Miljøeffektiv teknologi eller miljøteknologi i de ... - Ecoinnovation

More documents

Recommendations

Info

ge at genskabe et mere sikkert fundament under indsatsen i form af analyser af de enkelte områder som vand, luft og affald mv. Tilskudsmidlerne bliver givet til for små projekter, fordi midlerne er for små. Dermed bliver perspektiverne også nogle gange vanskelige at få øje på. Der er med en ny regering annonceret, at miljøteknologi tilføres 50 mio. DKK i 2012, så der i alt er 77 mio. DKK til rådighed i dette år. Der er skal også oprettes et Miljøteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram (MUDP) efter inspiration fra EUDP på energiområdet. Der er endnu ikke sket en evaluering af aktiviteterne, men det kommer forhåbentligt snart. Miljøstyrelsens hjemmeside eco-innovation.dk er ganske udmærket og giver mange gode informationer. Af successer, som miljøprogrammet allerede har opnået kan man nævne de meget perspektivrige partnerskaber, som i flere tilfælde skaber helt nye synergier mellem virksomhederne. Især partnerskabet for renere skibsfart er blevet en stor og egentlig uventet succes, ikke mindst fordi der er international regulering i vente, og Danmark har en stor transportflåde. Efterspørgselssiden gøres der ikke noget for ud over den almindelige tilgang med regulering, når der er behov og politisk mulighed. Programmet på landbrugsområdet, GUDP og det erhvervsrelaterede program, Fornyelsesfonden er først kommet rigtig i gang i 2010 og har ikke nået at vise megen information på tilskudsområdet. Disse to programmer bør gøre mere ud af informationssiden om aktiviteterne og fortælle om aktiviteter og resultater. Selvfølgelig bør man også evaluere programmerne efter nogle få år. Der er ikke rigtig nogen efterspørgselskobling forbundet til de to programmer, måske lidt til landbrugsområdet. Reguleringen henhører under Miljøministeriet, og det er herfra man skal bruge resultaterne i et bredere perspektiv. De to programmer bør derfor kobles ind i en større sammenhæng relateret til efterspørgselssiden. Der mangler også i Danmark en bedre samling og koordinering af de forskellige aktiviteter til gavn for alle aktørerne. Som det ser ud nu, kører klima- og energiområdet foran meget selvstændigt, mens de øvrige miljøområder med flere ministeriers aktiviteter mangler at finde bedre sammen. Skal Danmark fremover indfri løfterne til miljøeffektiv teknologi, miljøteknologi og grøn vækst skal der samlet set en bedre satsning i form af årsværk, tilskud, efterspørgselsfokus, eksporthjælp etc. for at virkeliggøre denne vision, som har udviklet sig i Danmark. Endelig bør man påpege, at man fra politisk side bør sikre en mere stabil situation for bevillinger, end den der reelt har virket de sidste års tid. Uden rimelig stabil og forudseelig bevillingssituation og politisk opbakning til indsatsen ud over flotte festtaler, får man ikke tilstrækkelig succes. 92 Miljøeffektiv teknologi eller miljøteknologi i de nordiske lande
3. Finlands indsats for miljøteknologi 2004–2011 I Finland anvendes i engelsk tekst for det meste begrebet cleantech virksomheder eller environmental technology. Det vil være mest hensigtsmæssigt at bruge ordet miljøteknologi, som det begreb, der bliver anvendt i Finland. Man bruger i øvrigt også hyppigt eco-innovation eller miljøinnovation, som dog ikke helt synes at udkonkurrere begrebet miljøteknologi. Derfor bruges i dette afsnit om Finland begrebet miljøteknologi. 3.1 Finsk erhvervslivs aktiviteter inden for miljøteknologi Det virkelige omfang af den finske sektor for miljøteknologi vurderes i Finland til ikke at kunne defineres på samme måde som traditionelle industrielle sektorer, primært fordi miljøteknologiske virksomheder gennemtrænger hele samfundet. Cleantech firmaer producerer produkter og serviceydelser, som har færre negative effekter på miljøet end deres alternativer. I Finland blev det i 2007 vurderet, at den årlige samlede omsætning for miljøteknologi sektoren var på 4,5 mia. Euros for året 2007. I 2010 nævner den finske minister for beskæftigelse og økonomi omsætningen til at være 12–17 mia. EUR, som er et stort interval, men afhængig af den måde man opgør sektoren på. 106 Miljøstatistik viser, at der var næsten 300 virksomheder i Finland i 2005, som beskæftigede sig intensivt med miljøteknologi. De 25 % største virksomheder stod for 80 % af omsætningen i 2005/06. 107 Andre meldinger kunne tyde på, at der nok er flere virksomheder, f.eks. ca. 400 virksomheder eller noget mere, idet det blev oplyst, at det finske cleantech erhvervsliv deltog med 240 virksomheder i The Cleantech Cluster, og dette tal var skønnet til at være 60 % af cleantech virksomheder i Finland. 108 ────────────────────────── 106 Eco-innovation Observatory: EIO country brief 2010: Finland, 17 sider, side 5. 107 Turku School of Economics and Business Administration/Päivi Keskitalo: Internationalisation of Finnish Environmental Technology to Poland, 2006, 53 sider. 108 Tekes: Towards green growth? – The position of Finland in environmental technology, april 2011, 61 sider, side 30.
Page 1:
Miljøeffektiv teknologi eller milj
Page 6 and 7:
Miljøeffektiv teknologi eller milj
Page 8 and 9:
8. Summary ........................
Page 10 and 11:
det videre fælles arbejde, hvor ma
Page 12 and 13:
Tendenser Det synes nærmest umulig
Page 14 and 15:
for talmateriale, der kan give en b
Page 16 and 17:
I perioden fra 2004-2007 var der me
Page 18 and 19:
Cleantech begrebet bruges også hyp
Page 20 and 21:
Eksport Eksporten af miljøeffektiv
Page 22 and 23:
Generelt må det siges, at der stil
Page 24 and 25:
Det er også vigtigt at have gode h
Page 26 and 27:
lig bedre agere. Miljøministeriern
Page 28 and 29:
Eksporten fra sektoren bør opgøre
Page 30 and 31:
Danmark Det foreslås, at Danmark,
Page 32 and 33:
1.1.1 Formål med publikationen For
Page 34 and 35:
Det andet tema om „forbedrede mar
Page 36 and 37:
EU-landene scoringsmæssigt er sat
Page 38 and 39:
3 områder: 1) innovativ skibstekno
Page 40 and 41:
Nordisk Ministerråd arrangerede i
Page 42 and 43:
1.1.5 Kobling til Bæredygtig Udvik
Page 44 and 45: ede udviklingslande. Som sådan er
Page 46 and 47: Der vil som sådan være tale om et
Page 48 and 49: skyld bruger betydelige ressourcer
Page 51 and 52: 2. Danmarks indsats for miljøeffek
Page 53 and 54: kerhed i forbindelse med opgørelse
Page 55 and 56: mellem energi generelt og vind i 20
Page 57 and 58: idrag til løsningen af en række n
Page 59 and 60: område. Der har følgelig heller i
Page 61 and 62: Spildevand i Chongging (etableret i
Page 63 and 64: C) Forskning Forskningsaktivitetern
Page 65 and 66: En række af projekterne relaterer
Page 67 and 68: meget længe tiltrukket sig politis
Page 69 and 70: Umiddelbart efter at Klimakommissio
Page 71 and 72: kommissionens godkendelse af EUDP-p
Page 73 and 74: demonstration. For året 2010 var d
Page 75 and 76: og til vej- og nichetransport. En b
Page 77 and 78: lave produktionspris. Målet er at
Page 79 and 80: 2.4 Miljøeffektive landbrugsteknol
Page 81 and 82: konkrete initiativer skal gennemfø
Page 83 and 84: Fødevaresikkerhed og sundhed De mi
Page 85 and 86: 2.5 Erhvervsrelateret indsats for m
Page 87 and 88: energirigtig renovering og et proje
Page 89 and 90: direkte vækst. 101 I modsætning t
Page 91 and 92: En virksomhed NoNOx har udviklet en
Page 93: 2.10 Konklusion på Danmarks aktivi
Page 97 and 98: 3.2 Vurderinger og initiativer for
Page 99 and 100: le ekspertcentre. OSKE arbejder med
Page 101 and 102: Efterfølgende vurderinger af progr
Page 103 and 104: „The Government will draw up a lo
Page 105 and 106: Innovationens nye form I september
Page 107 and 108: de kilder i 2020 og denne andel ska
Page 109 and 110: ovenfor under indledningsafsnittet.
Page 111 and 112: I 2010 har Tekes dermed samlet ydet
Page 113 and 114: ter og tjenester, som forbedrer ene
Page 115 and 116: ingsmekanisme, som fører til, at d
Page 117: på med ikke at introducere for man
Page 120 and 121: De fleste af de pågældende virkso
Page 122 and 123: Ministeriets rolle inkluderer alle
Page 124 and 125: dette område. For eksempel blev de
Page 126 and 127: ekommendationer, som igen føres fr
Page 128 and 129: 4.3 Tilskud fra den islandske reger
Page 130 and 131: En samlet bedømmelse for hvert pro
Page 132 and 133: herunder navnlig foranstaltninger m
Page 134 and 135: industrien og skaber eksport. Det i
Page 136 and 137: også nævne selskaberne Northern L
Page 138 and 139: som bl.a. afspejles i producenterne
Page 140 and 141: sammen med emner inden for samfunds
Page 143 and 144: 5. Norges indsats for miljøteknolo
Page 145 and 146:
svarlig for det erhvervsmæssige el
Page 147 and 148:
melding gennemgås muligheden for a
Page 149 and 150:
Bruge offentlige indkøb/grønne in
Page 151 and 152:
Interviews af 85 virksomheder af de
Page 153 and 154:
Rapporten har karakter af et notat,
Page 155 and 156:
interessant for Norge at satse på.
Page 157 and 158:
miljøteknologi i 2011, dvs. af de
Page 159 and 160:
en klimafond. Det kan forklares ved
Page 161 and 162:
Ad 5) Anskaffelser i offentlige og
Page 163 and 164:
Bilag 2 til handlingsplanen: Gennem
Page 165 and 166:
pr. år og det samme beløb fra ind
Page 167 and 168:
tagelse og yderligere detaljering a
Page 169 and 170:
dukterne er en bøje til forskellig
Page 171:
placeret i Innovasjon Norge. Strate
Page 174 and 175:
form af hele livscyklussen. Dermed
Page 176 and 177:
at fremme vækst og velstand. NUTEK
Page 178 and 179:
Forskningsstrategi for miljøteknik
Page 180 and 181:
området, samt fremme koordinering
Page 182 and 183:
Det var 25 af nogle af de vigtigste
Page 184 and 185:
6.3 Overblik og samlede tiltag fra
Page 186 and 187:
Forskningsmidlerne har resulteret i
Page 188 and 189:
Delegationen har afrapporteret de f
Page 190 and 191:
Slumforbedringer indebærer en soci
Page 192 and 193:
a) For at øge den samlede effekt a
Page 194 and 195:
eliggenhed i Sverige. Denne databas
Page 196 and 197:
6.7 Konklusion på Sverige aktivite
Page 199 and 200:
7. Litteraturliste Der er lavet en
Page 201 and 202:
Dræbye: grundlaget for statistik f
Page 203 and 204:
Aarhus Universitet: Oversigt over m
Page 205 and 206:
New Business Venture Funds hjemmesi
Page 207:
Teknikmarknad: Notat om tilskudsmid
Page 210 and 211:
Trends It seems almost impossible t
Page 212 and 213:
EUR in 2010. This figure Clean Tech
Page 214 and 215:
Norway In Norway, the number of com
Page 216 and 217:
Norway, which largely follows the E
Page 218 and 219:
One should also not hesitate to ana
Page 220 and 221:
drawing board. First late in the pe
Page 222 and 223:
idea to make a larger sample collec
Page 224 and 225:
and to a less degree grant administ
Page 226 and 227:
Provision should be made for an ann
Page 228 and 229:
tional angle, but also hopefully a
show all

Miljøeffektiv teknologi eller miljøteknologi i de ... - Ecoinnovation

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?