Miljøeffektiv teknologi eller miljøteknologi i de ... - Ecoinnovation

More documents

Recommendations

Info

Finlands tekniske forskningscenter, VTT VTT er Finlands vigtigste offentlige forskningsinstitution og en vigtig partner i miljøteknologiske programmer og projekter. VTT er et af Europas største forsknings- og udviklingscentre, bl.a. arbejder man med forskellige fremskrivningsstudier. Man kan f.eks. nævne klima- og energiteknologi, som et særligt vigtigt område. Sitra Sitra, den Finske innovations Fond, viste sig tidligt som hovedaktør i det finske arbejde for at fremme miljøteknologi. Sitra er en uafhængig offentlig institution, som fremmer udvikling i Finland i tilknytning til det finske parlament. Sitra kan uafhængigt tage temaer op og foretage vurderinger heraf. Temaerne eller programmerne kan være studier, strategiprocesser, innovative eksperimenter, erhvervsudvikling eller finansiering i firmaer. Sitras aktiviteter finansieres af de bevillinger eller den kapital, som Sitra råder over. Hovedaktiviteten er kapitalinvesteringer i erhvervslivets aktiviteter og derefter en aktiv anvendelse af overskuddet til at fremme Sitras formål. Finlands Akademi Finlands Akademi finansierer en del forskningsprojekter indenfor området for miljøteknologi. Samlet anvender Finlands Akademi årligt ca. 340 mio. EUR, som er 16 % af regeringens F&U midler. Ganske meget af denne forskning går til kllima/energi og miljø. SYKE, det finske miljøinstitut SYKE er både et forskningsinstitut og et center for ekspertise. SYKE gennemfører en række forskellige miljøanalyser, bl.a. analyser af politik, teknologiske forandringer, produktion og forbrug etc. Man kan nævne, at SYKE har gennemført et projekt om forøget eco-efficiency, som var en del af forskningsprogrammet for avanceret teknologipolitik (proACT). 115 Finpro Finpro har ansvaret for at fremme internationalisering af Finlands virksomheder og for at reducere den risiko, som er forbundet med denne internationalisering. Finpro er naturligvis fokuseret på eksport fra Finland og har mere end 300 eksperter og 50 centre i 40 lande. OSKE og SHOK Man bør også nævne OSKE (Centeret for ekspertprogrammer), som er en klynge baseret model, der for tiden har 13 ekspertklynger og 21 regiona- ────────────────────────── 115 SYKE: Increasing eco-efficiency – an analysis of the factors generating innovations (Ecoinno), se SYKEs hjemmeside på Miljøministeriets hjemmeside. 96 Miljøeffektiv teknologi eller miljøteknologi i de nordiske lande
le ekspertcentre. OSKE arbejder med regionale ressourcer og aktiviteter. En af de nationale klynger er Cleantech klyngen. Og man bør nævne SHOK (De strategiske centre for Videnskab, Teknologi og Innovation), hvor forskere fra universiteter mv. samarbejder med virksomheder i at få nye produkter fremmet. Finlands National Roadmap for the implementation of the environmental technologies action plan for The European Union (ETAP) Finland afleverede i begyndelsen af 2006 en national roadmap til ETAP, som et forsøg på at sammenskrive, hvad der var status og visioner for miljøteknologi i Finland for området. 116 Som for flere andre lande etablerede denne roadmap også et overblik over Finlands aktiviteter på området for miljøteknologi, som ikke havde været tilgængelig tidligere. Finlands roadmap definerede de nationale målsætninger og beskrev udfordringer. Rapporten gennemgik en række aktiviteter, som var ved at blive gennemført eller allerede gennemført, samt aktiviteter, som var planlagte. Og rapporten beskriver Finland’s nationale innovationssystem rimeligt detaljeret med beskrivelse af, hvem der var aktive, og hvad de brugte af økonomiske midler, f.eks. tilskud. Det var indlysende, at det nationale innovationssystem i Finland skulle beskrives, ikke mindst fordi det ofte vurderes som måske det bedste i verden. Hertil omtaler rapporten en række eksempler på miljøteknologiprojekter i Finland. Roadmappen for Finland var fremadskuende for området med beskrivelse af en række opgaver, som den finske stat eller andre aktører skal udføre fremover. Der blev også nævnt en del anbefalinger, som der dog ikke var klar adresse på, hvem der skulle udføre. Rapporten beskæftigede sig også med verifikation af teknologier, sådan som ETAP også selv gjorde det. Og rapporten omtalte også flere netværk i industrien, bl.a. et stærk erhvervsorienteret netværk i Lahti regionen, hvor Lahti Videnskabs- og Erhvervspark Ltd. koordinerer et netværk af miljøfokuserede videnskabsparker. Endelig bør man nævne, at der var et særskilt afsnit om affald og affaldsstrategi, samt et afsnit om energiteknologi. Her blev det bl.a. nævnt, at energisektoren har fået 33 mio. EUR i tilskud hvert år i en årrække. 117 Og der blev også fokuseret på styrken i at anvende offentlige udbud i forsøg på at fremme miljøteknologi. ────────────────────────── 116 Ministry of Trade and Industry (senere Ministeriet for beskæftigelse og økonomi): Finnish National Roadmap for the implementation of the environmental technologies action plan for the European Union (ETAP), december 2005, 33 sider. 117 Finlands RoadMap side 23. Miljøeffektiv teknologi eller miljøteknologi i de nordiske lande 97
Page 1:
Miljøeffektiv teknologi eller milj
Page 6 and 7:
Miljøeffektiv teknologi eller milj
Page 8 and 9:
8. Summary ........................
Page 10 and 11:
det videre fælles arbejde, hvor ma
Page 12 and 13:
Tendenser Det synes nærmest umulig
Page 14 and 15:
for talmateriale, der kan give en b
Page 16 and 17:
I perioden fra 2004-2007 var der me
Page 18 and 19:
Cleantech begrebet bruges også hyp
Page 20 and 21:
Eksport Eksporten af miljøeffektiv
Page 22 and 23:
Generelt må det siges, at der stil
Page 24 and 25:
Det er også vigtigt at have gode h
Page 26 and 27:
lig bedre agere. Miljøministeriern
Page 28 and 29:
Eksporten fra sektoren bør opgøre
Page 30 and 31:
Danmark Det foreslås, at Danmark,
Page 32 and 33:
1.1.1 Formål med publikationen For
Page 34 and 35:
Det andet tema om „forbedrede mar
Page 36 and 37:
EU-landene scoringsmæssigt er sat
Page 38 and 39:
3 områder: 1) innovativ skibstekno
Page 40 and 41:
Nordisk Ministerråd arrangerede i
Page 42 and 43:
1.1.5 Kobling til Bæredygtig Udvik
Page 44 and 45:
ede udviklingslande. Som sådan er
Page 46 and 47:
Der vil som sådan være tale om et
Page 48 and 49: skyld bruger betydelige ressourcer
Page 51 and 52: 2. Danmarks indsats for miljøeffek
Page 53 and 54: kerhed i forbindelse med opgørelse
Page 55 and 56: mellem energi generelt og vind i 20
Page 57 and 58: idrag til løsningen af en række n
Page 59 and 60: område. Der har følgelig heller i
Page 61 and 62: Spildevand i Chongging (etableret i
Page 63 and 64: C) Forskning Forskningsaktivitetern
Page 65 and 66: En række af projekterne relaterer
Page 67 and 68: meget længe tiltrukket sig politis
Page 69 and 70: Umiddelbart efter at Klimakommissio
Page 71 and 72: kommissionens godkendelse af EUDP-p
Page 73 and 74: demonstration. For året 2010 var d
Page 75 and 76: og til vej- og nichetransport. En b
Page 77 and 78: lave produktionspris. Målet er at
Page 79 and 80: 2.4 Miljøeffektive landbrugsteknol
Page 81 and 82: konkrete initiativer skal gennemfø
Page 83 and 84: Fødevaresikkerhed og sundhed De mi
Page 85 and 86: 2.5 Erhvervsrelateret indsats for m
Page 87 and 88: energirigtig renovering og et proje
Page 89 and 90: direkte vækst. 101 I modsætning t
Page 91 and 92: En virksomhed NoNOx har udviklet en
Page 93 and 94: 2.10 Konklusion på Danmarks aktivi
Page 95 and 96: 3. Finlands indsats for miljøtekno
Page 97: 3.2 Vurderinger og initiativer for
Page 101 and 102: Efterfølgende vurderinger af progr
Page 103 and 104: „The Government will draw up a lo
Page 105 and 106: Innovationens nye form I september
Page 107 and 108: de kilder i 2020 og denne andel ska
Page 109 and 110: ovenfor under indledningsafsnittet.
Page 111 and 112: I 2010 har Tekes dermed samlet ydet
Page 113 and 114: ter og tjenester, som forbedrer ene
Page 115 and 116: ingsmekanisme, som fører til, at d
Page 117: på med ikke at introducere for man
Page 120 and 121: De fleste af de pågældende virkso
Page 122 and 123: Ministeriets rolle inkluderer alle
Page 124 and 125: dette område. For eksempel blev de
Page 126 and 127: ekommendationer, som igen føres fr
Page 128 and 129: 4.3 Tilskud fra den islandske reger
Page 130 and 131: En samlet bedømmelse for hvert pro
Page 132 and 133: herunder navnlig foranstaltninger m
Page 134 and 135: industrien og skaber eksport. Det i
Page 136 and 137: også nævne selskaberne Northern L
Page 138 and 139: som bl.a. afspejles i producenterne
Page 140 and 141: sammen med emner inden for samfunds
Page 143 and 144: 5. Norges indsats for miljøteknolo
Page 145 and 146: svarlig for det erhvervsmæssige el
Page 147 and 148: melding gennemgås muligheden for a
Page 149 and 150:
Bruge offentlige indkøb/grønne in
Page 151 and 152:
Interviews af 85 virksomheder af de
Page 153 and 154:
Rapporten har karakter af et notat,
Page 155 and 156:
interessant for Norge at satse på.
Page 157 and 158:
miljøteknologi i 2011, dvs. af de
Page 159 and 160:
en klimafond. Det kan forklares ved
Page 161 and 162:
Ad 5) Anskaffelser i offentlige og
Page 163 and 164:
Bilag 2 til handlingsplanen: Gennem
Page 165 and 166:
pr. år og det samme beløb fra ind
Page 167 and 168:
tagelse og yderligere detaljering a
Page 169 and 170:
dukterne er en bøje til forskellig
Page 171:
placeret i Innovasjon Norge. Strate
Page 174 and 175:
form af hele livscyklussen. Dermed
Page 176 and 177:
at fremme vækst og velstand. NUTEK
Page 178 and 179:
Forskningsstrategi for miljøteknik
Page 180 and 181:
området, samt fremme koordinering
Page 182 and 183:
Det var 25 af nogle af de vigtigste
Page 184 and 185:
6.3 Overblik og samlede tiltag fra
Page 186 and 187:
Forskningsmidlerne har resulteret i
Page 188 and 189:
Delegationen har afrapporteret de f
Page 190 and 191:
Slumforbedringer indebærer en soci
Page 192 and 193:
a) For at øge den samlede effekt a
Page 194 and 195:
eliggenhed i Sverige. Denne databas
Page 196 and 197:
6.7 Konklusion på Sverige aktivite
Page 199 and 200:
7. Litteraturliste Der er lavet en
Page 201 and 202:
Dræbye: grundlaget for statistik f
Page 203 and 204:
Aarhus Universitet: Oversigt over m
Page 205 and 206:
New Business Venture Funds hjemmesi
Page 207:
Teknikmarknad: Notat om tilskudsmid
Page 210 and 211:
Trends It seems almost impossible t
Page 212 and 213:
EUR in 2010. This figure Clean Tech
Page 214 and 215:
Norway In Norway, the number of com
Page 216 and 217:
Norway, which largely follows the E
Page 218 and 219:
One should also not hesitate to ana
Page 220 and 221:
drawing board. First late in the pe
Page 222 and 223:
idea to make a larger sample collec
Page 224 and 225:
and to a less degree grant administ
Page 226 and 227:
Provision should be made for an ann
Page 228 and 229:
tional angle, but also hopefully a
show all

Miljøeffektiv teknologi eller miljøteknologi i de ... - Ecoinnovation

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?