Miljøeffektiv teknologi eller miljøteknologi i de ... - Ecoinnovation

More documents

Recommendations

Info

6.3 Overblik og samlede tiltag fra regeringens side I forbindelse med EU-kommissionens program ETAP har Sverige ved Swentec lavet en beskrivelse af, hvad der foregår i Sverige for at fremme miljøteknik. 242 Publikationen giver et overvældende overblik over, hvad der er sat i gang i Sverige, og hvem der er aktører. Der er mange informationer og ganske vanskeligt at vurdere prioriteringen i initiativerne. Det må vurderes, at rapporten er dækkende i betydeligt omfang for aktiviteter, der er gennemført til årsskiftet 2008/09. Og det må dermed vurderes, at rapporten er ret fyldestgørende for Sverige i perioden frem til dette årsskifte. Rapporten har en række konklusioner, som skal nævnes: Miljøteknik gør det muligt at kombinere vækst med godt miljø Miljøteknik er både en sektor i sig selv, men medvirker også som drivkraft for virksomheder og organisationer til at forbedre deres miljøpræstationer Der er bred konsensus om, hvilke områder, som er svenske styrkepositioner, vigtigheden af samarbejde mellem industri, styrelser og universitetsverdenen, samt hvilke strategiske satsninger, der skal gøres i fremtiden Sverige har styrke i integrerede systemløsninger og i den generelle tilgang til gode miljøløsninger. Dette skal udvikles og styrkes Både udbuds- og efterspørgselssiden er vigtig, når man skal fremme miljøteknik. Fortsat fremme af miljøteknisk udvikling og udnyttelse af ny forskning er vigtig Efterspørgslen skal styrkes ved, at regeringen bruger styringsinstrumenter og incitamenter til at fremme markedet for miljøteknik. Dette skal ske ved standarder, miljøkrav i offentlige udbud, udvikling af udbud til teknik og innovation, aggressiv brug af offentlig finansiering til at styrke hjemmemarkedet ikke mindst ved at skabe flere demonstrationsanlæg og referencer. Staten og dens styrelser skal være gode rollemodeller på miljøområdet Samarbejdsmodeller og nye erhvervsmodeller skal udvikles i fremtiden Kommunernes kompetencer skal også bruges strategisk til at udbyde innovation og teknologi, samt ved kommercialisering At fremme implementeringen af udenlandsk miljøteknik i Sverige, inklusiv udenlandske investeringer i Sverige er meget vigtig ────────────────────────── 242 Swentec: Swedish strategies and initiatives for promotion of environmental technology. A National Roadmap for the implementation of ETAP, december 2008, 73 sider. 182 Miljøeffektiv teknologi eller miljøteknologi i de nordiske lande
Den svenske regering har gjort udvikling og brug af miljøteknik til et prioritetsområde i sin mandatperiode for 2007–2010. 243 På klimaområdet blev der tidligere afsat 1 mia. SEK, og regeringen besluttede i september 2008 at afsætte yderligere 3 mia. SEK til klima- og energiløsninger. 1 mia. af disse midler blev afsat til udvikling af 2. generations biobrændstof. Kommercialiseringen og spredningen af nye energiteknologier er en vigtig del af dette initiativ. Det må nævnes, at den svenske regering har afsat 4 mia. SEK til klimabistand i sit internationale bistandsprogram. Hermed kan der ske en fremme af klimavenlige teknologier internationalt, og dette bidrager også til at fremme overførsel af klimateknologier fra Sverige. Til forskning og innovation blev der i perioden 2009–2012 afsat 500 mio. SEK til miljø- og klimaforskning. Hovedvægten er blevet satsning på energiområdet med en budgetramme på 310 mio. SEK, mens bæredygtig udnyttelse af naturressourcer, klimamodeller og klimaeffekter på naturen er andre indsatsområder. Især må flere aktiviteter på energiområdet og udnyttelse af naturressourcer nævnes i forhold til miljøteknik. Bæredygtig udnyttelse af naturressourcer har fokuseret på „green mining“ for at fremme en mindre miljøbelastende mineindustri. Og energiområdet har fokuseret på en lang række af projekter som biomasse, bioetanol samt bølgekraft etc. 244 I juni 2007 besluttede regeringen at etablere et større program for forskning og udvikling i miljøvenlig transport til 245 mio. SEK i perioden 2007–2010. Fokus er fremme af mere energieffektive transportmidler eller energieffektive motorsystemer og brugen af vedvarende brændstofkilder. Af midlerne er 125 mio. SEK afsat til et særligt samarbejde med USA om at udvikle mere effektive lastbiler og om deres brug af biobrændstoffer. Både universiteter og private virksomheder har fået del i midlerne, men det må også påpeges, at AB Volvo har modtaget 65 % af de 245 mio. SEK. Samlet har 34 projektet modtaget støtte i programmet. Og samlet set er der brugt 890 mio. SEK, når branchens egne midler medregnes. Energimyndigheten har været ansvarlig for bevillingen frem for VINNOVA og Formas efter en vurdering fra flere myndigheder. Man må fremhæve nogle af resultaterne: Projektet Grøn Bil, GB3, som har nedbragt brændstofforbruget i forskellige prototyper med 5–30 % Både Scania og Volvo rapporterer om prototyper, som kommer på markedet om 5–10 år En række patenter er udtaget, bl.a. inden for drive-line ────────────────────────── 243 Denne halve side bygger på informationer oplyst på side 6–11 i rapporten nævnt i den foregående note. 244 Teknikmarknad: Notat om tilskudsmidler, november 2011, 13 sider. Miljøeffektiv teknologi eller miljøteknologi i de nordiske lande 183
Page 1:
Miljøeffektiv teknologi eller milj
Page 6 and 7:
Miljøeffektiv teknologi eller milj
Page 8 and 9:
8. Summary ........................
Page 10 and 11:
det videre fælles arbejde, hvor ma
Page 12 and 13:
Tendenser Det synes nærmest umulig
Page 14 and 15:
for talmateriale, der kan give en b
Page 16 and 17:
I perioden fra 2004-2007 var der me
Page 18 and 19:
Cleantech begrebet bruges også hyp
Page 20 and 21:
Eksport Eksporten af miljøeffektiv
Page 22 and 23:
Generelt må det siges, at der stil
Page 24 and 25:
Det er også vigtigt at have gode h
Page 26 and 27:
lig bedre agere. Miljøministeriern
Page 28 and 29:
Eksporten fra sektoren bør opgøre
Page 30 and 31:
Danmark Det foreslås, at Danmark,
Page 32 and 33:
1.1.1 Formål med publikationen For
Page 34 and 35:
Det andet tema om „forbedrede mar
Page 36 and 37:
EU-landene scoringsmæssigt er sat
Page 38 and 39:
3 områder: 1) innovativ skibstekno
Page 40 and 41:
Nordisk Ministerråd arrangerede i
Page 42 and 43:
1.1.5 Kobling til Bæredygtig Udvik
Page 44 and 45:
ede udviklingslande. Som sådan er
Page 46 and 47:
Der vil som sådan være tale om et
Page 48 and 49:
skyld bruger betydelige ressourcer
Page 51 and 52:
2. Danmarks indsats for miljøeffek
Page 53 and 54:
kerhed i forbindelse med opgørelse
Page 55 and 56:
mellem energi generelt og vind i 20
Page 57 and 58:
idrag til løsningen af en række n
Page 59 and 60:
område. Der har følgelig heller i
Page 61 and 62:
Spildevand i Chongging (etableret i
Page 63 and 64:
C) Forskning Forskningsaktivitetern
Page 65 and 66:
En række af projekterne relaterer
Page 67 and 68:
meget længe tiltrukket sig politis
Page 69 and 70:
Umiddelbart efter at Klimakommissio
Page 71 and 72:
kommissionens godkendelse af EUDP-p
Page 73 and 74:
demonstration. For året 2010 var d
Page 75 and 76:
og til vej- og nichetransport. En b
Page 77 and 78:
lave produktionspris. Målet er at
Page 79 and 80:
2.4 Miljøeffektive landbrugsteknol
Page 81 and 82:
konkrete initiativer skal gennemfø
Page 83 and 84:
Fødevaresikkerhed og sundhed De mi
Page 85 and 86:
2.5 Erhvervsrelateret indsats for m
Page 87 and 88:
energirigtig renovering og et proje
Page 89 and 90:
direkte vækst. 101 I modsætning t
Page 91 and 92:
En virksomhed NoNOx har udviklet en
Page 93 and 94:
2.10 Konklusion på Danmarks aktivi
Page 95 and 96:
3. Finlands indsats for miljøtekno
Page 97 and 98:
3.2 Vurderinger og initiativer for
Page 99 and 100:
le ekspertcentre. OSKE arbejder med
Page 101 and 102:
Efterfølgende vurderinger af progr
Page 103 and 104:
„The Government will draw up a lo
Page 105 and 106:
Innovationens nye form I september
Page 107 and 108:
de kilder i 2020 og denne andel ska
Page 109 and 110:
ovenfor under indledningsafsnittet.
Page 111 and 112:
I 2010 har Tekes dermed samlet ydet
Page 113 and 114:
ter og tjenester, som forbedrer ene
Page 115 and 116:
ingsmekanisme, som fører til, at d
Page 117:
på med ikke at introducere for man
Page 120 and 121:
De fleste af de pågældende virkso
Page 122 and 123:
Ministeriets rolle inkluderer alle
Page 124 and 125:
dette område. For eksempel blev de
Page 126 and 127:
ekommendationer, som igen føres fr
Page 128 and 129:
4.3 Tilskud fra den islandske reger
Page 130 and 131:
En samlet bedømmelse for hvert pro
Page 132 and 133:
herunder navnlig foranstaltninger m
Page 134 and 135: industrien og skaber eksport. Det i
Page 136 and 137: også nævne selskaberne Northern L
Page 138 and 139: som bl.a. afspejles i producenterne
Page 140 and 141: sammen med emner inden for samfunds
Page 143 and 144: 5. Norges indsats for miljøteknolo
Page 145 and 146: svarlig for det erhvervsmæssige el
Page 147 and 148: melding gennemgås muligheden for a
Page 149 and 150: Bruge offentlige indkøb/grønne in
Page 151 and 152: Interviews af 85 virksomheder af de
Page 153 and 154: Rapporten har karakter af et notat,
Page 155 and 156: interessant for Norge at satse på.
Page 157 and 158: miljøteknologi i 2011, dvs. af de
Page 159 and 160: en klimafond. Det kan forklares ved
Page 161 and 162: Ad 5) Anskaffelser i offentlige og
Page 163 and 164: Bilag 2 til handlingsplanen: Gennem
Page 165 and 166: pr. år og det samme beløb fra ind
Page 167 and 168: tagelse og yderligere detaljering a
Page 169 and 170: dukterne er en bøje til forskellig
Page 171: placeret i Innovasjon Norge. Strate
Page 174 and 175: form af hele livscyklussen. Dermed
Page 176 and 177: at fremme vækst og velstand. NUTEK
Page 178 and 179: Forskningsstrategi for miljøteknik
Page 180 and 181: området, samt fremme koordinering
Page 182 and 183: Det var 25 af nogle af de vigtigste
Page 186 and 187: Forskningsmidlerne har resulteret i
Page 188 and 189: Delegationen har afrapporteret de f
Page 190 and 191: Slumforbedringer indebærer en soci
Page 192 and 193: a) For at øge den samlede effekt a
Page 194 and 195: eliggenhed i Sverige. Denne databas
Page 196 and 197: 6.7 Konklusion på Sverige aktivite
Page 199 and 200: 7. Litteraturliste Der er lavet en
Page 201 and 202: Dræbye: grundlaget for statistik f
Page 203 and 204: Aarhus Universitet: Oversigt over m
Page 205 and 206: New Business Venture Funds hjemmesi
Page 207: Teknikmarknad: Notat om tilskudsmid
Page 210 and 211: Trends It seems almost impossible t
Page 212 and 213: EUR in 2010. This figure Clean Tech
Page 214 and 215: Norway In Norway, the number of com
Page 216 and 217: Norway, which largely follows the E
Page 218 and 219: One should also not hesitate to ana
Page 220 and 221: drawing board. First late in the pe
Page 222 and 223: idea to make a larger sample collec
Page 224 and 225: and to a less degree grant administ
Page 226 and 227: Provision should be made for an ann
Page 228 and 229: tional angle, but also hopefully a
show all

Miljøeffektiv teknologi eller miljøteknologi i de ... - Ecoinnovation

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?