Miljøeffektiv teknologi eller miljøteknologi i de ... - Ecoinnovation

More documents

Recommendations

Info

dette område. For eksempel blev der i november 2011 indgået en kontrakt mellem industriministeren og regeringen i Rwanda om landenes samarbejde omkring geotermisk energi. Islandske virksomheder har allerede deltaget i flere geotermiske projekter i Rwanda, og studerende derfra har studeret ved FN’s Geotermiske Universitet. 158 Af indlysende grunde spiller Miljøministeriet en rolle i forbindelse med fremme af miljøteknologi i Island. Der arbejder man dog ikke direkte på projekter på dette felt, og ministeriet har hverken formuleret en politik for miljøteknologi eller har midler til at gå ind på området. Således har islandske myndigheder undladt at involvere sig i arbejdet omkring ETAP. Innovit er endvidere en enhed, der har betydning for udviklingen af virksomheder inden for miljøteknologi. Innovit er et center for innovation og innovatorer, der fremmer aktiviteter gennem arrangementer, rådgivning og service. Centret blev grundlagt af universitetsstuderende i 2007 og er et privatejet iværksætteri, drevet i samfundets interesse med støtte af forskellige parter, herunder Industriforbundet (SI). 159 4.2.1 Rapporter og beslutninger Som meget sigende for Island var der i forbindelse med en workshop om nordisk miljøteknologi i marts 2006 en vurdering af miljøteknologi i Island. 160 Her blev det vurderet, at Island ikke havde en strategi for miljøteknologi, og at man kun inden for energiområdet kunne siges at have miljøteknologiske interesser i Island i 2006. Miljøteknologi havde på dette tidspunkt ikke fået nogen synderlig opmærksomhed på Island. Island havde valgt at undlade at deltage i ETAP-processen i EU og synes ikke at have vist interesse for denne proces, samt den internationale udvikling af miljøteknologi. Islandske myndigheder har følgelig undladt at formulere en egentlig politik for miljøteknologi, eller for tilskud/støtte for projekter inden for området. Således er miljøteknologi ikke nævnt ved navn i Islands strategi for bæredygtig udvikling, hverken den langsigtede strategi, som ────────────────────────── 158 Industriministeriet Island (2011). Samstarfssamningur við Rúanda um jarðhita. (På islandsk). (Sam- arbejde med Rwanda omkring geotermisk varme). Pressemeddelelse 24. november 2011. http://www.idnadarraduneyti.is/frettir/frettatilkynningar/nr/3349). 159 Innovit (2011). www.innovit.is. 160 Nordisk Innovationscenter: Workshop on Nordic Environmental Technology – Innovation and Export, Oslo, Norway, March 29-30, 2006, 21 sider. 122 Miljøeffektiv teknologi eller miljøteknologi i de nordiske lande
lev vedtaget i 2002 og er gyldig indtil 2020, 161 eller i den gældende 4års strategi for perioden 2010–2013. 162 Miljøteknologi er dog indirekte involveret i disse dokumenter i diskussionen om energi og affald. Af den langsigtede strategi fremgår blandt andet, at det er vigtigt at „fremme øget viden og teknologiske fremskridt i udnyttelsen af landets vedvarende energikilder“. Ifølge strategien bør man også have fokus på „fremskridt og forskning i nye energikilder og energibærere“ og fremme „effektivisering af energiproduktionen gennem øget viden om landets energiressourcer og forbedret teknologi til produktion af energi.“ Disse indsatsområder er afspejlet i den fire-årige strategi, hvor der findes en passus om undersøgelse af mulighederne for at „installere varmepumper til rumopvarmning i områder, hvor det skønnes lønsomt“, dersom det er blevet påvist, at „varmepumper kan være et godt alternativ og spare betydelige mængder energi i områder, der bruger el til opvarmning“. Der skal også arbejdes med en bedre energieffektivitet, herunder med forbedret teknologi, med fokus på en yderligere udnyttelse af den store mængde energi, der går til spilde i højtemperaturområder, som er blevet anvendt til el-produktion. Parlamentets rapport om grøn økonomi Det mest bemærkelsesværdige, der er sket i Island om miljøteknologi, er Parlamentets arbejde med grøn økonomi. Dette arbejde blev påbegyndt i 2009 med et forslag til en parlamentsbeslutning om grøn økonomi. 163 Selve parlamentsbeslutningen er fra juni 2010. Heri beskrives rimelig detaljeret om den opgave om grøn økonomi, hvor parlamentet nedsætter en arbejdsgruppe til at udarbejde en rapport. Selve rapporten, der kan oversættes til: Fremme af grøn økonomi i island, blev offentliggjort i september 2011. Den fremstår med sine 63 tætskrevne sider, som et virkelig godt bud på, hvad Island skal gøre for at fremme grøn økonomi, inkl. miljøteknologi. 164 Grøn økonomi beskrives på en virkelig dygtig måde i en international sammenhæng. Reguleringer og andre styringsmidler som tilskud, fremme af teknologi, etc. beskrives i detaljer. Efter hvert afsnit anføres ────────────────────────── 161 Miljøministeriet Island (2002): Velferð til framtíðar. Sjálfbær þróun í íslensku samfélagi – Stefnumörkun til 2020. (På islandsk). (Velfærd for fremtiden – Bæredygtig udvikling i det islandske samfund – Strategi til 2020). Miljøministeriet, Reykjavík. http://www.umhverfisraduneyti.is/media/PDF_skrar/Velferd_til_framtidar_2002.pdf. 162 Miljøministeriet Island (2010): Velferð til framtíðar. Sjálfbær þróun í íslensku samfélagi – Áherslur 2010- 2013. (På islandsk). (Velfærd for fremtiden – Bæredygtig udvikling i det islandske samfund – Fokusområder 2010-2013). Miljøministeriet, Reykjavík. http://www.umhverfisraduneyti.is/media/PDF_skrar/Velferd-tilframtidar-2010-2013.pdf. 163 138. Löggjafarthing 2009-2010. Tillaga til thingsályktunar, 6 sider. 164 Det Islandske parlaments udvalg for fremme af grøn økonomi (2011). Efling græns hagkerfis á Íslandi. Sjálfbær hagsæld –samfélag til fyrirmyndar. (På islandsk). (Fremme af grøn økonomi i Island. Bæredygtig velstand – et samfund som forbillede). http://www.althingi.is/pdf/Graent_hagkerfi.pdf. Miljøeffektiv teknologi eller miljøteknologi i de nordiske lande 123
Page 1:
Miljøeffektiv teknologi eller milj
Page 6 and 7:
Miljøeffektiv teknologi eller milj
Page 8 and 9:
8. Summary ........................
Page 10 and 11:
det videre fælles arbejde, hvor ma
Page 12 and 13:
Tendenser Det synes nærmest umulig
Page 14 and 15:
for talmateriale, der kan give en b
Page 16 and 17:
I perioden fra 2004-2007 var der me
Page 18 and 19:
Cleantech begrebet bruges også hyp
Page 20 and 21:
Eksport Eksporten af miljøeffektiv
Page 22 and 23:
Generelt må det siges, at der stil
Page 24 and 25:
Det er også vigtigt at have gode h
Page 26 and 27:
lig bedre agere. Miljøministeriern
Page 28 and 29:
Eksporten fra sektoren bør opgøre
Page 30 and 31:
Danmark Det foreslås, at Danmark,
Page 32 and 33:
1.1.1 Formål med publikationen For
Page 34 and 35:
Det andet tema om „forbedrede mar
Page 36 and 37:
EU-landene scoringsmæssigt er sat
Page 38 and 39:
3 områder: 1) innovativ skibstekno
Page 40 and 41:
Nordisk Ministerråd arrangerede i
Page 42 and 43:
1.1.5 Kobling til Bæredygtig Udvik
Page 44 and 45:
ede udviklingslande. Som sådan er
Page 46 and 47:
Der vil som sådan være tale om et
Page 48 and 49:
skyld bruger betydelige ressourcer
Page 51 and 52:
2. Danmarks indsats for miljøeffek
Page 53 and 54:
kerhed i forbindelse med opgørelse
Page 55 and 56:
mellem energi generelt og vind i 20
Page 57 and 58:
idrag til løsningen af en række n
Page 59 and 60:
område. Der har følgelig heller i
Page 61 and 62:
Spildevand i Chongging (etableret i
Page 63 and 64:
C) Forskning Forskningsaktivitetern
Page 65 and 66:
En række af projekterne relaterer
Page 67 and 68:
meget længe tiltrukket sig politis
Page 69 and 70:
Umiddelbart efter at Klimakommissio
Page 71 and 72:
kommissionens godkendelse af EUDP-p
Page 73 and 74: demonstration. For året 2010 var d
Page 75 and 76: og til vej- og nichetransport. En b
Page 77 and 78: lave produktionspris. Målet er at
Page 79 and 80: 2.4 Miljøeffektive landbrugsteknol
Page 81 and 82: konkrete initiativer skal gennemfø
Page 83 and 84: Fødevaresikkerhed og sundhed De mi
Page 85 and 86: 2.5 Erhvervsrelateret indsats for m
Page 87 and 88: energirigtig renovering og et proje
Page 89 and 90: direkte vækst. 101 I modsætning t
Page 91 and 92: En virksomhed NoNOx har udviklet en
Page 93 and 94: 2.10 Konklusion på Danmarks aktivi
Page 95 and 96: 3. Finlands indsats for miljøtekno
Page 97 and 98: 3.2 Vurderinger og initiativer for
Page 99 and 100: le ekspertcentre. OSKE arbejder med
Page 101 and 102: Efterfølgende vurderinger af progr
Page 103 and 104: „The Government will draw up a lo
Page 105 and 106: Innovationens nye form I september
Page 107 and 108: de kilder i 2020 og denne andel ska
Page 109 and 110: ovenfor under indledningsafsnittet.
Page 111 and 112: I 2010 har Tekes dermed samlet ydet
Page 113 and 114: ter og tjenester, som forbedrer ene
Page 115 and 116: ingsmekanisme, som fører til, at d
Page 117: på med ikke at introducere for man
Page 120 and 121: De fleste af de pågældende virkso
Page 122 and 123: Ministeriets rolle inkluderer alle
Page 126 and 127: ekommendationer, som igen føres fr
Page 128 and 129: 4.3 Tilskud fra den islandske reger
Page 130 and 131: En samlet bedømmelse for hvert pro
Page 132 and 133: herunder navnlig foranstaltninger m
Page 134 and 135: industrien og skaber eksport. Det i
Page 136 and 137: også nævne selskaberne Northern L
Page 138 and 139: som bl.a. afspejles i producenterne
Page 140 and 141: sammen med emner inden for samfunds
Page 143 and 144: 5. Norges indsats for miljøteknolo
Page 145 and 146: svarlig for det erhvervsmæssige el
Page 147 and 148: melding gennemgås muligheden for a
Page 149 and 150: Bruge offentlige indkøb/grønne in
Page 151 and 152: Interviews af 85 virksomheder af de
Page 153 and 154: Rapporten har karakter af et notat,
Page 155 and 156: interessant for Norge at satse på.
Page 157 and 158: miljøteknologi i 2011, dvs. af de
Page 159 and 160: en klimafond. Det kan forklares ved
Page 161 and 162: Ad 5) Anskaffelser i offentlige og
Page 163 and 164: Bilag 2 til handlingsplanen: Gennem
Page 165 and 166: pr. år og det samme beløb fra ind
Page 167 and 168: tagelse og yderligere detaljering a
Page 169 and 170: dukterne er en bøje til forskellig
Page 171: placeret i Innovasjon Norge. Strate
Page 174 and 175:
form af hele livscyklussen. Dermed
Page 176 and 177:
at fremme vækst og velstand. NUTEK
Page 178 and 179:
Forskningsstrategi for miljøteknik
Page 180 and 181:
området, samt fremme koordinering
Page 182 and 183:
Det var 25 af nogle af de vigtigste
Page 184 and 185:
6.3 Overblik og samlede tiltag fra
Page 186 and 187:
Forskningsmidlerne har resulteret i
Page 188 and 189:
Delegationen har afrapporteret de f
Page 190 and 191:
Slumforbedringer indebærer en soci
Page 192 and 193:
a) For at øge den samlede effekt a
Page 194 and 195:
eliggenhed i Sverige. Denne databas
Page 196 and 197:
6.7 Konklusion på Sverige aktivite
Page 199 and 200:
7. Litteraturliste Der er lavet en
Page 201 and 202:
Dræbye: grundlaget for statistik f
Page 203 and 204:
Aarhus Universitet: Oversigt over m
Page 205 and 206:
New Business Venture Funds hjemmesi
Page 207:
Teknikmarknad: Notat om tilskudsmid
Page 210 and 211:
Trends It seems almost impossible t
Page 212 and 213:
EUR in 2010. This figure Clean Tech
Page 214 and 215:
Norway In Norway, the number of com
Page 216 and 217:
Norway, which largely follows the E
Page 218 and 219:
One should also not hesitate to ana
Page 220 and 221:
drawing board. First late in the pe
Page 222 and 223:
idea to make a larger sample collec
Page 224 and 225:
and to a less degree grant administ
Page 226 and 227:
Provision should be made for an ann
Page 228 and 229:
tional angle, but also hopefully a
show all

Miljøeffektiv teknologi eller miljøteknologi i de ... - Ecoinnovation

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?