Miljøeffektiv teknologi eller miljøteknologi i de ... - Ecoinnovation

More documents

Recommendations

Info

transportsektoren i forhold til den mere traditionelle tilgang. Så alt i alt er det et skridt i den rigtige retning mod en grønnere transportpolitik. 2.7 Forskellige politiske drøftelser i Danmark Der har flere gange de seneste år været intense drøftelser om grøn vækst og som en del heraf miljøeffektiv teknologi. Nedenfor nævnes nogle af disse debatter. Vækstforum I september 2009 nedsatte regeringen et dialogforum, Vækstforum, om mulighederne for fremme af vækst i Danmark med en række indflydelsesrige aktører i dansk erhvervsliv. Et møde om grøn vækst blev afholdt i februar 2010. Til brug for dette møde var der udarbejdet et oplæg om grøn vækst på 33 sider samt en række bilag hertil. Selve oplægget må betegnes som ganske visionært og et rimelig flot debatoplæg. Det beskriver udfordringer, muligheder og dilemmaer i den grønne omstillingsproces som grøn vækst også kaldes. Bilagene giver gode statusinformationer om grønne tilskud til erhvervsvirksomheder, analyser af cleantech branchen i Danmark, reguleringer på miljø og energi/klimaområderne etc. Hidtil var der ikke fra regeringens side udsendt så flot materiale om grøn vækst, men det skal også ses i sammenhæng med, at det er et meget spørgende debatoplæg og dermed på ingen måde forpligtende. 99 Foreløbig kom regeringens vision om grøn vækst ikke længere, og man har fokuseret indsatsen på at forhandle en ny økonomisk genopretningsplan kaldet Reformpakken 2020. Denne reformpakke blev udgivet i april 2011 under titlen Reformpakken 2020 – kontant sikring af Danmarks velfærd. 100 I denne gennemgang af Danmarks økonomiske udfordringer er der fokus på en genopretning af den økonomiske balancepolitik i Danmark eller mere konkret på besparelser. I medierne har drøftelserne om afskaffelsen eller begrænsningen af efterlønnen fremstået som helt centrale, mens forslag om direkte fremme af vækst ikke har nogen egentlig plads. Væksten skal komme ved justeringen af økonomiske parametre som f.eks. offentlige udgifter etc. Umiddelbart efter at regeringen plus Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre indgår forlig om Reformpakken medio maj udsender Socialdemokratiet og SF sin reformpakke med en betydelig større vægt på støtte til ────────────────────────── 99 Regeringen: Grøn Vækst: udfordringer, muligheder og dilemmaer i den grønne omstilling, februar 2010, 35 sider, samt 5 bilag om temaer om grøn vækst. 100 Regeringen: Reformpakken 2020 – Kontant sikring af Danmarks velfærd, april 2011, 334 sider. 86 Miljøeffektiv teknologi eller miljøteknologi i de nordiske lande
direkte vækst. 101 I modsætning til regeringen satser hoveddelen af oppositionen ikke på en udpræget besparelsesstrategi for væksten, men snarere en kombination af direkte hjælp til væksten og besparelser. En stærk inspiration til den mere vækstaktive del af oppositionens udspil har SF’s udspil om „Ny vækst – Nye job“ været. 102 Her foreslås en kraftig satsning på en række områder som klima-, energi- og miljøteknologi, samt velfærds- og sundhedsteknologi. Det skønnes, at der kan skabes 75.000 nye private arbejdspladser over de kommende 10 år. Regeringen har angrebet denne plan for at være „pick the winners“, altså støtte og tilskud til allerede stærke områder og virksomheder på enkelte udvalgte felter. Dette afvises af SF, der fremhæver, at der er tale om at vælge strategiske vigtige vækstområder globalt set sammenkoblet med, hvad Danmark er rimelig god til. En anden debat skal også nævnes: nemlig debatten om tilskudsmidler på energiområdet. Det Miljøøkonomiske Råd, som i Danmark er en del af det Økonomiske Råd har udgivet en årsrapport i 2011, hvor energi- og miljøforskning har sit eget afsnit. 103 Heri argumenteres for, at det er i orden med forskningsstøtte, mens støtte til demonstrationsprojekter etc. kaldes erhvervsstøtte. Denne form for erhvervsstøtte mener Det Miljøøkonomiske Råd er overflødig. Argumenterne er blevet modgået af formanden for Klimakommissionen Kathrine Richardson i en artikel i Politiken, hvor hun argumenterer for, at denne form for støtte er til for at fremme klimapolitikken. Den er ligeledes blevet kritiseret for helt at overse væsentlige fordele som f.eks. patentering af nye energiopfindelser. 104 Man kan måske nok sige, at det er vanskeligt at kritisere Det Miljøøkonomiske Råd for en dårlig faglig analyse. Det må dog fastholdes, at denne analyse ikke kan rumme den dimension, der udtrykker sig i værdien af at etablere demonstrationsaktiviteter med offentlige midler. En lang række af sådanne demonstrationsprojekter kan ikke blive realiserede uden offentlige midler. Øvrige danske initiativer I en vurdering af hvad Danmark har gjort inden for grøn vækst bør man se på den række af handlinger, som er blevet taget de sidste 10–20 år. Danmark er f.eks. ét af de lande i verden, som bruger grønne afgifter mest aktivt med et provenu på ca. 70 mia. DKK om året svarende til ca. 10 % af indtægter ved beskatning. Andre forhold kan nævnes, men der er ikke nok plads i denne skrivning. ────────────────────────── 101 Socialdemokratiet og SF: Fair Løsning 2020 – sammen om Danmark, 94 sider, 16. maj 2011. 102 SF: Ny Vækst – Nye Job, 75.000 nye private arbejdspladser, april 2010, 36 sider. 103 De Økonomiske Råd: Diskussionsoplæg: Trafikstøj, Energi- og miljøforskning, og Afgifter og klimamål. 23. februar 2011, 300 sider, samt en kronik i Politiken af formandskabet for Det Miljøøkonomiske Råd: Vindblæst. Erhvervsstøtte redder ikke klima, den 3. april 2011. 104 Frans Clemmensen, cheføkonom, Dansk Energi, indlæg i Politiken den 6. april 2011. Miljøeffektiv teknologi eller miljøteknologi i de nordiske lande 87
Page 1:
Miljøeffektiv teknologi eller milj
Page 6 and 7:
Miljøeffektiv teknologi eller milj
Page 8 and 9:
8. Summary ........................
Page 10 and 11:
det videre fælles arbejde, hvor ma
Page 12 and 13:
Tendenser Det synes nærmest umulig
Page 14 and 15:
for talmateriale, der kan give en b
Page 16 and 17:
I perioden fra 2004-2007 var der me
Page 18 and 19:
Cleantech begrebet bruges også hyp
Page 20 and 21:
Eksport Eksporten af miljøeffektiv
Page 22 and 23:
Generelt må det siges, at der stil
Page 24 and 25:
Det er også vigtigt at have gode h
Page 26 and 27:
lig bedre agere. Miljøministeriern
Page 28 and 29:
Eksporten fra sektoren bør opgøre
Page 30 and 31:
Danmark Det foreslås, at Danmark,
Page 32 and 33:
1.1.1 Formål med publikationen For
Page 34 and 35:
Det andet tema om „forbedrede mar
Page 36 and 37:
EU-landene scoringsmæssigt er sat
Page 38 and 39: 3 områder: 1) innovativ skibstekno
Page 40 and 41: Nordisk Ministerråd arrangerede i
Page 42 and 43: 1.1.5 Kobling til Bæredygtig Udvik
Page 44 and 45: ede udviklingslande. Som sådan er
Page 46 and 47: Der vil som sådan være tale om et
Page 48 and 49: skyld bruger betydelige ressourcer
Page 51 and 52: 2. Danmarks indsats for miljøeffek
Page 53 and 54: kerhed i forbindelse med opgørelse
Page 55 and 56: mellem energi generelt og vind i 20
Page 57 and 58: idrag til løsningen af en række n
Page 59 and 60: område. Der har følgelig heller i
Page 61 and 62: Spildevand i Chongging (etableret i
Page 63 and 64: C) Forskning Forskningsaktivitetern
Page 65 and 66: En række af projekterne relaterer
Page 67 and 68: meget længe tiltrukket sig politis
Page 69 and 70: Umiddelbart efter at Klimakommissio
Page 71 and 72: kommissionens godkendelse af EUDP-p
Page 73 and 74: demonstration. For året 2010 var d
Page 75 and 76: og til vej- og nichetransport. En b
Page 77 and 78: lave produktionspris. Målet er at
Page 79 and 80: 2.4 Miljøeffektive landbrugsteknol
Page 81 and 82: konkrete initiativer skal gennemfø
Page 83 and 84: Fødevaresikkerhed og sundhed De mi
Page 85 and 86: 2.5 Erhvervsrelateret indsats for m
Page 87: energirigtig renovering og et proje
Page 91 and 92: En virksomhed NoNOx har udviklet en
Page 93 and 94: 2.10 Konklusion på Danmarks aktivi
Page 95 and 96: 3. Finlands indsats for miljøtekno
Page 97 and 98: 3.2 Vurderinger og initiativer for
Page 99 and 100: le ekspertcentre. OSKE arbejder med
Page 101 and 102: Efterfølgende vurderinger af progr
Page 103 and 104: „The Government will draw up a lo
Page 105 and 106: Innovationens nye form I september
Page 107 and 108: de kilder i 2020 og denne andel ska
Page 109 and 110: ovenfor under indledningsafsnittet.
Page 111 and 112: I 2010 har Tekes dermed samlet ydet
Page 113 and 114: ter og tjenester, som forbedrer ene
Page 115 and 116: ingsmekanisme, som fører til, at d
Page 117: på med ikke at introducere for man
Page 120 and 121: De fleste af de pågældende virkso
Page 122 and 123: Ministeriets rolle inkluderer alle
Page 124 and 125: dette område. For eksempel blev de
Page 126 and 127: ekommendationer, som igen føres fr
Page 128 and 129: 4.3 Tilskud fra den islandske reger
Page 130 and 131: En samlet bedømmelse for hvert pro
Page 132 and 133: herunder navnlig foranstaltninger m
Page 134 and 135: industrien og skaber eksport. Det i
Page 136 and 137: også nævne selskaberne Northern L
Page 138 and 139:
som bl.a. afspejles i producenterne
Page 140 and 141:
sammen med emner inden for samfunds
Page 143 and 144:
5. Norges indsats for miljøteknolo
Page 145 and 146:
svarlig for det erhvervsmæssige el
Page 147 and 148:
melding gennemgås muligheden for a
Page 149 and 150:
Bruge offentlige indkøb/grønne in
Page 151 and 152:
Interviews af 85 virksomheder af de
Page 153 and 154:
Rapporten har karakter af et notat,
Page 155 and 156:
interessant for Norge at satse på.
Page 157 and 158:
miljøteknologi i 2011, dvs. af de
Page 159 and 160:
en klimafond. Det kan forklares ved
Page 161 and 162:
Ad 5) Anskaffelser i offentlige og
Page 163 and 164:
Bilag 2 til handlingsplanen: Gennem
Page 165 and 166:
pr. år og det samme beløb fra ind
Page 167 and 168:
tagelse og yderligere detaljering a
Page 169 and 170:
dukterne er en bøje til forskellig
Page 171:
placeret i Innovasjon Norge. Strate
Page 174 and 175:
form af hele livscyklussen. Dermed
Page 176 and 177:
at fremme vækst og velstand. NUTEK
Page 178 and 179:
Forskningsstrategi for miljøteknik
Page 180 and 181:
området, samt fremme koordinering
Page 182 and 183:
Det var 25 af nogle af de vigtigste
Page 184 and 185:
6.3 Overblik og samlede tiltag fra
Page 186 and 187:
Forskningsmidlerne har resulteret i
Page 188 and 189:
Delegationen har afrapporteret de f
Page 190 and 191:
Slumforbedringer indebærer en soci
Page 192 and 193:
a) For at øge den samlede effekt a
Page 194 and 195:
eliggenhed i Sverige. Denne databas
Page 196 and 197:
6.7 Konklusion på Sverige aktivite
Page 199 and 200:
7. Litteraturliste Der er lavet en
Page 201 and 202:
Dræbye: grundlaget for statistik f
Page 203 and 204:
Aarhus Universitet: Oversigt over m
Page 205 and 206:
New Business Venture Funds hjemmesi
Page 207:
Teknikmarknad: Notat om tilskudsmid
Page 210 and 211:
Trends It seems almost impossible t
Page 212 and 213:
EUR in 2010. This figure Clean Tech
Page 214 and 215:
Norway In Norway, the number of com
Page 216 and 217:
Norway, which largely follows the E
Page 218 and 219:
One should also not hesitate to ana
Page 220 and 221:
drawing board. First late in the pe
Page 222 and 223:
idea to make a larger sample collec
Page 224 and 225:
and to a less degree grant administ
Page 226 and 227:
Provision should be made for an ann
Page 228 and 229:
tional angle, but also hopefully a
show all

Miljøeffektiv teknologi eller miljøteknologi i de ... - Ecoinnovation

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?