Miljøeffektiv teknologi eller miljøteknologi i de ... - Ecoinnovation

More documents

Recommendations

Info

Et andet meget større tal på cleantech virksomheder i Finland er opgjort af Clean Tech Finland til ca. 2.000 virksomheder. 109 De 100 største virksomheder er for 95 % ansvarlig for en omsætning på ca. 18 mia. EUR i 2010. Sektoren vurderes til at beskæftige 30.000 ansatte. 110 Denne opgørelse er lavet af en interesseorganisation, og materialet til at dokumentere opgørelsen må siges ikke at være særlig overbevisende. På denne baggrund er det meget vanskeligt at konkludere, hvor mange virksomheder der er i Finland indenfor miljøteknologi. Der kan være ca. 400 virksomheder i Finland, som kan kaldes miljøteknologivirksomheder, men der kan også meget vel være et betydeligt større tal, som Clean Tech Finland angiver. 3.1.1 Eksport af finsk miljøteknologi Den finske miljøsektor blev i 2006 vurderet til at have en eksportandel på 50 % af sin omsætning. Dette giver en størrelsesorden på 2,25 mia. EUR. 111 90 % af eksporten gennemføres af de største 20–30 virksomheder, mens et større antal små virksomheder ikke står for megen eksport. De vurderes dog til at have et stort potentiale. 112 De største markeder for eksporten er USA og Japan, samt de gamle EU-lande med samlet lidt over halvdelen af eksporten. Hertil er der også en ikke ubetydelig eksport til de nye EU-lande, Rusland og andre tidligere sovjetiske stater etc. Dette er givetvis relativt forældede tal. Clean Tech Finland nævner i sit interne notat, at 75 % af omsætningen eksporteres, hvilket giver 13,5 mia. EUR, hvis omsætningen er 18 mia., som nævnt ovenfor. Dette tal er ganske meget større end det tidligere nævnte. Clean Tech Finland nævner de vigtigste markeder i Europa til at være: Tyskland, Sverige og hjemmemarkedet, mens Kina, Indien og Rusland nævnes som de vigtigste markeder udenfor Europa. Denne vurdering afviger ganske meget fra den tidligere vurdering. Det er meget vanskeligt at sige noget endeligt om eksportens størrelse fra miljøsektoren i Finland. Man kan faktisk kun konkludere, at det bør undersøges nærmere for at få et mere sikkert billede af, hvor meget Finland eksporterer på området. En statslig myndighed bør også kobles på en sådan talopgørelse, så det ikke kun er sektoren selv, der opgør sine egne tal. ────────────────────────── 109 Clean Tech Finland: internt notat, november 2011, 2 sider. 110 Clean Tech Finland: internt notat, november 2011, 2 sider. 111 Ministry of Trade and Industry: Finlands national RoadMap for the implementation of the Environmental Technologies Action Plan for the European Union (ETAP), januar 2006, 33 sider, s. 12. 112 Indlæg af Jukka Noponen: Finnish Cleantech market development, 5-6 juni 2006, Cleantech Forum Lahti, 8 sider. 94 Miljøeffektiv teknologi eller miljøteknologi i de nordiske lande
3.2 Vurderinger og initiativer for miljøteknologi i Finland Dette afsnit forsøger, efter en kort introduktion af centrale aktører, at give et overblik over, hvad der er sket i Finland vedr. miljøteknologi i perioden. Dermed er der tale om en kronologisk gennemgang af aktiviteter baseret på tilgængelige rapporter. Det kan måske indvendes, at dette kun har en historisk interesse og er mindre relevant i en forståelse af området i dagens Finland. Omvendt må man dog fremhæve, at 7 år faktisk er ganske få år i et udviklingsperspektiv, og at det er meget vanskeligt at forstå situationen i dagens Finland uden dette tilbageblik. Centrale aktører i Finland på statsligt plan Hovedaktørerne blandt de finske ministerier er Miljøministeriet og Ministeriet for beskæftigelse og økonomi (MEE, der frem til den 1. december 2007 var Ministeriet for handel og industri). Disse to ministerier samarbejder på en række overlappende områder gennem forskellige kommitéer, paneler og andre typer af fora. Miljøministeriet er naturligvis primært involveret i den reguleringsmæssige side af sagen, f.eks. ved at udvikle retningslinier for energieffektivitet, og fastsætte regler på miljøområdet. MEE har den specifikke rolle at skulle promovere miljøteknologi, inklusiv vedvarende energi. Årsagen til tildelingen af denne rolle er, at MEE formulerer innovationspolitikken i Finland. Tekes Tekes, den finske finansieringsstyrelse for teknologi og innovation, er den vigtigste offentlige organisation for forskning og udvikling i Finland. Tekes giver tilskud til industrielle projekter og forskningsprojekter og fremmer især innovative, risiko-intensive projekter. Tekes tilbyder internationale partnere en adgang til aktører for vigtig teknologi i Finland. Tekes havde i 2006 et budget på 400 mio. EUR til at finansiere ca. 2000 projekter årligt. 113 I 2011 har Tekes et budget på ca. 600 mio. EUR, hvoraf der finansieres projekter til cleantech forskning og udvikling. Man kan f.eks. nævne områder som BioRefine, Build Environment, Fuell Cell og vandprogrammer mv. Tekes er langt den største tilskudsyder til miljøteknologi i Finland. 114 Tekes bruger programmer til at allokere finansiering, networksarbejde og eksperttjenester til områder, som er vigtige for erhvervslivet og samfundet. Programmerne følger Tekes’ overordnede strategi og har bidraget til at udvikle finsk innovation i mere end 20 år. ────────────────────────── 113 Ministry of Trade and Industry: Finnish national RoadMap for the implementation of the Environmental Technologies Action Plan for the European Union (ETAP), januar 2006, 33 sider, s. 3. 114 Undersøgt af Gaia Consulting Oy som hjælp til dette projekt. Miljøeffektiv teknologi eller miljøteknologi i de nordiske lande 95
Page 1:
Miljøeffektiv teknologi eller milj
Page 6 and 7:
Miljøeffektiv teknologi eller milj
Page 8 and 9:
8. Summary ........................
Page 10 and 11:
det videre fælles arbejde, hvor ma
Page 12 and 13:
Tendenser Det synes nærmest umulig
Page 14 and 15:
for talmateriale, der kan give en b
Page 16 and 17:
I perioden fra 2004-2007 var der me
Page 18 and 19:
Cleantech begrebet bruges også hyp
Page 20 and 21:
Eksport Eksporten af miljøeffektiv
Page 22 and 23:
Generelt må det siges, at der stil
Page 24 and 25:
Det er også vigtigt at have gode h
Page 26 and 27:
lig bedre agere. Miljøministeriern
Page 28 and 29:
Eksporten fra sektoren bør opgøre
Page 30 and 31:
Danmark Det foreslås, at Danmark,
Page 32 and 33:
1.1.1 Formål med publikationen For
Page 34 and 35:
Det andet tema om „forbedrede mar
Page 36 and 37:
EU-landene scoringsmæssigt er sat
Page 38 and 39:
3 områder: 1) innovativ skibstekno
Page 40 and 41:
Nordisk Ministerråd arrangerede i
Page 42 and 43:
1.1.5 Kobling til Bæredygtig Udvik
Page 44 and 45:
ede udviklingslande. Som sådan er
Page 46 and 47: Der vil som sådan være tale om et
Page 48 and 49: skyld bruger betydelige ressourcer
Page 51 and 52: 2. Danmarks indsats for miljøeffek
Page 53 and 54: kerhed i forbindelse med opgørelse
Page 55 and 56: mellem energi generelt og vind i 20
Page 57 and 58: idrag til løsningen af en række n
Page 59 and 60: område. Der har følgelig heller i
Page 61 and 62: Spildevand i Chongging (etableret i
Page 63 and 64: C) Forskning Forskningsaktivitetern
Page 65 and 66: En række af projekterne relaterer
Page 67 and 68: meget længe tiltrukket sig politis
Page 69 and 70: Umiddelbart efter at Klimakommissio
Page 71 and 72: kommissionens godkendelse af EUDP-p
Page 73 and 74: demonstration. For året 2010 var d
Page 75 and 76: og til vej- og nichetransport. En b
Page 77 and 78: lave produktionspris. Målet er at
Page 79 and 80: 2.4 Miljøeffektive landbrugsteknol
Page 81 and 82: konkrete initiativer skal gennemfø
Page 83 and 84: Fødevaresikkerhed og sundhed De mi
Page 85 and 86: 2.5 Erhvervsrelateret indsats for m
Page 87 and 88: energirigtig renovering og et proje
Page 89 and 90: direkte vækst. 101 I modsætning t
Page 91 and 92: En virksomhed NoNOx har udviklet en
Page 93 and 94: 2.10 Konklusion på Danmarks aktivi
Page 95: 3. Finlands indsats for miljøtekno
Page 99 and 100: le ekspertcentre. OSKE arbejder med
Page 101 and 102: Efterfølgende vurderinger af progr
Page 103 and 104: „The Government will draw up a lo
Page 105 and 106: Innovationens nye form I september
Page 107 and 108: de kilder i 2020 og denne andel ska
Page 109 and 110: ovenfor under indledningsafsnittet.
Page 111 and 112: I 2010 har Tekes dermed samlet ydet
Page 113 and 114: ter og tjenester, som forbedrer ene
Page 115 and 116: ingsmekanisme, som fører til, at d
Page 117: på med ikke at introducere for man
Page 120 and 121: De fleste af de pågældende virkso
Page 122 and 123: Ministeriets rolle inkluderer alle
Page 124 and 125: dette område. For eksempel blev de
Page 126 and 127: ekommendationer, som igen føres fr
Page 128 and 129: 4.3 Tilskud fra den islandske reger
Page 130 and 131: En samlet bedømmelse for hvert pro
Page 132 and 133: herunder navnlig foranstaltninger m
Page 134 and 135: industrien og skaber eksport. Det i
Page 136 and 137: også nævne selskaberne Northern L
Page 138 and 139: som bl.a. afspejles i producenterne
Page 140 and 141: sammen med emner inden for samfunds
Page 143 and 144: 5. Norges indsats for miljøteknolo
Page 145 and 146: svarlig for det erhvervsmæssige el
Page 147 and 148:
melding gennemgås muligheden for a
Page 149 and 150:
Bruge offentlige indkøb/grønne in
Page 151 and 152:
Interviews af 85 virksomheder af de
Page 153 and 154:
Rapporten har karakter af et notat,
Page 155 and 156:
interessant for Norge at satse på.
Page 157 and 158:
miljøteknologi i 2011, dvs. af de
Page 159 and 160:
en klimafond. Det kan forklares ved
Page 161 and 162:
Ad 5) Anskaffelser i offentlige og
Page 163 and 164:
Bilag 2 til handlingsplanen: Gennem
Page 165 and 166:
pr. år og det samme beløb fra ind
Page 167 and 168:
tagelse og yderligere detaljering a
Page 169 and 170:
dukterne er en bøje til forskellig
Page 171:
placeret i Innovasjon Norge. Strate
Page 174 and 175:
form af hele livscyklussen. Dermed
Page 176 and 177:
at fremme vækst og velstand. NUTEK
Page 178 and 179:
Forskningsstrategi for miljøteknik
Page 180 and 181:
området, samt fremme koordinering
Page 182 and 183:
Det var 25 af nogle af de vigtigste
Page 184 and 185:
6.3 Overblik og samlede tiltag fra
Page 186 and 187:
Forskningsmidlerne har resulteret i
Page 188 and 189:
Delegationen har afrapporteret de f
Page 190 and 191:
Slumforbedringer indebærer en soci
Page 192 and 193:
a) For at øge den samlede effekt a
Page 194 and 195:
eliggenhed i Sverige. Denne databas
Page 196 and 197:
6.7 Konklusion på Sverige aktivite
Page 199 and 200:
7. Litteraturliste Der er lavet en
Page 201 and 202:
Dræbye: grundlaget for statistik f
Page 203 and 204:
Aarhus Universitet: Oversigt over m
Page 205 and 206:
New Business Venture Funds hjemmesi
Page 207:
Teknikmarknad: Notat om tilskudsmid
Page 210 and 211:
Trends It seems almost impossible t
Page 212 and 213:
EUR in 2010. This figure Clean Tech
Page 214 and 215:
Norway In Norway, the number of com
Page 216 and 217:
Norway, which largely follows the E
Page 218 and 219:
One should also not hesitate to ana
Page 220 and 221:
drawing board. First late in the pe
Page 222 and 223:
idea to make a larger sample collec
Page 224 and 225:
and to a less degree grant administ
Page 226 and 227:
Provision should be made for an ann
Page 228 and 229:
tional angle, but also hopefully a
show all

Miljøeffektiv teknologi eller miljøteknologi i de ... - Ecoinnovation

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?