Miljøeffektiv teknologi eller miljøteknologi i de ... - Ecoinnovation

More documents

Recommendations

Info

I det hele taget kan denne strategi virke en anelse luftig og meget overordnet, men man kan ikke afskrive en sådan strategi, fordi vækst og velfærd i høj grad hænger sammen med anvendelsen af naturressourcer, også på den mest intelligente måde. Så man må afvente en konkretisering af en sådan strategi og gennemførelsen heraf for at se den fulde effekt. Som en anden strategi kan man nævne en rapport fra Statsrådskansliet om bioøkonomi i 2010. 130 Denne strategi bygger videre på Sitras strategi og har sin rod i den ekspertise i fremskrivninger af samfundsudvikling, teknologi etc., som er blevet udviklet i Finland. 3.2.4 Mod grøn vækst? – Finlands position i miljøteknologi I maj 2011 udgav Tekes en publikation om grøn vækst og en status for miljøteknologi i Finland. 131 Overskriften er en konsekvens af, at grøn vækst bliver stadig vigtigere som tema, mens tilføjelsen viser mere konkret, at det handler om miljøteknologi. Publikationen er resultatet af et projekt finansieret af Tekes og udført af firmaerne Advansis og Etlatieto samt Aalto University, Organization and Management kaldet FOPET om Finlands muligheder indenfor miljøteknologi. Projektet startede i november 2009 og er afsluttet i marts 2011. 132 Publikationen eller projektet gennemfører 3 analyser. Først analyseres miljøteknologiske investeringer på globalt niveau og det grønne element i vækstpakker i forskellige lande som følge af krisen. I anden del af projektet undersøges miljøteknologisk specialisering i forskellige lande. Og i sidste del af projektet undersøges biobrændsler og elektriske biler som eksempler i Finland på, hvad der kan gøres på 2 særligt vigtige områder. Publikationen undersøger en række landes investeringer i miljøteknologi og finder, at det er nemmest at følge vedvarende energi, som en investeringsindikator, grundet det forarbejde som OECD har lavet på området. Det viser sig, at lande som Sydkorea og Kina har investeret betydeligt og vel også mest globalt set i miljøteknologi, som følge af grønne investeringspakker og hjælp under finanskrisen. I forbindelse med undersøgelsen af forskellige landes styrker eller specialisering i miljøteknologi konkluderer rapporten, at Finland ikke har en sådan klar specialisering, men er decideret svag på enkelte områder som f.eks. solenergi. Og Finland synes at have vanskeligt ved at holde sin delspecialisering på vindenergiområdet. I forbindelse med grøn vækst analyseres endvidere nøglefaktorer for grøn vækst, og disse følger OECD’s arbejde fra interim rapporten 2010, jvf. ────────────────────────── 130 Statsrådskansliet: Bioøkonomi: vurdering af behovet for en national strategi, nævnt af Gaia Consulting. 131 Tekes: Towards green growth? – The position of Finland in environmental technologi, april 2011, 61 sider. 132 Tuomo Nikulainan: Towards a green post-crisis economy? – Finnish opportunities in environmental technologies, Overheads from Ministry of the Environment – Tekes seminar, 8. December 2010, 17 overheads. 106 Miljøeffektiv teknologi eller miljøteknologi i de nordiske lande
ovenfor under indledningsafsnittet. Som en generel konklusion slås fast, at en fornuftig strategi for grøn vækst omfatter en ganske substantiel transformation af forbrugsmønstre, industrielle strukturer og teknologier. I Finland bliver miljøteknologi generelt fremmet i forbindelse med klimastrategien fra 2008, den nationale klima- og energistrategi, der som mål har en andel på 38 % vedvarende energi af Finlands totale forbrug af energi i 2020, samt koblingen til EU’s arbejde med ETAP. Det kan nævnes, at Tekes alene i 2010 havde tilskud til investeringer i miljøteknologi for 245 mio. EUR på en bred front og ikke alene til energiteknologier. Tekes har også iværksat et nyt program for grøn vækst 2011–15, se nedenfor. Generelt konkluderes, at Finland stadig ikke har en klar og tydelig strategi og politik for grøn vækst, selvom der er ganske mange initiativer i gang. Og dermed efterspørges en sådan klar strategi. I den internationale analyse vurderes som noget ganske interessant antallet af forskellige landes patenter indenfor det miljøteknologiske område. For Finlands vedkommende er det vurderet, at Finland har 125 virksomheder, som har taget patent eller patenter på dette område. Heraf er de fleste meget teknologispecifikke patenter inden for maskinindustrien. Den økonomiske tyngde af disse 125 virksomheder er ca. 12.000 ansatte og en omsætning på 3,5 mia. EUR. Især på grund af klimapolitikken internationalt er biobrændstoffer og el-biler et meget interessant marked, også i Finland. Landet har en vis styrke på området. Det største finske oliefirma, Neste Oil Oyj, har investeret i raffinaderivirksomhed til biobrændstoffer i Finland og internationalt, baseret på firmaets teknologi. En anden virksomhed, som er ny i oliesektoren, St1 Oy, har udviklet en ny metode til at producere ethanol fra affald fra fødevaresektoren. Den finske papirindustri har undersøgt mulighederne for at bygge nye biodieselfabrikker baseret på træmasse. På området for el-biler har den eneste finske producent, Valmet Automotive, startet en produktion til kunder i Norge, Danmark og USA. Der har også været en række andre initiativer på området i Finland. Rapporten vurderer, at det for nuværende i Finland relativt lille marked for biobrændstoffer og el-biler kan bidrage til grøn vækst i landet. Forudsætningerne er bl.a., at 2. generations biobrændstoffer, dvs. biobrændstoffer baseret på træ og affald, får en succesfuld udvikling, og at hjemmemarkedet kan vise en efterspørgsel efter el-biler og systemer til at forsyne el-biler. Rapporten konkluderer, at grøn vækst kan have store perspektiver for Finland, men det forudsætter stærk politisk handling og betydelige systemændringer. Regeringsprogrammet fra juni 2011 giver en række svar på rapporten fra Tekes. 133 I indledningen af regeringsprogrammet står, at det ────────────────────────── 133 Statsrådets kansli: Regeringsprogrammet för statsminister Jyrki Katainens regering, 22. juni 2011, 100 sider. Miljøeffektiv teknologi eller miljøteknologi i de nordiske lande 107
Page 1:
Miljøeffektiv teknologi eller milj
Page 6 and 7:
Miljøeffektiv teknologi eller milj
Page 8 and 9:
8. Summary ........................
Page 10 and 11:
det videre fælles arbejde, hvor ma
Page 12 and 13:
Tendenser Det synes nærmest umulig
Page 14 and 15:
for talmateriale, der kan give en b
Page 16 and 17:
I perioden fra 2004-2007 var der me
Page 18 and 19:
Cleantech begrebet bruges også hyp
Page 20 and 21:
Eksport Eksporten af miljøeffektiv
Page 22 and 23:
Generelt må det siges, at der stil
Page 24 and 25:
Det er også vigtigt at have gode h
Page 26 and 27:
lig bedre agere. Miljøministeriern
Page 28 and 29:
Eksporten fra sektoren bør opgøre
Page 30 and 31:
Danmark Det foreslås, at Danmark,
Page 32 and 33:
1.1.1 Formål med publikationen For
Page 34 and 35:
Det andet tema om „forbedrede mar
Page 36 and 37:
EU-landene scoringsmæssigt er sat
Page 38 and 39:
3 områder: 1) innovativ skibstekno
Page 40 and 41:
Nordisk Ministerråd arrangerede i
Page 42 and 43:
1.1.5 Kobling til Bæredygtig Udvik
Page 44 and 45:
ede udviklingslande. Som sådan er
Page 46 and 47:
Der vil som sådan være tale om et
Page 48 and 49:
skyld bruger betydelige ressourcer
Page 51 and 52:
2. Danmarks indsats for miljøeffek
Page 53 and 54:
kerhed i forbindelse med opgørelse
Page 55 and 56:
mellem energi generelt og vind i 20
Page 57 and 58: idrag til løsningen af en række n
Page 59 and 60: område. Der har følgelig heller i
Page 61 and 62: Spildevand i Chongging (etableret i
Page 63 and 64: C) Forskning Forskningsaktivitetern
Page 65 and 66: En række af projekterne relaterer
Page 67 and 68: meget længe tiltrukket sig politis
Page 69 and 70: Umiddelbart efter at Klimakommissio
Page 71 and 72: kommissionens godkendelse af EUDP-p
Page 73 and 74: demonstration. For året 2010 var d
Page 75 and 76: og til vej- og nichetransport. En b
Page 77 and 78: lave produktionspris. Målet er at
Page 79 and 80: 2.4 Miljøeffektive landbrugsteknol
Page 81 and 82: konkrete initiativer skal gennemfø
Page 83 and 84: Fødevaresikkerhed og sundhed De mi
Page 85 and 86: 2.5 Erhvervsrelateret indsats for m
Page 87 and 88: energirigtig renovering og et proje
Page 89 and 90: direkte vækst. 101 I modsætning t
Page 91 and 92: En virksomhed NoNOx har udviklet en
Page 93 and 94: 2.10 Konklusion på Danmarks aktivi
Page 95 and 96: 3. Finlands indsats for miljøtekno
Page 97 and 98: 3.2 Vurderinger og initiativer for
Page 99 and 100: le ekspertcentre. OSKE arbejder med
Page 101 and 102: Efterfølgende vurderinger af progr
Page 103 and 104: „The Government will draw up a lo
Page 105 and 106: Innovationens nye form I september
Page 107: de kilder i 2020 og denne andel ska
Page 111 and 112: I 2010 har Tekes dermed samlet ydet
Page 113 and 114: ter og tjenester, som forbedrer ene
Page 115 and 116: ingsmekanisme, som fører til, at d
Page 117: på med ikke at introducere for man
Page 120 and 121: De fleste af de pågældende virkso
Page 122 and 123: Ministeriets rolle inkluderer alle
Page 124 and 125: dette område. For eksempel blev de
Page 126 and 127: ekommendationer, som igen føres fr
Page 128 and 129: 4.3 Tilskud fra den islandske reger
Page 130 and 131: En samlet bedømmelse for hvert pro
Page 132 and 133: herunder navnlig foranstaltninger m
Page 134 and 135: industrien og skaber eksport. Det i
Page 136 and 137: også nævne selskaberne Northern L
Page 138 and 139: som bl.a. afspejles i producenterne
Page 140 and 141: sammen med emner inden for samfunds
Page 143 and 144: 5. Norges indsats for miljøteknolo
Page 145 and 146: svarlig for det erhvervsmæssige el
Page 147 and 148: melding gennemgås muligheden for a
Page 149 and 150: Bruge offentlige indkøb/grønne in
Page 151 and 152: Interviews af 85 virksomheder af de
Page 153 and 154: Rapporten har karakter af et notat,
Page 155 and 156: interessant for Norge at satse på.
Page 157 and 158: miljøteknologi i 2011, dvs. af de
Page 159 and 160:
en klimafond. Det kan forklares ved
Page 161 and 162:
Ad 5) Anskaffelser i offentlige og
Page 163 and 164:
Bilag 2 til handlingsplanen: Gennem
Page 165 and 166:
pr. år og det samme beløb fra ind
Page 167 and 168:
tagelse og yderligere detaljering a
Page 169 and 170:
dukterne er en bøje til forskellig
Page 171:
placeret i Innovasjon Norge. Strate
Page 174 and 175:
form af hele livscyklussen. Dermed
Page 176 and 177:
at fremme vækst og velstand. NUTEK
Page 178 and 179:
Forskningsstrategi for miljøteknik
Page 180 and 181:
området, samt fremme koordinering
Page 182 and 183:
Det var 25 af nogle af de vigtigste
Page 184 and 185:
6.3 Overblik og samlede tiltag fra
Page 186 and 187:
Forskningsmidlerne har resulteret i
Page 188 and 189:
Delegationen har afrapporteret de f
Page 190 and 191:
Slumforbedringer indebærer en soci
Page 192 and 193:
a) For at øge den samlede effekt a
Page 194 and 195:
eliggenhed i Sverige. Denne databas
Page 196 and 197:
6.7 Konklusion på Sverige aktivite
Page 199 and 200:
7. Litteraturliste Der er lavet en
Page 201 and 202:
Dræbye: grundlaget for statistik f
Page 203 and 204:
Aarhus Universitet: Oversigt over m
Page 205 and 206:
New Business Venture Funds hjemmesi
Page 207:
Teknikmarknad: Notat om tilskudsmid
Page 210 and 211:
Trends It seems almost impossible t
Page 212 and 213:
EUR in 2010. This figure Clean Tech
Page 214 and 215:
Norway In Norway, the number of com
Page 216 and 217:
Norway, which largely follows the E
Page 218 and 219:
One should also not hesitate to ana
Page 220 and 221:
drawing board. First late in the pe
Page 222 and 223:
idea to make a larger sample collec
Page 224 and 225:
and to a less degree grant administ
Page 226 and 227:
Provision should be made for an ann
Page 228 and 229:
tional angle, but also hopefully a
show all

Miljøeffektiv teknologi eller miljøteknologi i de ... - Ecoinnovation

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?