Page 101 and 102:
Efterfølgende vurderinger af progr
Page 103 and 104:
„The Government will draw up a lo
Page 105 and 106:
Innovationens nye form I september
Page 107 and 108:
de kilder i 2020 og denne andel ska
Page 109 and 110:
ovenfor under indledningsafsnittet.
Page 111 and 112:
I 2010 har Tekes dermed samlet ydet
Page 113 and 114:
ter og tjenester, som forbedrer ene
Page 115 and 116:
ingsmekanisme, som fører til, at d
Page 117:
på med ikke at introducere for man
Page 120 and 121:
De fleste af de pågældende virkso
Page 122 and 123:
Ministeriets rolle inkluderer alle
Page 124 and 125:
dette område. For eksempel blev de
Page 126 and 127:
ekommendationer, som igen føres fr
Page 128 and 129:
4.3 Tilskud fra den islandske reger
Page 130 and 131:
En samlet bedømmelse for hvert pro
Page 132 and 133:
herunder navnlig foranstaltninger m
Page 134 and 135:
industrien og skaber eksport. Det i
Page 136 and 137:
også nævne selskaberne Northern L
Page 138 and 139:
som bl.a. afspejles i producenterne
Page 140 and 141:
sammen med emner inden for samfunds
Page 143 and 144:
5. Norges indsats for miljøteknolo
Page 145 and 146:
svarlig for det erhvervsmæssige el
Page 147 and 148:
melding gennemgås muligheden for a
Page 149 and 150:
Bruge offentlige indkøb/grønne in
Page 151 and 152:
Interviews af 85 virksomheder af de
Page 153 and 154:
Rapporten har karakter af et notat,
Page 155 and 156:
interessant for Norge at satse på.
Page 157 and 158:
miljøteknologi i 2011, dvs. af de
Page 159 and 160:
en klimafond. Det kan forklares ved
Page 161 and 162:
Ad 5) Anskaffelser i offentlige og
Page 163 and 164:
Bilag 2 til handlingsplanen: Gennem
Page 165 and 166:
pr. år og det samme beløb fra ind
Page 167 and 168:
tagelse og yderligere detaljering a
Page 169 and 170:
dukterne er en bøje til forskellig
Page 171:
placeret i Innovasjon Norge. Strate
Page 174 and 175:
form af hele livscyklussen. Dermed
Page 176 and 177:
at fremme vækst og velstand. NUTEK
Page 178 and 179:
Forskningsstrategi for miljøteknik
Page 180 and 181:
området, samt fremme koordinering
Page 182 and 183:
Det var 25 af nogle af de vigtigste
Page 184 and 185:
6.3 Overblik og samlede tiltag fra
Page 186 and 187:
Forskningsmidlerne har resulteret i
Page 188 and 189:
Delegationen har afrapporteret de f
Page 190 and 191:
Slumforbedringer indebærer en soci
Page 192 and 193:
a) For at øge den samlede effekt a
Page 194 and 195:
eliggenhed i Sverige. Denne databas
Page 196 and 197:
6.7 Konklusion på Sverige aktivite
Page 199 and 200:
7. Litteraturliste Der er lavet en
Page 201 and 202:
Dræbye: grundlaget for statistik f
Page 203 and 204:
Aarhus Universitet: Oversigt over m
Page 205 and 206:
New Business Venture Funds hjemmesi
Page 207:
Teknikmarknad: Notat om tilskudsmid
Page 210 and 211:
Trends It seems almost impossible t
Page 212 and 213:
EUR in 2010. This figure Clean Tech
Page 214 and 215:
Norway In Norway, the number of com
Page 216 and 217:
Norway, which largely follows the E
Page 218 and 219:
One should also not hesitate to ana
Page 220 and 221:
drawing board. First late in the pe
Page 222 and 223:
idea to make a larger sample collec
Page 224 and 225:
and to a less degree grant administ
Page 226 and 227:
Provision should be made for an ann
Page 228 and 229:
tional angle, but also hopefully a
show all

Miljøeffektiv teknologi eller miljøteknologi i de ... - Ecoinnovation

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?