Miljøeffektiv teknologi eller miljøteknologi i de ... - Ecoinnovation

More documents

Recommendations

Info

eliggenhed i Sverige. Denne database administreres nu af myndigheden Tillväktverket. Svenska Instituttet (SI) har lavet en liste med de 20 mest spændende innovationer i Sverige. 259 Her er nævnt 5 eksempler på interessante innovationer indenfor miljøteknik, repræsenteret ved deres firmanavn: I-Tech, MyFC, OrganoClick, Solvatten og Xylophane. I listen er der henvisninger til firmaernes hjemmesider. Man kan også nævne, at „Global Cleantech 100“ i 2011 har 2 svenske firmaer på listen over de mest interessante nystartede cleantech firmaer. Disse to firmaer er Chemrec, som skaber biobrændstof fra biomasse, og Climatewell, som arbejder med soldrevet aircondition. 260 I en beskrivelse af svensk miljøteknik med international profil må man nødvendigvis have et eksempel fra hållbara städer/bæredygtige byer, som et ret stort satsningsområde i Sverige. Og samtidig en satsning, som ingen af de andre nordiske lande har foretaget, i hvert fald ikke under den samme overskrift. Som det vel nok kendteste eksempel må man nævne Hammerby Sjöstad, der er beliggende langs Stockholms havnefront og har strenge krav til alle bygninger, infrastrukturelle løsninger og miljø-trafik. Her har man integreret en økocyclus tilgang i byplanlægning for en hel bydel. Løsningen kaldes meget sigende for Hammerby modellen. Ideen var at reducere energiforbruget og affaldsdannelsen samtidig med, at der blev satset på ressourcebesparelser og genanvendelse af materialer. I forbindelse med hållbara städer bør man også nævne SymbioCity, som blev etableret i 2008, og omfatter 200 virksomheder, der er interesserede i at eksportere især produkter relateret til bæredygtige byer. SymbioCity varetages af det svenske handelsråd og markedsfører miljøteknik i forbindelse med hållbare städer internationalt. Et andet eksempel, som bør nævnes, er anvendelse af spildevandsslam som en ressource til at generere ren transport. Man har i udkanten af Stockholm udviklet 2 biogasanlæg til at bruge slam til at producere varme og gas til brændstof i bustraffikken i Stockholm. Hvis man tager eksporttallene er Sverige stærkest på affaldshåndtering og genanvendelse, fulgt af bæredygtigt byggeri og energieffektivisering. Herefter kommer sol, vind og vandkraft og endelig bioenergi til sidst i opgørelsen over eksporten. Det er altså ganske interessant at affaldshåndtering og genanvendelse står så stærkt i Sverige, når man måler på eksporttallene. ────────────────────────── 259 Svenska Instituttet: Hela listan med Sveriges 20 hetaste innovationer, 2 sider. 260 Cleanindex hjemmeside. 192 Miljøeffektiv teknologi eller miljøteknologi i de nordiske lande
For nylig har man i Sverige udgivet en publikation med 13 svenske eksempler. 261 Denne nye publikation giver et overblik over gode eksempler i Sverige. 6.6 Arbejdet med efterspørgselssiden i Sverige Sveriges arbejde med miljømål er vel verdenskendt, som det bedste arbejde for at fremme konkrete miljømål og miljøkvalitetsmål forbundet hermed. Man fastlægger en række miljømål og/eller miljøkvalitetsmål, f.eks. frisk luft, begrænset klimapåvirkning, giftfrit miljø etc. og fastlægger, hvordan man over en længere årrække vil nå målet. Dette er vel nok det mest optimale instrument til at fortælle virksomhederne om fremtidig regulering og forme efterspørgsel og marked. Regeringens forslag om at revidere Svenske miljømål – for et mere effektivt miljøarbejde kan nævnes som eksempel på det omfattende arbejde, som arbejdet med miljømål og miljøkvalitetsmål har fået i Sverige. 262 Ellers må man nævne miljøreguleringen generelt, også f.eks. princippet om BAT (Best Available Technology). Og man må nævne miljø-, energi- og ressourceskatterne som generelle drivkræfterne på efterspørgsel efter god miljøteknik. Selv frivillige systemer som miljøledelsessystemer, miljømærkning og miljøcertificering fører til efterspørgsel efter miljøteknik. Som noget særlig kan man nævne, at den offentlige efterspørgsel efter tjenester og varer i Sverige i stadig stigende grad bliver indrettet mod grønne udbud. Naturvårdsverket har dog vurderet, at der stadig skal gøres meget for man kan konkludere, at der er sket et endeligt gennembrud med grønne offentlige udbud. Man kan også nævne rapporten fra Swentec om offentlig upphandling som et strategisk værktøj, som en rapport der viser vejen frem. 263 I forbindelse med grønne udbud skal man også nævne andre former for udbud som udbud af teknologi og udbud af innovation. Dette er styringsinstrumenter, som udnytter udbudssituationen til at få gode resultater. Det kan nævnes, at Energimyndigheden i Sverige har identificeret 56 forskellige teknologiudbud siden 1990 på energiområdet. Udbud af innovationsprojekter er også i stadig stigende grad interessante. 264 Derudover er der ikke så meget i det svenske materiale, der viser overvejelser om ekstra eller detaljeret styrkelse af efterspørgselssiden. ────────────────────────── 261 Regeringskansliet: Miljötekniklösninger – 13 svenska eksempel, september 2011, 32 sider. 262 Regeringens Proposition 2009/10:155: Svenska miljömål – för et effektivare miljöarbete, 248 sider. 263 Swentec: Offentlig upphandling som ett strategiskt verktyg, Miljöteknikföretagens konkurrenskraft, december 2009, 17 sider. 264 Swedish strategies and initiatives for promotion of environmental technology, omtalt i tidligere note, side 47. Miljøeffektiv teknologi eller miljøteknologi i de nordiske lande 193
Page 1:
Miljøeffektiv teknologi eller milj
Page 6 and 7:
Miljøeffektiv teknologi eller milj
Page 8 and 9:
8. Summary ........................
Page 10 and 11:
det videre fælles arbejde, hvor ma
Page 12 and 13:
Tendenser Det synes nærmest umulig
Page 14 and 15:
for talmateriale, der kan give en b
Page 16 and 17:
I perioden fra 2004-2007 var der me
Page 18 and 19:
Cleantech begrebet bruges også hyp
Page 20 and 21:
Eksport Eksporten af miljøeffektiv
Page 22 and 23:
Generelt må det siges, at der stil
Page 24 and 25:
Det er også vigtigt at have gode h
Page 26 and 27:
lig bedre agere. Miljøministeriern
Page 28 and 29:
Eksporten fra sektoren bør opgøre
Page 30 and 31:
Danmark Det foreslås, at Danmark,
Page 32 and 33:
1.1.1 Formål med publikationen For
Page 34 and 35:
Det andet tema om „forbedrede mar
Page 36 and 37:
EU-landene scoringsmæssigt er sat
Page 38 and 39:
3 områder: 1) innovativ skibstekno
Page 40 and 41:
Nordisk Ministerråd arrangerede i
Page 42 and 43:
1.1.5 Kobling til Bæredygtig Udvik
Page 44 and 45:
ede udviklingslande. Som sådan er
Page 46 and 47:
Der vil som sådan være tale om et
Page 48 and 49:
skyld bruger betydelige ressourcer
Page 51 and 52:
2. Danmarks indsats for miljøeffek
Page 53 and 54:
kerhed i forbindelse med opgørelse
Page 55 and 56:
mellem energi generelt og vind i 20
Page 57 and 58:
idrag til løsningen af en række n
Page 59 and 60:
område. Der har følgelig heller i
Page 61 and 62:
Spildevand i Chongging (etableret i
Page 63 and 64:
C) Forskning Forskningsaktivitetern
Page 65 and 66:
En række af projekterne relaterer
Page 67 and 68:
meget længe tiltrukket sig politis
Page 69 and 70:
Umiddelbart efter at Klimakommissio
Page 71 and 72:
kommissionens godkendelse af EUDP-p
Page 73 and 74:
demonstration. For året 2010 var d
Page 75 and 76:
og til vej- og nichetransport. En b
Page 77 and 78:
lave produktionspris. Målet er at
Page 79 and 80:
2.4 Miljøeffektive landbrugsteknol
Page 81 and 82:
konkrete initiativer skal gennemfø
Page 83 and 84:
Fødevaresikkerhed og sundhed De mi
Page 85 and 86:
2.5 Erhvervsrelateret indsats for m
Page 87 and 88:
energirigtig renovering og et proje
Page 89 and 90:
direkte vækst. 101 I modsætning t
Page 91 and 92:
En virksomhed NoNOx har udviklet en
Page 93 and 94:
2.10 Konklusion på Danmarks aktivi
Page 95 and 96:
3. Finlands indsats for miljøtekno
Page 97 and 98:
3.2 Vurderinger og initiativer for
Page 99 and 100:
le ekspertcentre. OSKE arbejder med
Page 101 and 102:
Efterfølgende vurderinger af progr
Page 103 and 104:
„The Government will draw up a lo
Page 105 and 106:
Innovationens nye form I september
Page 107 and 108:
de kilder i 2020 og denne andel ska
Page 109 and 110:
ovenfor under indledningsafsnittet.
Page 111 and 112:
I 2010 har Tekes dermed samlet ydet
Page 113 and 114:
ter og tjenester, som forbedrer ene
Page 115 and 116:
ingsmekanisme, som fører til, at d
Page 117:
på med ikke at introducere for man
Page 120 and 121:
De fleste af de pågældende virkso
Page 122 and 123:
Ministeriets rolle inkluderer alle
Page 124 and 125:
dette område. For eksempel blev de
Page 126 and 127:
ekommendationer, som igen føres fr
Page 128 and 129:
4.3 Tilskud fra den islandske reger
Page 130 and 131:
En samlet bedømmelse for hvert pro
Page 132 and 133:
herunder navnlig foranstaltninger m
Page 134 and 135:
industrien og skaber eksport. Det i
Page 136 and 137:
også nævne selskaberne Northern L
Page 138 and 139:
som bl.a. afspejles i producenterne
Page 140 and 141:
sammen med emner inden for samfunds
Page 143 and 144: 5. Norges indsats for miljøteknolo
Page 145 and 146: svarlig for det erhvervsmæssige el
Page 147 and 148: melding gennemgås muligheden for a
Page 149 and 150: Bruge offentlige indkøb/grønne in
Page 151 and 152: Interviews af 85 virksomheder af de
Page 153 and 154: Rapporten har karakter af et notat,
Page 155 and 156: interessant for Norge at satse på.
Page 157 and 158: miljøteknologi i 2011, dvs. af de
Page 159 and 160: en klimafond. Det kan forklares ved
Page 161 and 162: Ad 5) Anskaffelser i offentlige og
Page 163 and 164: Bilag 2 til handlingsplanen: Gennem
Page 165 and 166: pr. år og det samme beløb fra ind
Page 167 and 168: tagelse og yderligere detaljering a
Page 169 and 170: dukterne er en bøje til forskellig
Page 171: placeret i Innovasjon Norge. Strate
Page 174 and 175: form af hele livscyklussen. Dermed
Page 176 and 177: at fremme vækst og velstand. NUTEK
Page 178 and 179: Forskningsstrategi for miljøteknik
Page 180 and 181: området, samt fremme koordinering
Page 182 and 183: Det var 25 af nogle af de vigtigste
Page 184 and 185: 6.3 Overblik og samlede tiltag fra
Page 186 and 187: Forskningsmidlerne har resulteret i
Page 188 and 189: Delegationen har afrapporteret de f
Page 190 and 191: Slumforbedringer indebærer en soci
Page 192 and 193: a) For at øge den samlede effekt a
Page 196 and 197: 6.7 Konklusion på Sverige aktivite
Page 199 and 200: 7. Litteraturliste Der er lavet en
Page 201 and 202: Dræbye: grundlaget for statistik f
Page 203 and 204: Aarhus Universitet: Oversigt over m
Page 205 and 206: New Business Venture Funds hjemmesi
Page 207: Teknikmarknad: Notat om tilskudsmid
Page 210 and 211: Trends It seems almost impossible t
Page 212 and 213: EUR in 2010. This figure Clean Tech
Page 214 and 215: Norway In Norway, the number of com
Page 216 and 217: Norway, which largely follows the E
Page 218 and 219: One should also not hesitate to ana
Page 220 and 221: drawing board. First late in the pe
Page 222 and 223: idea to make a larger sample collec
Page 224 and 225: and to a less degree grant administ
Page 226 and 227: Provision should be made for an ann
Page 228 and 229: tional angle, but also hopefully a
show all

Miljøeffektiv teknologi eller miljøteknologi i de ... - Ecoinnovation

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?