Miljøeffektiv teknologi eller miljøteknologi i de ... - Ecoinnovation

More documents

Recommendations

Info

også nævne selskaberne Northern Lights Energy, som arbejder med indføring af elbiler, Icelandic New Energy som beskæftiger sig med brint som brændstof og med indføring af alternativ energi i transportsektoren iøvrigt, og virksomhederne Metan og Metanorka som arbejder med og har som formål at udvinde metan fra lossepladser og fra landbrug. I tillæg til dette har 3–4 virksomheder specialiseret i ændring af biler, så de kan køre på metan. Regeringen har støttet denne udvikling med skatteincitamenter. Yderligere har virksomheden Orkey i Akureyri startet produktion af biodisel fra restolie fra andre processer. Nogle af de andre energitekniske løsninger, som islandske selskaber arbejder med, omfatter systemer for styring af brændsel og energibesparelser for to-takts motorer, energistyring i bygninger og udvikling af LED belysning til gartnerierhvervet og hydroponik. Et selskab har specialiseret sig i udvikling af små vandkraftværker, og to små virksomheder gennemfører forskning og udvikling vedrørende brug af tidevandsenergi. Geotermisk klynge I juni 2011 blev den islandske geotermiske klynge af virksomheder formelt etableret. I virkeligheden er klyngen todelt: For det første er der et forskningsbaseret klyngesamarbejde (GEORG) og på den anden side en forretningsklynge (Iceland Geothermal). Der lægges vægt på et godt samarbejde og kommunikation mellem disse, muligvis med henblik på, at GEORG og Iceland Geothermal forenes på et tidspunkt. 188 Et af klyngens store projekter i den nærmeste fremtid bliver konferencen Iceland Geothermal, der planlægges afholdt i november 2012 og derefter hvert andet år. Målet er, at dette fremover skal blive en af de vigtigste konferencer i forbindelse med geotermisk energi i Europa. Marorka er ofte nævnt som et islandsk eksempel på de muligheder, der ligger i udviklingen af miljøteknologi, og ligeledes som et eksempel på et islandsk selskab, som har opnået en betydelig succes i dette felt på det globale marked. Grunden til virksomheden blev lagt i 1997. Siden er der blevet arbejdet intensivt på at udvikle teknologier, der kan reducere energiforbruget på skibe med vægt på brændstofs- og energistyringssystemer. Dette arbejde viste først store resultater omkring 10 år senere. I dag er Marorka verdens største virksomhed på dette område, med en helt unik løsning. Næsten hele produktionen eksporteres, og kunderne er spredt over hele verden. Sædvanligvis ligger der lange ventelister med ordrer. Virksomheden har også været aktivt involveret i ────────────────────────── 188 Hákon Gunnarsson og Þóra Margrét Þorgeirsdóttir (2011). Virðisauki í jarðvarma. Íslenski jarðvarmaklasinn; Vegferð og vegvísir. (På islandsk). (Merværdi i geotermisk varme. Den islandske geotermiske klynge; Rejse og vejviser). 2. udg., Gekon, september 2011. http://www.gekon.is/images/stories/Vegferd%20og%20vegvisir.%202nd%20september%202011.pdf 134 Miljøeffektiv teknologi eller miljøteknologi i de nordiske lande
uddannelsen af nye eksperter i miljøteknologi, bl.a. gennem projektet Marorka Energy Management Institute (MEMI). Dette er en del af virksomhedens fokus på det sociale ansvar, hvilken bl.a. går ud på at skabe en bedre forbindelse mellem universiteterne og den virkelige og praktiske anvendelse af energiteknologi og energistyring. ReMake Electric er et andet selskab, der har opnået succes på det internationale marked. Virksomheden har udviklet innovative løsninger for elektrisk drift og vedligeholdelse med produkter og tjenester, der skaber et avanceret styringssystem for optimering af el-forbruget. Resultatet er reducerede omkostninger gennem øget energieffektivitet, reduceret elektrisk relaterede brandfarer og en reduktion af Carbon Footprint. 189 Generelt er det en stor udfordring for islandske virksomheder at overvinde de økonomiske konsekvenser af et lille hjemmemarked kombineret med transport over lange afstande. Dermed er det ganske vanskeligt at nå gode internationale resultater. 4.5 Arbejdet med efterspørgselssiden i Island Islandske myndigheter har af naturlige årsager ikke gjort meget for at fremme efterspørgslen efter miljøteknologier, da mulighederne er begrænsede på grund af lille hjemmemarked. Dette gælder især for teknologiindkøb, som kan bruges til at fremme udviklingen af nye løsninger. Det kræver ofte, at man sikrer salget af et mindste antal enheder af det nye produkt, som er vanskeligt at realisere i en lille økonomi. De virkemidler, som den islandske regering har taget for at fremme en større efterspørgsel er grønne offentlige indkøb på den ene side og ændringer af det lovgivningsmæssige system på den anden. På begge fronter er man dog ikke kommet så langt endnu. I år 2003 startede staten og nogle islandske kommuner et formelt samarbejde om grøn offentlig indkøb under titlen VINN. 190 Der arbejder man med opfølgning af statens politik om offentlig indkøb fra 2009. 191 Til dette formål har VINN-projektets styregruppe bl.a. oversat en manual om grønne indkøb og oversat og lokaliseret europæiske og nordiske miljøkrav, som bruges i udbud. I tillæg til dette er man i gang med uddannelse blandt indkøbere i offentlige institutioner m.v. Den generelle opfattelse er, at dette arbejde allerede har givet betydelige resultater, ────────────────────────── 189 Clean Tech Iceland (2011). Clean Tech Iceland: A Vision for Success. Draft, February 2011 – og – ReMake Electric. Information på hjemmesiden. http://www.remake-electric.com. 190 Grøn indkøb (VINN) (2011). http://www.vinn.is 191 Islands Regering (2009). Stefna um vistvæn innkaup ríkisins. Ríkið sem upplýstur vistvænn kaupandi. (På islandsk). (Statens politik om grønne offentlig indkøb. Staten som en informeret grøn indkøber). http://www.fjarmalaraduneyti.is/media/utgafa/Stefna_um_vistvaen_innkaup_rikisins_200903.pdf Miljøeffektiv teknologi eller miljøteknologi i de nordiske lande 135
Page 1:
Miljøeffektiv teknologi eller milj
Page 6 and 7:
Miljøeffektiv teknologi eller milj
Page 8 and 9:
8. Summary ........................
Page 10 and 11:
det videre fælles arbejde, hvor ma
Page 12 and 13:
Tendenser Det synes nærmest umulig
Page 14 and 15:
for talmateriale, der kan give en b
Page 16 and 17:
I perioden fra 2004-2007 var der me
Page 18 and 19:
Cleantech begrebet bruges også hyp
Page 20 and 21:
Eksport Eksporten af miljøeffektiv
Page 22 and 23:
Generelt må det siges, at der stil
Page 24 and 25:
Det er også vigtigt at have gode h
Page 26 and 27:
lig bedre agere. Miljøministeriern
Page 28 and 29:
Eksporten fra sektoren bør opgøre
Page 30 and 31:
Danmark Det foreslås, at Danmark,
Page 32 and 33:
1.1.1 Formål med publikationen For
Page 34 and 35:
Det andet tema om „forbedrede mar
Page 36 and 37:
EU-landene scoringsmæssigt er sat
Page 38 and 39:
3 områder: 1) innovativ skibstekno
Page 40 and 41:
Nordisk Ministerråd arrangerede i
Page 42 and 43:
1.1.5 Kobling til Bæredygtig Udvik
Page 44 and 45:
ede udviklingslande. Som sådan er
Page 46 and 47:
Der vil som sådan være tale om et
Page 48 and 49:
skyld bruger betydelige ressourcer
Page 51 and 52:
2. Danmarks indsats for miljøeffek
Page 53 and 54:
kerhed i forbindelse med opgørelse
Page 55 and 56:
mellem energi generelt og vind i 20
Page 57 and 58:
idrag til løsningen af en række n
Page 59 and 60:
område. Der har følgelig heller i
Page 61 and 62:
Spildevand i Chongging (etableret i
Page 63 and 64:
C) Forskning Forskningsaktivitetern
Page 65 and 66:
En række af projekterne relaterer
Page 67 and 68:
meget længe tiltrukket sig politis
Page 69 and 70:
Umiddelbart efter at Klimakommissio
Page 71 and 72:
kommissionens godkendelse af EUDP-p
Page 73 and 74:
demonstration. For året 2010 var d
Page 75 and 76:
og til vej- og nichetransport. En b
Page 77 and 78:
lave produktionspris. Målet er at
Page 79 and 80:
2.4 Miljøeffektive landbrugsteknol
Page 81 and 82:
konkrete initiativer skal gennemfø
Page 83 and 84:
Fødevaresikkerhed og sundhed De mi
Page 85 and 86: 2.5 Erhvervsrelateret indsats for m
Page 87 and 88: energirigtig renovering og et proje
Page 89 and 90: direkte vækst. 101 I modsætning t
Page 91 and 92: En virksomhed NoNOx har udviklet en
Page 93 and 94: 2.10 Konklusion på Danmarks aktivi
Page 95 and 96: 3. Finlands indsats for miljøtekno
Page 97 and 98: 3.2 Vurderinger og initiativer for
Page 99 and 100: le ekspertcentre. OSKE arbejder med
Page 101 and 102: Efterfølgende vurderinger af progr
Page 103 and 104: „The Government will draw up a lo
Page 105 and 106: Innovationens nye form I september
Page 107 and 108: de kilder i 2020 og denne andel ska
Page 109 and 110: ovenfor under indledningsafsnittet.
Page 111 and 112: I 2010 har Tekes dermed samlet ydet
Page 113 and 114: ter og tjenester, som forbedrer ene
Page 115 and 116: ingsmekanisme, som fører til, at d
Page 117: på med ikke at introducere for man
Page 120 and 121: De fleste af de pågældende virkso
Page 122 and 123: Ministeriets rolle inkluderer alle
Page 124 and 125: dette område. For eksempel blev de
Page 126 and 127: ekommendationer, som igen føres fr
Page 128 and 129: 4.3 Tilskud fra den islandske reger
Page 130 and 131: En samlet bedømmelse for hvert pro
Page 132 and 133: herunder navnlig foranstaltninger m
Page 134 and 135: industrien og skaber eksport. Det i
Page 138 and 139: som bl.a. afspejles i producenterne
Page 140 and 141: sammen med emner inden for samfunds
Page 143 and 144: 5. Norges indsats for miljøteknolo
Page 145 and 146: svarlig for det erhvervsmæssige el
Page 147 and 148: melding gennemgås muligheden for a
Page 149 and 150: Bruge offentlige indkøb/grønne in
Page 151 and 152: Interviews af 85 virksomheder af de
Page 153 and 154: Rapporten har karakter af et notat,
Page 155 and 156: interessant for Norge at satse på.
Page 157 and 158: miljøteknologi i 2011, dvs. af de
Page 159 and 160: en klimafond. Det kan forklares ved
Page 161 and 162: Ad 5) Anskaffelser i offentlige og
Page 163 and 164: Bilag 2 til handlingsplanen: Gennem
Page 165 and 166: pr. år og det samme beløb fra ind
Page 167 and 168: tagelse og yderligere detaljering a
Page 169 and 170: dukterne er en bøje til forskellig
Page 171: placeret i Innovasjon Norge. Strate
Page 174 and 175: form af hele livscyklussen. Dermed
Page 176 and 177: at fremme vækst og velstand. NUTEK
Page 178 and 179: Forskningsstrategi for miljøteknik
Page 180 and 181: området, samt fremme koordinering
Page 182 and 183: Det var 25 af nogle af de vigtigste
Page 184 and 185: 6.3 Overblik og samlede tiltag fra
Page 186 and 187:
Forskningsmidlerne har resulteret i
Page 188 and 189:
Delegationen har afrapporteret de f
Page 190 and 191:
Slumforbedringer indebærer en soci
Page 192 and 193:
a) For at øge den samlede effekt a
Page 194 and 195:
eliggenhed i Sverige. Denne databas
Page 196 and 197:
6.7 Konklusion på Sverige aktivite
Page 199 and 200:
7. Litteraturliste Der er lavet en
Page 201 and 202:
Dræbye: grundlaget for statistik f
Page 203 and 204:
Aarhus Universitet: Oversigt over m
Page 205 and 206:
New Business Venture Funds hjemmesi
Page 207:
Teknikmarknad: Notat om tilskudsmid
Page 210 and 211:
Trends It seems almost impossible t
Page 212 and 213:
EUR in 2010. This figure Clean Tech
Page 214 and 215:
Norway In Norway, the number of com
Page 216 and 217:
Norway, which largely follows the E
Page 218 and 219:
One should also not hesitate to ana
Page 220 and 221:
drawing board. First late in the pe
Page 222 and 223:
idea to make a larger sample collec
Page 224 and 225:
and to a less degree grant administ
Page 226 and 227:
Provision should be made for an ann
Page 228 and 229:
tional angle, but also hopefully a
show all

Miljøeffektiv teknologi eller miljøteknologi i de ... - Ecoinnovation

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?