Miljøeffektiv teknologi eller miljøteknologi i de ... - Ecoinnovation

More documents

Recommendations

Info

Der vil som sådan være tale om et handlingsorienteret studie, som har til formål at beskrive konkrete handlinger. Studiet vil give en status på, hvordan det centrale niveau/regeringen griber indsatsen an i de enkelte lande. Herefter vil der blive forsøgt at foretage konklusioner på denne baggrund til brug for en fælles forståelse af, hvor langt man er, og hvordan det går. Og endelig vil det blive vurderet om der er muligheder for forbedringer, også i et nærmere samarbejde landene imellem. Opbygningen af rapporten vil være 5 landeafsnit med en længde alt afhængig af tilgængeligt materiale. Desuden vil der være et længere indledende afsnit med beskrivelse af definitioner, ETAP, metode etc. Og der vil være et afsluttende afsnit om resultater, og hvad man kan sige om sammenligningen af landenes indsatser, samt generelle anbefalinger til det fortsatte arbejde med miljøeffektiv teknologi. Et landeafsnit vil bestå af en beskrivelse af, hvad der er sket i landet på området i perioden 2004–2010. Dette vil omfatte aktører i det statslige regi, organiseringen mv. Det vil også omfatte de midler, der har været eller er til rådighed i perioden til teknologistøtte. Det vil omfatte opdelingen af midler på teknologiområder og interessante projekter, og det vil indeholde en gennemgang af efterspørgselssiden i form af, hvad staten har gjort for at hjælpe efterspørgslen i gang, f.eks. i form målrettede reguleringstiltag. Der vil blive analyseret på det materiale, som landet selv peger på, som vigtigt og andet materiale, som kan tilvejebringes. Og særlige analyser, som landet har gennemført vil blive beskrevet. Desuden vil succeser blive beskrevet og ligeledes fiaskoer, hvis de oplyses. Eksportparameteren i miljøeffektiv teknologi opgives, hvis landet har et tal og tallet belyses. Hvis andre aktører eller grupper af aktører har vigtige initiativer på området miljøeffektiv teknologi beskrives dette ligeledes. Der tegnes et perspektiv over, hvor landet bevæger sig hen ad samlet set. Hermed kan der skabes en samlet gennemgang af, hvad landet har gjort. Ingen af landene har lavet en sådan gennemgang, som forsøger at sætte proportioner på indsatsen og resultater beskrives sjældent. Typisk er der en række dokumenter, men de har ofte en udpræget fragmentarisk karakter, der gør det vanskeligt at få et helhedsbillede af indsatsen. 1.1.8 Metodemæssige overvejelser Arbejdsgrundlaget vil være det tilgængelige materiale, som er udgivet i de enkelte lande. Dette materiale har givetvis en karakter af at være rimelig overordnet og politikorienteret, i og med at indsatserne først er ved at komme i gang. Typisk er det udgivne materiale også ofte forældet, måske op til 2 år, i forhold til igangværende aktiviteter. Hertil vil der blive gennemført en spørgeskemaundersøgelse af indsatsen i de 5 lande baseret på nøgleparametrene beskrevet ovenfor med forklaring. I første omgang rettes spørgeskemaerne til miljøministerierne, i og med at miljøeffektiv teknologi i sit udgangspunkt er en miljødagsorden. 44 Miljøeffektiv teknologi eller miljøteknologi i de nordiske lande
Denne spørgeskemaundersøgelse vil blive fulgt op af kvalitative interviews med nøglepersoner i landene. Det forudsættes, at der i de enkelte nordiske lande er en positiv tilgang til at svare og medvirke. Det kan givetvis gøres meget hurtigt, men der skal være en vis velvilje til at svare, ellers bliver det vanskeligt at få svar og informationer ind. Medmindre andet ønskes af landene, vælges miljøministerierne som indgangsvinkel. De enkelte landes indsats på forskellige teknologiområder vil i første omgang blive afgjort af, hvad de enkelte lande peger på som indsatsområder. Dermed er det landene selv der via svarene i spørgeskemaerne peger på, hvad de har valgt at satse på. Følgelig vil projektet ikke kun beskæftige sig med klima- og energiteknologi, men beskrive de teknologier, som landene finder interessante at beskæftige sig med. Naturligvis vil andet blive taget med, såfremt der er materiale, som beskriver dette. Som udgangspunkt og af økonomiske hensyn arbejdes med, at interviewene kan gøres via e-mail eller telefon. Kan dette ikke gennemføres forsvarligt, skal der måske afholdes enkelte møder. Målet er ikke at lave en traditionel komparativ analyse mellem landene, idet forskellene givetvis er for store. Målet må dog være at opnå en vis grad af sammenlignelighed, især for at vurdere mulige samarbejdsflader. Der skal bruges nationale vidende folk i et vist omfang for Norge, Sverige og Finland med en lille overvægt på Finland pga. at der af sprogmæssige årsager kan være materiale, som udelukkende er på finsk. Danmark anses at kunne dækkes tilstrækkeligt af forfatteren til oplægget. Island må vurderes særskilt, da man ikke har lavet et såkaldt „road map“ til ETAP. Afsnittet om Island må bygges op særskilt, men en national vidende person fra Island. Miljøministerierne inddrages i hvem der kan vælges som vidende personer. De vidende personer er tænkt som kvalitetssikrere af det skrevne materiale og som diskussionspartnere for løsninger. Konsulenterne fra de enkelte lande skal dermed hjælpe med at finde materiale og konklusioner, samt være behjælpelige med at kvalitetssikre rapporterne. Først når der foreligger et første udkast til rapport om det pågældende land, forventes konsulenterne at rette teksten og skrive til i denne. Som en vurdering efter projektets gennemførelse har det været nødvendigt at sænke ambitionsniveauet for, hvor mange oplysninger man kan tilvejebringe indenfor en kort tidsperiode. Årsagen hertil er, at der ikke har været tilgængelige informationer i et omfang, som var forventet. Det ville have været optimalt, hvis hvert land havde en oversigt over tilskudsmidler år for år. Sådanne oversigter foreligger ikke, i hvert fald ikke særligt tilgængelige. Der er tilmed stor forskel på definitionerne af miljø og energi på de tilskudsmidlerne, som opgøres. Derfor er der ikke lavet sådanne oversigter. Det ville ligeledes være optimalt, hvis man havde sådanne tal for hvert land og satte dem i relation til hinanden i forhold til f.eks. indbyggertal eller BNP, forstået naturligvis i en omregnet valutastørrelse, som er direkte sammenlignelig. Det kan måske gøres i fremtiden, hvis der er talmateriale hertil, eller hvis man for den sags Miljøeffektiv teknologi eller miljøteknologi i de nordiske lande 45
Page 1: Miljøeffektiv teknologi eller milj
Page 6 and 7: Miljøeffektiv teknologi eller milj
Page 8 and 9: 8. Summary ........................
Page 10 and 11: det videre fælles arbejde, hvor ma
Page 12 and 13: Tendenser Det synes nærmest umulig
Page 14 and 15: for talmateriale, der kan give en b
Page 16 and 17: I perioden fra 2004-2007 var der me
Page 18 and 19: Cleantech begrebet bruges også hyp
Page 20 and 21: Eksport Eksporten af miljøeffektiv
Page 22 and 23: Generelt må det siges, at der stil
Page 24 and 25: Det er også vigtigt at have gode h
Page 26 and 27: lig bedre agere. Miljøministeriern
Page 28 and 29: Eksporten fra sektoren bør opgøre
Page 30 and 31: Danmark Det foreslås, at Danmark,
Page 32 and 33: 1.1.1 Formål med publikationen For
Page 34 and 35: Det andet tema om „forbedrede mar
Page 36 and 37: EU-landene scoringsmæssigt er sat
Page 38 and 39: 3 områder: 1) innovativ skibstekno
Page 40 and 41: Nordisk Ministerråd arrangerede i
Page 42 and 43: 1.1.5 Kobling til Bæredygtig Udvik
Page 44 and 45: ede udviklingslande. Som sådan er
Page 48 and 49: skyld bruger betydelige ressourcer
Page 51 and 52: 2. Danmarks indsats for miljøeffek
Page 53 and 54: kerhed i forbindelse med opgørelse
Page 55 and 56: mellem energi generelt og vind i 20
Page 57 and 58: idrag til løsningen af en række n
Page 59 and 60: område. Der har følgelig heller i
Page 61 and 62: Spildevand i Chongging (etableret i
Page 63 and 64: C) Forskning Forskningsaktivitetern
Page 65 and 66: En række af projekterne relaterer
Page 67 and 68: meget længe tiltrukket sig politis
Page 69 and 70: Umiddelbart efter at Klimakommissio
Page 71 and 72: kommissionens godkendelse af EUDP-p
Page 73 and 74: demonstration. For året 2010 var d
Page 75 and 76: og til vej- og nichetransport. En b
Page 77 and 78: lave produktionspris. Målet er at
Page 79 and 80: 2.4 Miljøeffektive landbrugsteknol
Page 81 and 82: konkrete initiativer skal gennemfø
Page 83 and 84: Fødevaresikkerhed og sundhed De mi
Page 85 and 86: 2.5 Erhvervsrelateret indsats for m
Page 87 and 88: energirigtig renovering og et proje
Page 89 and 90: direkte vækst. 101 I modsætning t
Page 91 and 92: En virksomhed NoNOx har udviklet en
Page 93 and 94: 2.10 Konklusion på Danmarks aktivi
Page 95 and 96: 3. Finlands indsats for miljøtekno
Page 97 and 98:
3.2 Vurderinger og initiativer for
Page 99 and 100:
le ekspertcentre. OSKE arbejder med
Page 101 and 102:
Efterfølgende vurderinger af progr
Page 103 and 104:
„The Government will draw up a lo
Page 105 and 106:
Innovationens nye form I september
Page 107 and 108:
de kilder i 2020 og denne andel ska
Page 109 and 110:
ovenfor under indledningsafsnittet.
Page 111 and 112:
I 2010 har Tekes dermed samlet ydet
Page 113 and 114:
ter og tjenester, som forbedrer ene
Page 115 and 116:
ingsmekanisme, som fører til, at d
Page 117:
på med ikke at introducere for man
Page 120 and 121:
De fleste af de pågældende virkso
Page 122 and 123:
Ministeriets rolle inkluderer alle
Page 124 and 125:
dette område. For eksempel blev de
Page 126 and 127:
ekommendationer, som igen føres fr
Page 128 and 129:
4.3 Tilskud fra den islandske reger
Page 130 and 131:
En samlet bedømmelse for hvert pro
Page 132 and 133:
herunder navnlig foranstaltninger m
Page 134 and 135:
industrien og skaber eksport. Det i
Page 136 and 137:
også nævne selskaberne Northern L
Page 138 and 139:
som bl.a. afspejles i producenterne
Page 140 and 141:
sammen med emner inden for samfunds
Page 143 and 144:
5. Norges indsats for miljøteknolo
Page 145 and 146:
svarlig for det erhvervsmæssige el
Page 147 and 148:
melding gennemgås muligheden for a
Page 149 and 150:
Bruge offentlige indkøb/grønne in
Page 151 and 152:
Interviews af 85 virksomheder af de
Page 153 and 154:
Rapporten har karakter af et notat,
Page 155 and 156:
interessant for Norge at satse på.
Page 157 and 158:
miljøteknologi i 2011, dvs. af de
Page 159 and 160:
en klimafond. Det kan forklares ved
Page 161 and 162:
Ad 5) Anskaffelser i offentlige og
Page 163 and 164:
Bilag 2 til handlingsplanen: Gennem
Page 165 and 166:
pr. år og det samme beløb fra ind
Page 167 and 168:
tagelse og yderligere detaljering a
Page 169 and 170:
dukterne er en bøje til forskellig
Page 171:
placeret i Innovasjon Norge. Strate
Page 174 and 175:
form af hele livscyklussen. Dermed
Page 176 and 177:
at fremme vækst og velstand. NUTEK
Page 178 and 179:
Forskningsstrategi for miljøteknik
Page 180 and 181:
området, samt fremme koordinering
Page 182 and 183:
Det var 25 af nogle af de vigtigste
Page 184 and 185:
6.3 Overblik og samlede tiltag fra
Page 186 and 187:
Forskningsmidlerne har resulteret i
Page 188 and 189:
Delegationen har afrapporteret de f
Page 190 and 191:
Slumforbedringer indebærer en soci
Page 192 and 193:
a) For at øge den samlede effekt a
Page 194 and 195:
eliggenhed i Sverige. Denne databas
Page 196 and 197:
6.7 Konklusion på Sverige aktivite
Page 199 and 200:
7. Litteraturliste Der er lavet en
Page 201 and 202:
Dræbye: grundlaget for statistik f
Page 203 and 204:
Aarhus Universitet: Oversigt over m
Page 205 and 206:
New Business Venture Funds hjemmesi
Page 207:
Teknikmarknad: Notat om tilskudsmid
Page 210 and 211:
Trends It seems almost impossible t
Page 212 and 213:
EUR in 2010. This figure Clean Tech
Page 214 and 215:
Norway In Norway, the number of com
Page 216 and 217:
Norway, which largely follows the E
Page 218 and 219:
One should also not hesitate to ana
Page 220 and 221:
drawing board. First late in the pe
Page 222 and 223:
idea to make a larger sample collec
Page 224 and 225:
and to a less degree grant administ
Page 226 and 227:
Provision should be made for an ann
Page 228 and 229:
tional angle, but also hopefully a
show all

Miljøeffektiv teknologi eller miljøteknologi i de ... - Ecoinnovation

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?