Miljøeffektiv teknologi eller miljøteknologi i de ... - Ecoinnovation

More documents

Recommendations

Info

I perioden fra 2004–2007 var der mest fokus på området i Norge med miljøteknologiprojektet under Statens Forurensningstilsyn, hvor Statens Fourensningstilsyn, Innovasjon Norge og Norges Forskningsråd arbejdede sammen om at udvikle området. Udviklingsarbejdet fortsætter under den næste periode fra 2008–2011 med Det Strategiske Råd for Miljøteknologi med flere rapporter på et generelt højt kvalitetsniveau. Som helt centralt i Norge må man nævne regeringens nye strategi for miljøteknologi i 2011. Strategien bygger på en række gode rapporter om miljøteknologi, som er blevet udarbejdet i Norge. Den har en kvalificeret udformning med fokus på 6 centrale dimensioner og et program for miljøteknologi med en ekstrabevilling på 500 mio. NOK over 3 år, primært placeret i Innovasjon Norge. Med denne strategi starter en ny fase for arbejdet med miljøteknologi i Norge. I Norge er der 3 aktører for tilskud/støttemidler: Innovasjon Norge for større bevillinger, gerne demonstrationsanlæg, Norges Forskningsråd med fokus på forskning og en række forskningsbaserede netværk, samt Enova, som er aktør på energiområdet. En hovedanbefaling til Norge er, at den nye strategi er et udmærket afsæt til at løfte ambitionen i Norge om at være bedre på miljøteknologi. Den må dog føres ud i livet med bedre styr på statistik, teknologiområder, styringsmidler og indsatser etc., så der kan komme mere sammenhæng mellem politikudmeldinger og styringsmidler eller indsats. Sverige I Sverige har der været ganske meget fokus på tal om sektoren for miljøteknik, som er det brugte begreb i Sverige. Det samlede antal virksomheder opgøres til 6.500 i 2009, hvoraf der dog er et stort antal enmandsvirksomheder. Der vurderes at være ca. 40.000 ansatte med en omsætning på 119 mia. SEK. Eksporten er for 2009 vurderet til at være 40 mia. SEK. Uden tvivl haves et godt statistisk grundlag i Sverige til at lave en bedre vurdering af antallet af virksomheder. Den nye svenske strategi taler om nogle hundrede virksomheder. Dette kan givetvis være 400– 500 virksomheder med tanke på Sveriges økonomiske størrelse. Myndigheden for tillväxtpolitiska studier har fremover fået til opgave at forbedre det svenske talmateriale. Som noget helt særligt i Norden har Sverige lavet en særlig enhed for at fremme miljøteknologi, Swentec, Sveriges miljøteknikråd. Swentec blev etableret i 2005 og blev lukket med udgangen af 2010. Swentec havde et budget årligt på 10–12 mio. SEK og det seneste år 7 ansatte. Samlet set må man sige, at Swentec har formået at løfte arbejdet i Sverige for miljøteknik med en lang række af aktiviteter. Swentec har tilmed lavet et forslag til handlingsplan på området. Man kan slå fast at skal et område bringes fremad, er en central enhed med kun denne opgave en oplagt mulighed at anvende. På en måde er det ikke en fordel for Sveriges miljøteknik, at man lukker Swentec, Man kan kun håbe, at den nye 14 Miljøeffektiv teknologi eller miljøteknologi i de nordiske lande
strategi vil være så meget mere målrettet, at den i gennemførelsen kan løfte noget af det arbejde, som Swentec har udført. Fra den svenske indsats er det værd især at nævne hållbare städer, som helt unik blandt de nordiske lande. Intet andet land har taget opgaven med at fremme bæredygtige byer ved at lave et særligt program for dette. Der er ganske meget arbejde med bæredygtige byer, både fra delegationen selv og fra Riksdagen, men også fra VINNOVA, som har lavet en særlig rapport om perspektiverne ved at arbejde konstruktivt med bæredygtige byer. De andre nordiske lande kunne virkelig lære noget af Sverige på dette vanskelige område. Den svenske regering offentliggør sin nye strategi for miljøteknik den 1. september 2011 som tilmed hedder strategi for udvikling og eksport af miljøteknik. Strategien omfatter især det internationale område og eksporten. Strategien er prisværdig kort og meget målrettet på en række centrale områder. Der er ikke så mange anbefalinger, som man tidligere har arbejdet med, hvilket givetvis er en fordel. Den skal følges op, og der synes blandt andet at mangle et klart centrum for ansvaret for strategien. Der er dog i Sverige kommet en meget klar regeringsudmelding, om end der stadig mangler en klarere arbejdsdeling mellem statslige aktører. Miljøeffektiv teknologi og/eller miljøteknologi Projektet startede med at tage udgangspunkt i begrebet miljøeffektiv teknologi, der som det engelske begreb „ecoefficient technology“ har udgangspunkt i EU’s ETAP arbejde. Dette var bestemt ud fra opfattelsen, at miljøeffektiv teknologi bedre kunne rumme også specielt klima- og energiområdet, mens miljøteknologi nok blev opfattet som mere gammeldags. Gennemgangen viser, at alle de nordiske lande er meget prægede af ETAP-indsatsen og fremhæver, at den måde de anvender begrebet på er i overensstemmelse med ETAP. Herved bliver det tydeligt, hvor centralt EU’s aktiviteter står. De påvirker medlemslandene i betydelig grad og også lande som Norge, der i vidt omfang følger EUkommissionsaktiviteter. Man kunne ønske sig, at ETAP holdt sin fornyelseskraft ved lige. Det viser sig, at Norge, Finland, og Island anvender begrebet miljøteknologi, Sverige anvender miljøteknik, mens kun Danmark bruger miljøeffektiv teknologi, og Danmark har tilmed kun har gjort det i begyndelsen af perioden 2004–2011. Nu bruger Danmark også hyppigt miljøteknologi. Derfor er resultatet, at man i de nordiske lande hyppigst bruger begrebet miljøteknologi. Det er også udmærket, når blot det i forståelsen også indeholder klima- og energiområdet, hvilket det ofte gør. Det synes imidlertid ikke så meget at være fra klima- og energifolkene side, eftersom de ofte bruger begrebet klima- og energiteknologi. Det vil nok under alle omstændigheder være vanskeligt at få et begreb, som alle identificerer sig. Derfor må man konkludere, at anvendelsen af et fælles begreb ligeså godt kan være miljøteknologi som miljøeffektiv teknologi. Miljøeffektiv teknologi eller miljøteknologi i de nordiske lande 15
Page 1: Miljøeffektiv teknologi eller milj
Page 6 and 7: Miljøeffektiv teknologi eller milj
Page 8 and 9: 8. Summary ........................
Page 10 and 11: det videre fælles arbejde, hvor ma
Page 12 and 13: Tendenser Det synes nærmest umulig
Page 14 and 15: for talmateriale, der kan give en b
Page 18 and 19: Cleantech begrebet bruges også hyp
Page 20 and 21: Eksport Eksporten af miljøeffektiv
Page 22 and 23: Generelt må det siges, at der stil
Page 24 and 25: Det er også vigtigt at have gode h
Page 26 and 27: lig bedre agere. Miljøministeriern
Page 28 and 29: Eksporten fra sektoren bør opgøre
Page 30 and 31: Danmark Det foreslås, at Danmark,
Page 32 and 33: 1.1.1 Formål med publikationen For
Page 34 and 35: Det andet tema om „forbedrede mar
Page 36 and 37: EU-landene scoringsmæssigt er sat
Page 38 and 39: 3 områder: 1) innovativ skibstekno
Page 40 and 41: Nordisk Ministerråd arrangerede i
Page 42 and 43: 1.1.5 Kobling til Bæredygtig Udvik
Page 44 and 45: ede udviklingslande. Som sådan er
Page 46 and 47: Der vil som sådan være tale om et
Page 48 and 49: skyld bruger betydelige ressourcer
Page 51 and 52: 2. Danmarks indsats for miljøeffek
Page 53 and 54: kerhed i forbindelse med opgørelse
Page 55 and 56: mellem energi generelt og vind i 20
Page 57 and 58: idrag til løsningen af en række n
Page 59 and 60: område. Der har følgelig heller i
Page 61 and 62: Spildevand i Chongging (etableret i
Page 63 and 64: C) Forskning Forskningsaktivitetern
Page 65 and 66: En række af projekterne relaterer
Page 67 and 68:
meget længe tiltrukket sig politis
Page 69 and 70:
Umiddelbart efter at Klimakommissio
Page 71 and 72:
kommissionens godkendelse af EUDP-p
Page 73 and 74:
demonstration. For året 2010 var d
Page 75 and 76:
og til vej- og nichetransport. En b
Page 77 and 78:
lave produktionspris. Målet er at
Page 79 and 80:
2.4 Miljøeffektive landbrugsteknol
Page 81 and 82:
konkrete initiativer skal gennemfø
Page 83 and 84:
Fødevaresikkerhed og sundhed De mi
Page 85 and 86:
2.5 Erhvervsrelateret indsats for m
Page 87 and 88:
energirigtig renovering og et proje
Page 89 and 90:
direkte vækst. 101 I modsætning t
Page 91 and 92:
En virksomhed NoNOx har udviklet en
Page 93 and 94:
2.10 Konklusion på Danmarks aktivi
Page 95 and 96:
3. Finlands indsats for miljøtekno
Page 97 and 98:
3.2 Vurderinger og initiativer for
Page 99 and 100:
le ekspertcentre. OSKE arbejder med
Page 101 and 102:
Efterfølgende vurderinger af progr
Page 103 and 104:
„The Government will draw up a lo
Page 105 and 106:
Innovationens nye form I september
Page 107 and 108:
de kilder i 2020 og denne andel ska
Page 109 and 110:
ovenfor under indledningsafsnittet.
Page 111 and 112:
I 2010 har Tekes dermed samlet ydet
Page 113 and 114:
ter og tjenester, som forbedrer ene
Page 115 and 116:
ingsmekanisme, som fører til, at d
Page 117:
på med ikke at introducere for man
Page 120 and 121:
De fleste af de pågældende virkso
Page 122 and 123:
Ministeriets rolle inkluderer alle
Page 124 and 125:
dette område. For eksempel blev de
Page 126 and 127:
ekommendationer, som igen føres fr
Page 128 and 129:
4.3 Tilskud fra den islandske reger
Page 130 and 131:
En samlet bedømmelse for hvert pro
Page 132 and 133:
herunder navnlig foranstaltninger m
Page 134 and 135:
industrien og skaber eksport. Det i
Page 136 and 137:
også nævne selskaberne Northern L
Page 138 and 139:
som bl.a. afspejles i producenterne
Page 140 and 141:
sammen med emner inden for samfunds
Page 143 and 144:
5. Norges indsats for miljøteknolo
Page 145 and 146:
svarlig for det erhvervsmæssige el
Page 147 and 148:
melding gennemgås muligheden for a
Page 149 and 150:
Bruge offentlige indkøb/grønne in
Page 151 and 152:
Interviews af 85 virksomheder af de
Page 153 and 154:
Rapporten har karakter af et notat,
Page 155 and 156:
interessant for Norge at satse på.
Page 157 and 158:
miljøteknologi i 2011, dvs. af de
Page 159 and 160:
en klimafond. Det kan forklares ved
Page 161 and 162:
Ad 5) Anskaffelser i offentlige og
Page 163 and 164:
Bilag 2 til handlingsplanen: Gennem
Page 165 and 166:
pr. år og det samme beløb fra ind
Page 167 and 168:
tagelse og yderligere detaljering a
Page 169 and 170:
dukterne er en bøje til forskellig
Page 171:
placeret i Innovasjon Norge. Strate
Page 174 and 175:
form af hele livscyklussen. Dermed
Page 176 and 177:
at fremme vækst og velstand. NUTEK
Page 178 and 179:
Forskningsstrategi for miljøteknik
Page 180 and 181:
området, samt fremme koordinering
Page 182 and 183:
Det var 25 af nogle af de vigtigste
Page 184 and 185:
6.3 Overblik og samlede tiltag fra
Page 186 and 187:
Forskningsmidlerne har resulteret i
Page 188 and 189:
Delegationen har afrapporteret de f
Page 190 and 191:
Slumforbedringer indebærer en soci
Page 192 and 193:
a) For at øge den samlede effekt a
Page 194 and 195:
eliggenhed i Sverige. Denne databas
Page 196 and 197:
6.7 Konklusion på Sverige aktivite
Page 199 and 200:
7. Litteraturliste Der er lavet en
Page 201 and 202:
Dræbye: grundlaget for statistik f
Page 203 and 204:
Aarhus Universitet: Oversigt over m
Page 205 and 206:
New Business Venture Funds hjemmesi
Page 207:
Teknikmarknad: Notat om tilskudsmid
Page 210 and 211:
Trends It seems almost impossible t
Page 212 and 213:
EUR in 2010. This figure Clean Tech
Page 214 and 215:
Norway In Norway, the number of com
Page 216 and 217:
Norway, which largely follows the E
Page 218 and 219:
One should also not hesitate to ana
Page 220 and 221:
drawing board. First late in the pe
Page 222 and 223:
idea to make a larger sample collec
Page 224 and 225:
and to a less degree grant administ
Page 226 and 227:
Provision should be made for an ann
Page 228 and 229:
tional angle, but also hopefully a
show all

Miljøeffektiv teknologi eller miljøteknologi i de ... - Ecoinnovation

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?