Miljøeffektiv teknologi eller miljøteknologi i de ... - Ecoinnovation

More documents

Recommendations

Info

1.1.1 Formål med publikationen Formålet med projektet er at beskrive de nordiske landes indsats for at fremme miljøeffektiv teknologi som løsning på miljøproblemer og at komme med forslag til forbedringer i indsatsen. Dette gøres ved at analysere en række parametre for indsatsen i de forskellige lande. Formålet er også at finde særlige nordiske muligheder for samarbejde landene imellem inden for arbejdet med miljøeffektiv teknologi, herunder også at finde muligheder for samarbejdet i de nordiske institutioner. Hvis der sker en tilstrækkelig detaljeret og handlingsorienteret beskrivelse af de enkelte landes indsatser, vil det være projektets idé, at mulighederne for inspiration mellem landene vil kunne øges. 1.1.2 Definition af miljøeffektiv teknologi Over de sidste 20 år har flere forskellige termer været anvendt, som dækker nogenlunde samme mening eller kun afviger lidt fra forståelsen af miljøeffektiv teknologi. Denne forskellige anvendelse af begreber skyldes forskellige sammenhænge, initiativer etc. De begreber, der har været nævnt oftest har været renere teknologi, renere produkter, grøn teknologi, miljøinnovation, miljøteknologi, miljøteknik, miljøvenlig teknologi, clean technology, ren teknologi, eco-efficient technology, miljøeffektiv teknologi, eco-innovation, environmental technology etc. I ETAP definerer EU-kommissionen miljøeffektiv teknologi ligesom miljøteknologi til at omfatte produkter, processer og tjenester, som giver tydelige miljøfordele i forhold til eksisterende eller alternative løsninger, set i et livscyklusperspektiv. Miljøeffektive teknologier er teknologier, der direkte eller indirekte forbedrer miljøet. Det kan både være rensningsteknologier, mere miljøvenlige produkter, processer og teknologiske systemer samt mere effektiv håndtering af ressourcer. 4 OECD/Eurostat har defineret miljøindustri som „all activities which produce goods and services to measure, prevent, limit, minimise or correct environmental damage to water, air and soil, as well as problems related to waste, noise and ecosystems.“ 5 Clean tech-begrebet er en definition, som er hentet fra amerikansk sprogbrug, idet man i USA bruger begrebet clean tech industry nærmest synonymt med den måde man i Europa bruger miljøeffektiv teknologi. Så det handler meget om, hvem man henvender sig til. Virksomheder, som er ────────────────────────── 4 Commission of the European Communities: Communication from the Commission to the Council and the European Parliament: Stimulating Technologies for Sustainable Development: An Environmental Technologies Action Plan for the European Union, Brussels 28 January 2004, 40 sider. 5 OECD and Eurostat: The environmental goods and services industry – manual for data collection and analysis, 1999. 30 Miljøeffektiv teknologi eller miljøteknologi i de nordiske lande
meget internationalt orienterede, vil gerne bruge clean tech eller clean technology, ligesom investeringsfirmaer også gerne vil bruge dette begreb. Miljøteknologi kan på nogle virke som en noget gammeldags betegnelse for typiske renseteknologier, men det anvendes også af mange i en langt bredere forståelse. Miljøeffektiv teknologi er efter dette projekts opfattelse det bedste begreb, fordi hele klima- og energisiden uden tvivl også medtages. Klima- og energisiden har ellers en tendens til at afvise begrebet miljøteknologi, idet det virker for snævert og for miljørelateret. Dette projekt anvender begrebet miljøeffektiv teknologi, som sit centrale begreb, idet det virker som det mest operationelle og et bredtfavnende begreb. Og samtidig bruges EU-Kommissionens definition, i og med at medlemslandene er tilknyttet arbejdet i ETAP under en eller anden form og må forventes at kende denne tilgang. Det sker dog, at miljøteknologi eller clean tech bruges i projektet, men så har det samme mening som miljøeffektiv teknologi. 1.1.3 EU’s indsats for miljøeffektiv teknologi Arbejdet med miljøeffektiv teknologi begyndte i EU-Kommissionen i 2001. Det var tæt forbundet med EU’s strategi for bæredygtig udvikling, idet denne strategi taler om udvikling og vækst uden at skade miljøet. I marts 2002 udgav EU-Kommissionen en rapport om miljøteknologi for bæredygtig udvikling, som redegjorde for et forarbejde for en indsats fra fællesskabets side. 6 Det Europæiske Råd bestilte i oktober 2003 en handlingsplan for miljøteknologi, og den 28. januar 2004 vedtog EU- Kommissionen Handlingsplanen for Miljøteknologi. 7 Handlingsplanen blev vedtaget af Rådet i marts 2004. Handlingsplanen for fremme af miljøteknologi (ETAP) består både af selvstændige initiativer og er en overordnet ramme for at påvirke andre allerede igangværende initiativer til at fokusere på mere miljøteknologi. Handlingsplanen fokuserer på 3 hovedtemaer: fra forskning til marked, forbedrede markedsforhold og global handling. Temaet om „fra forskning til marked“ handler fortrinsvis om at sikre finansieringsmuligheder. Først og fremmest skal EU’s egne forsknings- og demonstrationsmidler hjælpe miljøteknologien fremad. Og medlemslandene foreslås at gøre det samme. Hertil etableres en række teknologiske platforme for at få forskere og virksomheder til at samarbejde bedre. Kommissionen har også igangsat en proces om at etablere et fælles verifikationssystem for nye miljøteknologier for at få en mere troværdig introduktion og sikkerhed om anvendelse af de nye teknologier. ────────────────────────── 6 Commission of the European Communities: Report from the Commission: Environmental technology for sustainable development, Brussels 13.03.2002, 23 sider. 7 Se note ovenfor. Miljøeffektiv teknologi eller miljøteknologi i de nordiske lande 31
Page 1: Miljøeffektiv teknologi eller milj
Page 6 and 7: Miljøeffektiv teknologi eller milj
Page 8 and 9: 8. Summary ........................
Page 10 and 11: det videre fælles arbejde, hvor ma
Page 12 and 13: Tendenser Det synes nærmest umulig
Page 14 and 15: for talmateriale, der kan give en b
Page 16 and 17: I perioden fra 2004-2007 var der me
Page 18 and 19: Cleantech begrebet bruges også hyp
Page 20 and 21: Eksport Eksporten af miljøeffektiv
Page 22 and 23: Generelt må det siges, at der stil
Page 24 and 25: Det er også vigtigt at have gode h
Page 26 and 27: lig bedre agere. Miljøministeriern
Page 28 and 29: Eksporten fra sektoren bør opgøre
Page 30 and 31: Danmark Det foreslås, at Danmark,
Page 34 and 35: Det andet tema om „forbedrede mar
Page 36 and 37: EU-landene scoringsmæssigt er sat
Page 38 and 39: 3 områder: 1) innovativ skibstekno
Page 40 and 41: Nordisk Ministerråd arrangerede i
Page 42 and 43: 1.1.5 Kobling til Bæredygtig Udvik
Page 44 and 45: ede udviklingslande. Som sådan er
Page 46 and 47: Der vil som sådan være tale om et
Page 48 and 49: skyld bruger betydelige ressourcer
Page 51 and 52: 2. Danmarks indsats for miljøeffek
Page 53 and 54: kerhed i forbindelse med opgørelse
Page 55 and 56: mellem energi generelt og vind i 20
Page 57 and 58: idrag til løsningen af en række n
Page 59 and 60: område. Der har følgelig heller i
Page 61 and 62: Spildevand i Chongging (etableret i
Page 63 and 64: C) Forskning Forskningsaktivitetern
Page 65 and 66: En række af projekterne relaterer
Page 67 and 68: meget længe tiltrukket sig politis
Page 69 and 70: Umiddelbart efter at Klimakommissio
Page 71 and 72: kommissionens godkendelse af EUDP-p
Page 73 and 74: demonstration. For året 2010 var d
Page 75 and 76: og til vej- og nichetransport. En b
Page 77 and 78: lave produktionspris. Målet er at
Page 79 and 80: 2.4 Miljøeffektive landbrugsteknol
Page 81 and 82: konkrete initiativer skal gennemfø
Page 83 and 84:
Fødevaresikkerhed og sundhed De mi
Page 85 and 86:
2.5 Erhvervsrelateret indsats for m
Page 87 and 88:
energirigtig renovering og et proje
Page 89 and 90:
direkte vækst. 101 I modsætning t
Page 91 and 92:
En virksomhed NoNOx har udviklet en
Page 93 and 94:
2.10 Konklusion på Danmarks aktivi
Page 95 and 96:
3. Finlands indsats for miljøtekno
Page 97 and 98:
3.2 Vurderinger og initiativer for
Page 99 and 100:
le ekspertcentre. OSKE arbejder med
Page 101 and 102:
Efterfølgende vurderinger af progr
Page 103 and 104:
„The Government will draw up a lo
Page 105 and 106:
Innovationens nye form I september
Page 107 and 108:
de kilder i 2020 og denne andel ska
Page 109 and 110:
ovenfor under indledningsafsnittet.
Page 111 and 112:
I 2010 har Tekes dermed samlet ydet
Page 113 and 114:
ter og tjenester, som forbedrer ene
Page 115 and 116:
ingsmekanisme, som fører til, at d
Page 117:
på med ikke at introducere for man
Page 120 and 121:
De fleste af de pågældende virkso
Page 122 and 123:
Ministeriets rolle inkluderer alle
Page 124 and 125:
dette område. For eksempel blev de
Page 126 and 127:
ekommendationer, som igen føres fr
Page 128 and 129:
4.3 Tilskud fra den islandske reger
Page 130 and 131:
En samlet bedømmelse for hvert pro
Page 132 and 133:
herunder navnlig foranstaltninger m
Page 134 and 135:
industrien og skaber eksport. Det i
Page 136 and 137:
også nævne selskaberne Northern L
Page 138 and 139:
som bl.a. afspejles i producenterne
Page 140 and 141:
sammen med emner inden for samfunds
Page 143 and 144:
5. Norges indsats for miljøteknolo
Page 145 and 146:
svarlig for det erhvervsmæssige el
Page 147 and 148:
melding gennemgås muligheden for a
Page 149 and 150:
Bruge offentlige indkøb/grønne in
Page 151 and 152:
Interviews af 85 virksomheder af de
Page 153 and 154:
Rapporten har karakter af et notat,
Page 155 and 156:
interessant for Norge at satse på.
Page 157 and 158:
miljøteknologi i 2011, dvs. af de
Page 159 and 160:
en klimafond. Det kan forklares ved
Page 161 and 162:
Ad 5) Anskaffelser i offentlige og
Page 163 and 164:
Bilag 2 til handlingsplanen: Gennem
Page 165 and 166:
pr. år og det samme beløb fra ind
Page 167 and 168:
tagelse og yderligere detaljering a
Page 169 and 170:
dukterne er en bøje til forskellig
Page 171:
placeret i Innovasjon Norge. Strate
Page 174 and 175:
form af hele livscyklussen. Dermed
Page 176 and 177:
at fremme vækst og velstand. NUTEK
Page 178 and 179:
Forskningsstrategi for miljøteknik
Page 180 and 181:
området, samt fremme koordinering
Page 182 and 183:
Det var 25 af nogle af de vigtigste
Page 184 and 185:
6.3 Overblik og samlede tiltag fra
Page 186 and 187:
Forskningsmidlerne har resulteret i
Page 188 and 189:
Delegationen har afrapporteret de f
Page 190 and 191:
Slumforbedringer indebærer en soci
Page 192 and 193:
a) For at øge den samlede effekt a
Page 194 and 195:
eliggenhed i Sverige. Denne databas
Page 196 and 197:
6.7 Konklusion på Sverige aktivite
Page 199 and 200:
7. Litteraturliste Der er lavet en
Page 201 and 202:
Dræbye: grundlaget for statistik f
Page 203 and 204:
Aarhus Universitet: Oversigt over m
Page 205 and 206:
New Business Venture Funds hjemmesi
Page 207:
Teknikmarknad: Notat om tilskudsmid
Page 210 and 211:
Trends It seems almost impossible t
Page 212 and 213:
EUR in 2010. This figure Clean Tech
Page 214 and 215:
Norway In Norway, the number of com
Page 216 and 217:
Norway, which largely follows the E
Page 218 and 219:
One should also not hesitate to ana
Page 220 and 221:
drawing board. First late in the pe
Page 222 and 223:
idea to make a larger sample collec
Page 224 and 225:
and to a less degree grant administ
Page 226 and 227:
Provision should be made for an ann
Page 228 and 229:
tional angle, but also hopefully a
show all

Miljøeffektiv teknologi eller miljøteknologi i de ... - Ecoinnovation

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?