Miljøeffektiv teknologi eller miljøteknologi i de ... - Ecoinnovation

kommer fra de danske producenter Novozymes og Danisco Genencor, som
også udvikler mere effektive og billigere produkter.
Anlægget i Kalundborg har over en årrække modtaget danske forsknings-,
udviklings- og demonstrationsmidler på ca. 76 mio. DKK til bl.a.
en samlet anlægsudgift på 325 mio. DKK. EUDP har støttet Inbicon med
ca. 70 mio. DKK. Der arbejdes på en række projekter om at forbedre den
såkaldte IBUS-proces, som anvendes. Det er forsøg på også at omdanne
pentosesukkeret til bioethanol, som gennemføres af forskningsvirksomheden
Terranol. Det drejer sig om at udvikle et kontinuerligt indfødningssystem,
genanvende enzymer mv. som led i at nedbringe produktionsomkostninger
for herved at gøre bioethanolen mere konkurrencedygtig
i forhold til konventionel benzin. Som led i denne
udviklingsstrategi har Inbicon modtaget midler fra EU (68 mio. DKK) til
at bringe produktionsomkostningerne ned i et projekt kaldet Kacelleprojektet
(Kalundborg Cellulosic Ethanol Project). Målet er et fuldskala
anlæg, som kan producere på 400.000 tons halm om året.
Det andet store projekt, som EUDP er gået ind i, er BioGasols planlagte
anlæg på Bornholm. I første omgang er der ydet EUDP tilskud på 27 mio.
DKK til fase 1. Her skal den såkaldte MaxiFuels-proces køre i et demonstrationsanlæg
med ca. samme kapacitet, som anlægget i Kalundborg.
EUDP har givet et betinget tilsagn til selve anlægget på 78 mio. DKK.
Indenfor biobrændstoffer har EUDP også givet støtte på 10 mio. DKK
til SCF-Technologies, hvor spildevandsslam, affald fra fødevareproduktion
og restprodukter fra bioethanol kan omdannes til bioolie. Målet er et
demonstrationsanlæg, som skal opføres ved Nordjyllandsværket. Til
dette demonstrationsanlæg er der søgt om støtte hos EUDP.
Der kan også nævnes et projekt, hvor Haldor Topsøe og Teknologisk
Institut har modtaget 7 mio. DKK til at omdanne 2. generations bioethanol
til dimetylether, der kan anvendes til at øge virkningsgraden i en
dieselmotor markant.
Brint og brændselsceller
Brændselsceller består af en ionledende elektrolyt, som på siderne er
omgivet af en elektronledende katode og en anode, der forsynes med
henholdsvis iltholdig gas (luft) og brintholdigt gas (brændstof). Brændslet
omdannes i cellen elektrokemisk direkte til jævnstrøms elektricitet.
Brændselsceller kan stables i serieforbundne systemer og kaldes stakke.
Herved fås spændinger, som kan bruges til mange formål.
Udviklingen af brændselsceller har været koncentreret om 4 forskellige
typer og benævnes efter det materiale, der benyttes som elektrolyt.
Indsatsen i Danmark har været koncentreret om PEM-cellen (Proton
Exchange Membrane Fuel Cell) og SOFC-cellen (Solid Oxide Fuel Cell,
fastoxid). Cellerne inddeles ofte efter deres arbejdstemperatur.
De første anlæg er introduceret indenfor specielle nichemarkeder
som nødstrømsanlæg og nichetransport, f.eks. gaffeltrucks. De forventes
anvendt både til stationære formål som kraftvarme- og nødstrømsanlæg
72 Miljøeffektiv teknologi eller miljøteknologi i de nordiske lande