Miljøeffektiv teknologi eller miljøteknologi i de ... - Ecoinnovation

EU-landene scoringsmæssigt er sat til 100 point. Norge og Island er ikke
medtaget og dermed ikke vurderet. Generelt må man vurdere scoresystemet
og dets evne til at beskrive de enkelte lande meget perspektivrigt.
Det er vel nok et af de bedste forsøg på at give karakterer landene
imellem og tilmed koble eco-innovation til miljøoutput. Man må imidlertid
også forstå, at der ofte er tale om særdeles aggregerede data, som så
ikke helt giver en detaljeret forståelse af, hvad der egentligt sker på landeniveau.
Det er f.eks. ekstremt vanskeligt at opgøre alle disse enkelte
data. Eksportparameteren er et eksempel på data, som er vanskelige at
opgøre. Eller det må f.eks. også være berettiget at drage en vis tvivl om
værdien af antallet af EMAS-registerede, idet disse i enkelte lande viser
tilbagegang. Det havde været bedre at tage ISO-registreringer med også.
Andre tal er forhåbentlig mere overbevisende som f.eks. tallene om miljøoutputs
i form af produktivitetsfaktorerne.
Til støtte for analysen er der udarbejdet et landestudium for hvert enkelt
af landene. 11 Dermed er der en interessant rapport for Finland, Danmark
og Sverige med mange værdifulde detaljer. Igen er dataene meget
aggregerede og lader læseren usikker på muligheden for at kontrollere
validiteten af data. Ikke desto mindre er samme metode anvendt ved de
forskellige lande, så sammenligneligheden må være rimelig god eller noget
af det bedste man kan opnå. Ved en gennemgang af f.eks. Danmark,
viser der sig dog en række graverende fejl, som ikke lader sig forklare.
Hele klima- og energiteknologisiden er for Danmarks vedkommende undervurderet,
idet traditionelle miljøteknologiske områder som vand, luft
og affald er overvurderede. En række gode eksempler på firmaer og perspektivrige
områder er også nævnt i de enkelte landerapporter.
Der er også fra EIO udgivet en Methodological Report, som beskriver
arbejdsgrundlaget og definerer termer, som EIO bruger. 12 Rapporten
kan bruges i forsøg på at finde metodemæssige veje til afklaring inden
for eco-innovation.
EU Kommissionen udgav i september 2011 en køreplan til et ressourceeffektivt
Europa. 13 Denne køreplan opstiller en vision om, hvad der skal
gøres inden 2020 for at nå en række ressourceeffektive mål. Som sådan er
dokumentet meget positiv læsning, hvis man ønsker, at Europa skal gennemføre
en stærk ressourceeffektiv indsats. Der skal tages rigtig mange
intiativer både af Kommissionen selv, men også af medlemslandene.
Spørgsmålet er så om disse tiltag kan gennemføres politisk, især i en situation,
hvor økonomien har det dårligt. Der er mange eksempler på tidligere
──────────────────────────
11 Eco-Innovation Observatory: EIO country brief 2010: Denmark, Finland, og Sweden, ca. 17 sider hver.
12 Eco-Innovation Observatory: Methodological Report, Autumn 2010, 104 sider.
13 Europa Kommissionen: Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det europæiske
økonomiske og sociale udvalg og Regionsudvalget: Kørepan til et ressourceeffektivt Europa, 20. september
2011, 25 sider.
34 Miljøeffektiv teknologi eller miljøteknologi i de nordiske lande