Miljøeffektiv teknologi eller miljøteknologi i de ... - Ecoinnovation

More documents

Recommendations

Info

Regeringen nævner flere forhold i sit/vækstforums notat om grøn vækst, som „de første skridt mod en grøn omstilling – større initiativer“: 1) energiaftalen fra 2008, 2) aftalen om grøn transportpolitik fra 2009, 3) Forårspakken 2.0. især om skatteforhold fra 2009, 4) erhvervsklimastrategien fra 2009. Grøn vækst/landbrugsaftalen nævnes også. Den er omtalt ovenfor. Man må afvente resultaterne fra de enkelte indsatser for at vurdere, hvor effektive elementer de er i en ægte strategi for grøn vækst. Der kommer også løbende enkeltinitiativer, som f.eks. det nye lovforslag om Green Labs program, dvs. grønt vækstlaboratorium til at afprøve nye perspektivrige teknologier. Et initiativ fra den private sektor fortjener at blive nævnt: Mandag Morgen har sammen med Københavns Kommune, Dong og Realdania med udgangen af september 2010 etableret Green Growth Economies, som et dansk drevet internationalt initiativ. Deltagerne er lande, regioner og byer, som gør en særlig indsats for grøn vækst. Det bliver spændende at følge dette initiativ fremover. 2.8 Danske eksempler med international succes Det tydeligste eksempel på en dansk international succes er den danske vindmølleindustri, som står for en eksport på 46 mia. DKK, ifølge vindmølleindustrien selv. Der er ganske mange virksomheder i vindmølleindustrien, om end Vestas, Simens Wind Power og LM Glasfiber skiller sig ud fra en større gruppe, som også indeholder mange underleverandører i vindmølleindustrien. Successen er internationalt kendt og udviklet i Danmark igennem 30 år, hvor man fra statens side støttede vindmølleopstillinger på økonomisk gunstig måde, standardiserede vindmøllerne, oprettede testcenter, etc. Der er ingen grund til at skrive mere om dette eksempel. På Miljøstyrelsens hjemmeside ecoinnovation.dk er der omtalt en række eksempler på succeshistorier, hvoraf man kan hente inspiration. Et eksempel er verdens største virksomhed for genanvendelse af bildæk, som kun har eksisteret i 20 år, Genan. Denne virksomhed har udviklet sin egen fuldautomatiske teknik til at genanvende gamle bildæk. Bildækkene neddeles, og man laver et ensartet produkt af høj kvalitet af gummepulver og gummigranulat, der samtidig begrænser ressourcer og omkostninger. Genan har etableret sig meget stærkt i Tyskland og kan her behandle 30 % af de brugte bildæk. Genan planlægger at etablere 15 anlæg i USA og har en vision om at behandle 10 % af verdensmarkedet. Danisco har udviklet en vegetabilsk baseret erstatning for ftalater, som har de samme blødgørende egenskaber som den gruppe af kemiske stoffer som kaldes ftalater, men uden risiko for hormonforstyrrende effekter på mennesker. Især i legetøj, mademballage og medicinsk udstyr kan dette nye produkt kaldet, Grindsted Soft-N-Safe bruges som erstatning til de hidtidige så problematiske kemiske blødgørere. 88 Miljøeffektiv teknologi eller miljøteknologi i de nordiske lande
En virksomhed NoNOx har udviklet en teknologi, som kan reducere de giftige kvælstofoxider (NOX) i dieselmotorers udstødning med mindst 90 % Med NoNOx-teknologien omdannes kvælstofoxiderne i dieseludstødningen til uskadelig kvælstof og vanddamp og er allerede installeret på 50.000 lastbiler i Europa. Man kan også nævne teknologier til reduktion af kvælstofoxider fra skibe. Den ene teknologi er en ny brændstofventil og en ny dyse til eksisterende skibsmotorer, der i løbet af få år vil blive installeret på 800 ældre skibe. Dette vil medføre en reduktion på 60.000 NOx fra skibene pr. år. En anden teknologi består af tilsætning af vand til marin gasolie og kan ved hjælp af en emulgator resultere i reduktion af NOx under forbrændingen på op til 60 % Et utraditionelt projekt fra byen Kalundborg kaldes industriel symbiose, fordi 7 virksomheder bruger hinandens restprodukter som råstoffer. Projektet har opnået store miljøresultater og er kendt internationalt, fordi mange andre lande har lignende store klynger af virksomheder, der kan genbruge hinandens restprodukter. I Oxford Researchs evaluering af EUDP-programmet nævnes 10 eksempler på virksomheder, som har udviklet spændende teknologier. Disse virksomheder oplistes: Terranol, som har udviklet en ny gærstamme til en mere effektiv produktion af 2. generations bioethanol Dall Energy har udviklet et banebrydende multibrændselsanlæg, som står overfor markedsføring GMR maskiner, Serenergy og Teknologisk Institut har udviklet brændselsceller til længere rækkevidde i elektriske køretøjer Firmaet H2 Logic har udviklet brint- og brændselsceller i verdensklasse til brug i by-, service-, fritids- og intern transport køretøjer Wave Star har udviklet en ny bølgekraftmaskine En gruppe af virksomheder har udviklet termisk lagring i betonkonstruktioner til at lagre energi En ny virksomhed, Inventilate A/S har sammen med Teknologisk Institut udviklet en meget ressourcebesparende ventilationsenhed, som giver store miljøfordele En række virksomheder med Teknologisk Institut i spidsen har udviklet et koncept, kaldet Albertslundkonceptet, til energirenovering af boliger En række vindmøllevirksomheder har udviklet nye testmetoder for at forbedre vingerne på møllerne Mekoprint og flere forskningsinstitutter har udviklet plastsolceller, som kan bruges meget bredere end hidtil Miljøeffektiv teknologi eller miljøteknologi i de nordiske lande 89
Page 1:
Miljøeffektiv teknologi eller milj
Page 6 and 7:
Miljøeffektiv teknologi eller milj
Page 8 and 9:
8. Summary ........................
Page 10 and 11:
det videre fælles arbejde, hvor ma
Page 12 and 13:
Tendenser Det synes nærmest umulig
Page 14 and 15:
for talmateriale, der kan give en b
Page 16 and 17:
I perioden fra 2004-2007 var der me
Page 18 and 19:
Cleantech begrebet bruges også hyp
Page 20 and 21:
Eksport Eksporten af miljøeffektiv
Page 22 and 23:
Generelt må det siges, at der stil
Page 24 and 25:
Det er også vigtigt at have gode h
Page 26 and 27:
lig bedre agere. Miljøministeriern
Page 28 and 29:
Eksporten fra sektoren bør opgøre
Page 30 and 31:
Danmark Det foreslås, at Danmark,
Page 32 and 33:
1.1.1 Formål med publikationen For
Page 34 and 35:
Det andet tema om „forbedrede mar
Page 36 and 37:
EU-landene scoringsmæssigt er sat
Page 38 and 39:
3 områder: 1) innovativ skibstekno
Page 40 and 41: Nordisk Ministerråd arrangerede i
Page 42 and 43: 1.1.5 Kobling til Bæredygtig Udvik
Page 44 and 45: ede udviklingslande. Som sådan er
Page 46 and 47: Der vil som sådan være tale om et
Page 48 and 49: skyld bruger betydelige ressourcer
Page 51 and 52: 2. Danmarks indsats for miljøeffek
Page 53 and 54: kerhed i forbindelse med opgørelse
Page 55 and 56: mellem energi generelt og vind i 20
Page 57 and 58: idrag til løsningen af en række n
Page 59 and 60: område. Der har følgelig heller i
Page 61 and 62: Spildevand i Chongging (etableret i
Page 63 and 64: C) Forskning Forskningsaktivitetern
Page 65 and 66: En række af projekterne relaterer
Page 67 and 68: meget længe tiltrukket sig politis
Page 69 and 70: Umiddelbart efter at Klimakommissio
Page 71 and 72: kommissionens godkendelse af EUDP-p
Page 73 and 74: demonstration. For året 2010 var d
Page 75 and 76: og til vej- og nichetransport. En b
Page 77 and 78: lave produktionspris. Målet er at
Page 79 and 80: 2.4 Miljøeffektive landbrugsteknol
Page 81 and 82: konkrete initiativer skal gennemfø
Page 83 and 84: Fødevaresikkerhed og sundhed De mi
Page 85 and 86: 2.5 Erhvervsrelateret indsats for m
Page 87 and 88: energirigtig renovering og et proje
Page 89: direkte vækst. 101 I modsætning t
Page 93 and 94: 2.10 Konklusion på Danmarks aktivi
Page 95 and 96: 3. Finlands indsats for miljøtekno
Page 97 and 98: 3.2 Vurderinger og initiativer for
Page 99 and 100: le ekspertcentre. OSKE arbejder med
Page 101 and 102: Efterfølgende vurderinger af progr
Page 103 and 104: „The Government will draw up a lo
Page 105 and 106: Innovationens nye form I september
Page 107 and 108: de kilder i 2020 og denne andel ska
Page 109 and 110: ovenfor under indledningsafsnittet.
Page 111 and 112: I 2010 har Tekes dermed samlet ydet
Page 113 and 114: ter og tjenester, som forbedrer ene
Page 115 and 116: ingsmekanisme, som fører til, at d
Page 117: på med ikke at introducere for man
Page 120 and 121: De fleste af de pågældende virkso
Page 122 and 123: Ministeriets rolle inkluderer alle
Page 124 and 125: dette område. For eksempel blev de
Page 126 and 127: ekommendationer, som igen føres fr
Page 128 and 129: 4.3 Tilskud fra den islandske reger
Page 130 and 131: En samlet bedømmelse for hvert pro
Page 132 and 133: herunder navnlig foranstaltninger m
Page 134 and 135: industrien og skaber eksport. Det i
Page 136 and 137: også nævne selskaberne Northern L
Page 138 and 139: som bl.a. afspejles i producenterne
Page 140 and 141:
sammen med emner inden for samfunds
Page 143 and 144:
5. Norges indsats for miljøteknolo
Page 145 and 146:
svarlig for det erhvervsmæssige el
Page 147 and 148:
melding gennemgås muligheden for a
Page 149 and 150:
Bruge offentlige indkøb/grønne in
Page 151 and 152:
Interviews af 85 virksomheder af de
Page 153 and 154:
Rapporten har karakter af et notat,
Page 155 and 156:
interessant for Norge at satse på.
Page 157 and 158:
miljøteknologi i 2011, dvs. af de
Page 159 and 160:
en klimafond. Det kan forklares ved
Page 161 and 162:
Ad 5) Anskaffelser i offentlige og
Page 163 and 164:
Bilag 2 til handlingsplanen: Gennem
Page 165 and 166:
pr. år og det samme beløb fra ind
Page 167 and 168:
tagelse og yderligere detaljering a
Page 169 and 170:
dukterne er en bøje til forskellig
Page 171:
placeret i Innovasjon Norge. Strate
Page 174 and 175:
form af hele livscyklussen. Dermed
Page 176 and 177:
at fremme vækst og velstand. NUTEK
Page 178 and 179:
Forskningsstrategi for miljøteknik
Page 180 and 181:
området, samt fremme koordinering
Page 182 and 183:
Det var 25 af nogle af de vigtigste
Page 184 and 185:
6.3 Overblik og samlede tiltag fra
Page 186 and 187:
Forskningsmidlerne har resulteret i
Page 188 and 189:
Delegationen har afrapporteret de f
Page 190 and 191:
Slumforbedringer indebærer en soci
Page 192 and 193:
a) For at øge den samlede effekt a
Page 194 and 195:
eliggenhed i Sverige. Denne databas
Page 196 and 197:
6.7 Konklusion på Sverige aktivite
Page 199 and 200:
7. Litteraturliste Der er lavet en
Page 201 and 202:
Dræbye: grundlaget for statistik f
Page 203 and 204:
Aarhus Universitet: Oversigt over m
Page 205 and 206:
New Business Venture Funds hjemmesi
Page 207:
Teknikmarknad: Notat om tilskudsmid
Page 210 and 211:
Trends It seems almost impossible t
Page 212 and 213:
EUR in 2010. This figure Clean Tech
Page 214 and 215:
Norway In Norway, the number of com
Page 216 and 217:
Norway, which largely follows the E
Page 218 and 219:
One should also not hesitate to ana
Page 220 and 221:
drawing board. First late in the pe
Page 222 and 223:
idea to make a larger sample collec
Page 224 and 225:
and to a less degree grant administ
Page 226 and 227:
Provision should be made for an ann
Page 228 and 229:
tional angle, but also hopefully a
show all

Miljøeffektiv teknologi eller miljøteknologi i de ... - Ecoinnovation

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?