Miljøeffektiv teknologi eller miljøteknologi i de ... - Ecoinnovation
Miljøeffektiv teknologi eller miljøteknologi i de ... - Ecoinnovation
Miljøeffektiv teknologi eller miljøteknologi i de ... - Ecoinnovation
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
Sverige er <strong>de</strong>t land i Nor<strong>de</strong>n, som har gjort mest for at opfyl<strong>de</strong> konkrete<br />
miljømål <strong>eller</strong> miljøkvalitetsmål. Her kan <strong>de</strong> andre nordiske lan<strong>de</strong><br />
lære meget af målfastsættelse og forsøg på opfyl<strong>de</strong>lse. Det synes meget<br />
positivt, som <strong>de</strong>tte arbej<strong>de</strong> fortsat bliver udviklet i Sverige.<br />
Alle nordiske lan<strong>de</strong> har arbej<strong>de</strong>t ganske meget med offentlige grønne<br />
indkøb <strong>eller</strong> udbud. Der er skrevet meget herom, og <strong>de</strong>r tales hele ti<strong>de</strong>n<br />
om, at <strong>de</strong>r skal gøres mere, så an<strong>de</strong>len af grønne indkøb <strong>eller</strong> udbud<br />
stiger. Det er imidlertid hele ti<strong>de</strong>n et frivilligt instrument, som man bruger.<br />
Der bruges ingen bindinger på områ<strong>de</strong>t, primært fordi økonomien<br />
har en meget stor vægt, og <strong>de</strong>t tilla<strong>de</strong>s ikke af finansielle årsager at kræve,<br />
at <strong>de</strong>t offentlige skal indkøbe grønne leverancer <strong>eller</strong> varer med en<br />
klar præference foran <strong>de</strong>n økonomiske tilgang. Det er relevant, at man<br />
vur<strong>de</strong>rer grønne indkøb <strong>eller</strong> udbud med hensyn til miljøeffekter for at<br />
opnå størst mulig effekt og måske dæmpe forventningerne til, hvad <strong>de</strong>r<br />
er muligt at opnå med en større indsats. Sverige har gjort mest på områ<strong>de</strong>t<br />
og bur<strong>de</strong> fortælle <strong>de</strong> øvrige nordiske lan<strong>de</strong> præcist, hvad <strong>de</strong> kan gøre<br />
mere <strong>eller</strong> bedre.<br />
En særlig form for grønne udbud kal<strong>de</strong>s udbud af <strong>teknologi</strong> <strong>eller</strong> udbud<br />
af innovation. Dette er et områ<strong>de</strong>, som er i udvikling. Det er givetvis<br />
nok bedst til meget målrette<strong>de</strong> projekter, som skal løse enkelte opgave,<br />
f.eks. færger, og ikke masseproducere<strong>de</strong> varer.<br />
I Finland har man lavet en publikation om reguleringens påvirkning<br />
på miljøinnovationer. Publikationen er <strong>de</strong>sværre på kun på finsk, hvilket<br />
naturligvis gør, at man i andre nordiske lan<strong>de</strong> kun vanskeligt kan få for<strong>de</strong>l<br />
af <strong>de</strong>tte arbej<strong>de</strong> og lære heraf. Egentlig bur<strong>de</strong> publikationen oversættes<br />
til svensk <strong>eller</strong> engelsk og <strong>de</strong>les med andre interessere<strong>de</strong>. Man kan<br />
også sige, at samtlige nordiske lan<strong>de</strong> bur<strong>de</strong> gennemtænke regulering og<br />
efterspørgsel mere systematisk.<br />
Det anbefales, at alle lan<strong>de</strong> laver en rapport om, hvordan <strong>de</strong>t offentlige<br />
<strong>eller</strong> staten kan påvirke efterspørgselssi<strong>de</strong>n og laver procedurer for,<br />
hvordan <strong>de</strong>t kan forbedres. Man skal tænke bå<strong>de</strong> i generelle baner, som<br />
f.eks. økonomiske afgifter, men også i helt specifikke eksempler som f.eks.<br />
NOx, hvor regulering og afgifter har haft go<strong>de</strong> resultater. En sådan rapport<br />
bør også overveje procedurer i <strong>de</strong>t offentlige for at påvirke efterspørgslen.<br />
Miljøministeriernes rolle<br />
<strong>Miljøeffektiv</strong> <strong>teknologi</strong> <strong>eller</strong> miljø<strong>teknologi</strong> er i udpræget grad en miljødagsor<strong>de</strong>n,<br />
om end <strong>de</strong>n ofte tager form af en erhvervsfremmedagsor<strong>de</strong>n.<br />
Det synes som om, at miljøvinklen ofte bliver negligeret i mange sammenhænge.<br />
Miljøministerierne optræ<strong>de</strong>r som regel som <strong>de</strong>n svage part i arbej<strong>de</strong>t<br />
og har givetvis <strong>de</strong>t vanskeligste områ<strong>de</strong>, nemlig regulering og i<br />
mindre grad tilskudsgivning, som må anses for et nemmere områ<strong>de</strong>. Afgifterne<br />
er ofte finans- og økonomiministeriers ansvar. Miljøministerierne<br />
har i nogle tilfæl<strong>de</strong> ansvaret for tilskudsmidler, om end <strong>de</strong>tte er undtagelsen<br />
snarere end reglen. I Sverige og Danmark har miljøministerier <strong>eller</strong><br />
Naturvårdverket og Miljøstyrelsen forskellige tilskudsmidler og kan følge-<br />
<strong>Miljøeffektiv</strong> <strong>teknologi</strong> <strong>eller</strong> miljø<strong>teknologi</strong> i <strong>de</strong> nordiske lan<strong>de</strong> 23