Miljøeffektiv teknologi eller miljøteknologi i de ... - Ecoinnovation

More documents

Recommendations

Info

Enova er blevet oprettet i 2002 af Olje- og Energidepartementet for at styrke arbejdet med en miljøvenlig omlægning af energiforbrug og produktion i Norge. Enova administrerer 3 programmer til demonstrationsprojekter: Et program for innovative energiløsninger rettet mod verifisering af ny teknologi. Der kan søges om støtte til ny teknologi, løsninger og produkter ved verifisering i pilotanlæg Et program for ny teknologi til at støtte udviklingen af energiteknologi til energibesparelser eller produktion af vedvarende energi. Demonstrationsprojekter i Norge støttes med ordningen. Der støttes primært større projekter Et program for vedvarende marin kraftproduktion. Demonstrationsprojekter til vedvarende marin energiproduktion støttes Siden starten har Enova bevilget ca. 415 mio. NOK til demonstration af ny energiteknologi. I de seneste år har Enova satset mere, og i 2010 blev der bevilget 201 mio. NOK til 5 projekter med ny energiteknologier. Indenfor området vedvarende varmeenergi er der i 2010 støttet 160 projekter med et beløb på i alt 541 mio. NOK. Indenfor området vedvarende kraft er der i 2010 støttet 4 vindkraftprojekter med et totalbeløb på 978 mio. NOK. Indenfor området industri blev der i 2010 støttet 30 projekter med i alt 298 mio. NOK, så industrien kan realisere energieffektivitet og -omlægning, så norsk industri kan blive den mest energieffektive i verden. 221 Som en direkte opfølgning på Klimaforliget blev Transnova etableret i 2009 som et 3-årigt prøveprojekt under Vejdirektoratet. Programmet giver tilskud til projekter, som bidrager til hurtigere implementering af en mere miljøvenlig transportteknologi og transportpraksis. Der er bevilget 50 mio. NOK hvert år i 2009 og 2010, mens der i 2011 er 73 mio. NOK til rådighed, hvoraf de 20 mio. NOK er bevilget fra Programmet for miljøteknologi. I 2009 etablerede Transnova en støtteordning for opladningssteder til elbiler, hvilket har resulteret i 1.800 opladningssteder. Under Transnova er en anden støtteordning til indfasning af alternative brændstoffer også etableret i 2009, og der er givet støtte til projekter inden for brændstoffer, hydrogen og elektricitet. Transnova har endvidere andre aktiviteter som miljøvenlige transportformer, reduceret transport etc. I Bilag 3 til handlingsplanen gennemgås forskning og demonstration inden for energi- og petroleumssektoren. Dette afsnit er til dels en gen- ────────────────────────── 221 Menon Business Economics: Miljøteknologi i Norge, november 2011, 26 sider. 164 Miljøeffektiv teknologi eller miljøteknologi i de nordiske lande
tagelse og yderligere detaljering af strategidelene og virkemiddelapparatet under Bilag 2, og er allerede nævnt ovenfor. 5.5 Norske eksempler med international succes Dette afsnit vil beskrive eksempler på norske miljøteknologiområder med international succes, som omtalt fra norsk side. Det vil sige, at der er tale om en norsk opfattelse af, hvad der har været succesrigt. Dette er givetvis korrekt, men der er ingen sammenligning. En publikation udmærker sig i en sådan beskrivelse af konkrete eksempler på norske miljøteknologier. 222 Notatet er en guldgrube af detaljer om norsk miljøteknologi. Der er mange firmaoplysninger og i mindre grad beskrivelse, så læsningen forudsætter en vis viden om miljøteknologi etc. Nogle af erfaringer i publikationen er fremhævet og går på at: Norge har udviklet miljøteknologi i forbindelse med traditionelle norske industrier som træforædling, ferrosilisium, aluminium, kunstgødning, skibsfart og petroleum Lave elektricitetspriser pga. billig vandkraft har givet dårlige vilkår for udvikling for fornybare energikilder. Dog har silisiumkompetence betydet, at Norge står stærkt i solcelleproduktion. Man kan også nævne styrke i forbindelse med el-biler, hydrogen og naturgas, kuldioxidfangst og -lagring Norske miljøkrav har givet flere teknologier indenfor vand- og afløbsrensning, samt inden for flaskepantautomater Der ses en tendens til, at store internationale koncerner overtager efter udviklingsperioden. Med det norske omkostningsniveau ses mere norsk styrke på teknologiudvikling og teknologitjenester end i produktionen Publikationen nævner også fiaskoer for udvikling i Norge som varmepumper og affaldsforbrænding, hvor man fra norsk side har satset, men ikke særlig succesrigt. På en måde er denne publikation helt unik i sin mængde af informationer om enkelte teknologier og firmaer. Man kunne ønske sig, at der også for de andre nordiske lande var sådanne publikationer tilstede. Der er i Norge klare tegn på, at solenergi, rensning af afgasning fra industri og transport, optisk affaldssortering, rensning af ballastvand, samt overvågning af miljøet har udviklet sig ved at fokusere internatio- ────────────────────────── 222 Øyvind Lone: Norsk miljøteknologi: Noen eksempler og erfaringer, maj 2011, 90 sider. Miljøeffektiv teknologi eller miljøteknologi i de nordiske lande 165
Page 1:
Miljøeffektiv teknologi eller milj
Page 6 and 7:
Miljøeffektiv teknologi eller milj
Page 8 and 9:
8. Summary ........................
Page 10 and 11:
det videre fælles arbejde, hvor ma
Page 12 and 13:
Tendenser Det synes nærmest umulig
Page 14 and 15:
for talmateriale, der kan give en b
Page 16 and 17:
I perioden fra 2004-2007 var der me
Page 18 and 19:
Cleantech begrebet bruges også hyp
Page 20 and 21:
Eksport Eksporten af miljøeffektiv
Page 22 and 23:
Generelt må det siges, at der stil
Page 24 and 25:
Det er også vigtigt at have gode h
Page 26 and 27:
lig bedre agere. Miljøministeriern
Page 28 and 29:
Eksporten fra sektoren bør opgøre
Page 30 and 31:
Danmark Det foreslås, at Danmark,
Page 32 and 33:
1.1.1 Formål med publikationen For
Page 34 and 35:
Det andet tema om „forbedrede mar
Page 36 and 37:
EU-landene scoringsmæssigt er sat
Page 38 and 39:
3 områder: 1) innovativ skibstekno
Page 40 and 41:
Nordisk Ministerråd arrangerede i
Page 42 and 43:
1.1.5 Kobling til Bæredygtig Udvik
Page 44 and 45:
ede udviklingslande. Som sådan er
Page 46 and 47:
Der vil som sådan være tale om et
Page 48 and 49:
skyld bruger betydelige ressourcer
Page 51 and 52:
2. Danmarks indsats for miljøeffek
Page 53 and 54:
kerhed i forbindelse med opgørelse
Page 55 and 56:
mellem energi generelt og vind i 20
Page 57 and 58:
idrag til løsningen af en række n
Page 59 and 60:
område. Der har følgelig heller i
Page 61 and 62:
Spildevand i Chongging (etableret i
Page 63 and 64:
C) Forskning Forskningsaktivitetern
Page 65 and 66:
En række af projekterne relaterer
Page 67 and 68:
meget længe tiltrukket sig politis
Page 69 and 70:
Umiddelbart efter at Klimakommissio
Page 71 and 72:
kommissionens godkendelse af EUDP-p
Page 73 and 74:
demonstration. For året 2010 var d
Page 75 and 76:
og til vej- og nichetransport. En b
Page 77 and 78:
lave produktionspris. Målet er at
Page 79 and 80:
2.4 Miljøeffektive landbrugsteknol
Page 81 and 82:
konkrete initiativer skal gennemfø
Page 83 and 84:
Fødevaresikkerhed og sundhed De mi
Page 85 and 86:
2.5 Erhvervsrelateret indsats for m
Page 87 and 88:
energirigtig renovering og et proje
Page 89 and 90:
direkte vækst. 101 I modsætning t
Page 91 and 92:
En virksomhed NoNOx har udviklet en
Page 93 and 94:
2.10 Konklusion på Danmarks aktivi
Page 95 and 96:
3. Finlands indsats for miljøtekno
Page 97 and 98:
3.2 Vurderinger og initiativer for
Page 99 and 100:
le ekspertcentre. OSKE arbejder med
Page 101 and 102:
Efterfølgende vurderinger af progr
Page 103 and 104:
„The Government will draw up a lo
Page 105 and 106:
Innovationens nye form I september
Page 107 and 108:
de kilder i 2020 og denne andel ska
Page 109 and 110:
ovenfor under indledningsafsnittet.
Page 111 and 112:
I 2010 har Tekes dermed samlet ydet
Page 113 and 114:
ter og tjenester, som forbedrer ene
Page 115 and 116: ingsmekanisme, som fører til, at d
Page 117: på med ikke at introducere for man
Page 120 and 121: De fleste af de pågældende virkso
Page 122 and 123: Ministeriets rolle inkluderer alle
Page 124 and 125: dette område. For eksempel blev de
Page 126 and 127: ekommendationer, som igen føres fr
Page 128 and 129: 4.3 Tilskud fra den islandske reger
Page 130 and 131: En samlet bedømmelse for hvert pro
Page 132 and 133: herunder navnlig foranstaltninger m
Page 134 and 135: industrien og skaber eksport. Det i
Page 136 and 137: også nævne selskaberne Northern L
Page 138 and 139: som bl.a. afspejles i producenterne
Page 140 and 141: sammen med emner inden for samfunds
Page 143 and 144: 5. Norges indsats for miljøteknolo
Page 145 and 146: svarlig for det erhvervsmæssige el
Page 147 and 148: melding gennemgås muligheden for a
Page 149 and 150: Bruge offentlige indkøb/grønne in
Page 151 and 152: Interviews af 85 virksomheder af de
Page 153 and 154: Rapporten har karakter af et notat,
Page 155 and 156: interessant for Norge at satse på.
Page 157 and 158: miljøteknologi i 2011, dvs. af de
Page 159 and 160: en klimafond. Det kan forklares ved
Page 161 and 162: Ad 5) Anskaffelser i offentlige og
Page 163 and 164: Bilag 2 til handlingsplanen: Gennem
Page 165: pr. år og det samme beløb fra ind
Page 169 and 170: dukterne er en bøje til forskellig
Page 171: placeret i Innovasjon Norge. Strate
Page 174 and 175: form af hele livscyklussen. Dermed
Page 176 and 177: at fremme vækst og velstand. NUTEK
Page 178 and 179: Forskningsstrategi for miljøteknik
Page 180 and 181: området, samt fremme koordinering
Page 182 and 183: Det var 25 af nogle af de vigtigste
Page 184 and 185: 6.3 Overblik og samlede tiltag fra
Page 186 and 187: Forskningsmidlerne har resulteret i
Page 188 and 189: Delegationen har afrapporteret de f
Page 190 and 191: Slumforbedringer indebærer en soci
Page 192 and 193: a) For at øge den samlede effekt a
Page 194 and 195: eliggenhed i Sverige. Denne databas
Page 196 and 197: 6.7 Konklusion på Sverige aktivite
Page 199 and 200: 7. Litteraturliste Der er lavet en
Page 201 and 202: Dræbye: grundlaget for statistik f
Page 203 and 204: Aarhus Universitet: Oversigt over m
Page 205 and 206: New Business Venture Funds hjemmesi
Page 207: Teknikmarknad: Notat om tilskudsmid
Page 210 and 211: Trends It seems almost impossible t
Page 212 and 213: EUR in 2010. This figure Clean Tech
Page 214 and 215: Norway In Norway, the number of com
Page 216 and 217:
Norway, which largely follows the E
Page 218 and 219:
One should also not hesitate to ana
Page 220 and 221:
drawing board. First late in the pe
Page 222 and 223:
idea to make a larger sample collec
Page 224 and 225:
and to a less degree grant administ
Page 226 and 227:
Provision should be made for an ann
Page 228 and 229:
tional angle, but also hopefully a
show all

Miljøeffektiv teknologi eller miljøteknologi i de ... - Ecoinnovation

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?