Miljøeffektiv teknologi eller miljøteknologi i de ... - Ecoinnovation

More documents

Recommendations

Info

I maj 2011 er Energierhvervsanalyse 2010 blevet offentliggjort. Den viser, at Danmark i 2010 eksporterede energiteknologi og -udstyr for 52,2 mia. DKK. 39 Dette er et fald på 10,8 % i forhold til 2009, hvor eksporten var 58,5 mia. DKK. Energiteknologieksportens andel af den samlede danske eksport af varer faldt fra 11,7 % i 2009 til 9,5 % i 2010. Forklaringen kan være, at danske virksomheder mister markedsandele eller det kan være et resultat af udflytning af dansk produktion. Finanskrisen spiller givetvis også ind. Nogle samlede nøgletal er opgjort i forbindelse med et notat til regeringens Vækstforum om en analyse af dansk cleantech. 40 Dansk eksport af miljøeffektiv teknologi blev opgjort 93 mia. DKK i 2008 svarende til 16 % af den samlede vareeksport. Eksporten af energiteknologi blev samme år opgjort til 66 mia. DKK svarende til 11 % af den samlede vareeksport, mens eksporten af miljøteknologi i 2008 var på 43 mia. DKK svarende til 7 % af den samlede vareeksport. Der er et talmæssigt overlap på 16 mia. DKK, hvilket er et betydelig tal i en sådan sammenhæng, og dette sætter usikkerheden i perspektiv. Især er der ikke redegjort særlig godt for eksporten af miljøteknologi. Samtidig viser tallene også, at det er gået tilbage i de sidste 2 år, når man sammenholder 08, 09 og 10 tallene. Finanskrisen må ikke glemmes som en påvirkende faktor. Vindindustriens organisation opgør egne tal for vindmølleindustrien. Her blev eksporten opgjort til en stigning på 11 % til 46,2 mia. DKK i 2010 mod 41,7 mia. DKK i 2009. 41 2010 var dermed mod forventning et virkeligt godt år for Vestas, Siemens Wind Power, LM Glasfiber og de mange underleverandører i Danmark. Sammenholdes disse tal med de overordnede tal for eksporten af energiteknologi i 2010 er der kun 6 mia. DKK tilbage til eksport af andet end vindmølleindustri. Dette kan simpelthen ikke stemme. Forklaringselementer kan være, at vindmølleindustrien, som kun anvender spørgeskemaer til egen branche, får mere med. De har rådgivning med og flere komponenter, der ikke umiddelbart i den officielle statistik indgår som relateret til miljøeffektiv teknologi. Samlet må man dog konkludere, at vind er den helt overvejende del af energiteknologien, og at denne del af branchen ikke har oplevet 2010, som et nedgangsår, snarere tværtimod. Omvendt kan vindmølleindustriens tal være overvurderede, fordi de bygger på spørgeskemaundersøgelse og næppe kan være fuldstændige. Det kan konkluderes, at energiområdet nok har fundet sin form, hvad angår eksporttal. Det kunne dog også være relevant at have bedre tal for de enkelte områder af energiområdet, især hvis man kan løse forskellen ────────────────────────── 39 Energistyrelsen, DI Energibranchen og Erhvervs- og Byggestyrelsen: Energierhvervsanalyse 2010, maj 2011, 16 sider. 40 Regeringen: Grøn Vækst, Analyse af Dansk CleanTech, februar 2010, 14 sider. 41 Vindmølleindustrien: pressemeddelelse og notat af den 11. marts 2011. 52 Miljøeffektiv teknologi eller miljøteknologi i de nordiske lande
mellem energi generelt og vind i 2010, som nævnt. Tal på miljøområdet er ikke tilstrækkelig godt forklarede. Miljøområdet bør derfor have bedre og mere konsistente opgørelser for eksport, gerne opdelt på enkelte områder, fordi områderne er så forskellige. 2.2 Vurderinger og initiativer for miljøeffektiv teknologi i Danmark Centrale aktører i Danmark på myndighedsplan I Danmark er der flere ministerier, der er ansvarlige for dele af aktiviteterne i forbindelse med miljøeffektiv teknologi. Miljøministeriet, Klima- og Energiministeriet, Økonomi- og Erhvervsministeriet, Forskningsministeriet, Fødevareministeriet, Transportministeriet og Udenrigsministeriet er de centrale aktører. Miljøstyrelsen, en styrelse under Miljøministeriet, forvalter tilskudsaktiviteter på ministeriets område og er reguleringsansvarlig på miljøområdet sammen med Naturstyrelsen. Energistyrelsen, en styrelse under Klima- og Energiministeriet, forvalter tilskudsaktiviteter på ministeriets område og er reguleringsansvarlig på energiområdet. Forsknings- og Innovationsstyrelsen, en styrelse under Forskningsministeriet, eller Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling som det formelt hedder, forvalter forskningsmidlerne i Danmark. Erhvervs- og Byggestyrelsen, en styrelse under Økonomi- og Erhvervsministeriet, forvalter de erhvervsrelaterede tilskudsmidler, bl.a. Fornyelsesfonden. FødevareErhverv, en styrelse under Fødevareministeriet, forvalter de landbrugsrelaterede tilskudsmidler, primært GUDP. Transportministeriet som har oprettet et Center for Grøn Transport. Eksportrådet, en afdeling under Udenrigsministeriet, er ansvarlig for eksportaktiviteter. Med regeringsskiftet i oktober 2011 er der sket en række mindre navnemæssige ændringer i ministerierne. Dette er ikke medtaget i denne publikation, idet afsnittet er formuleret inden dette tidspunkt. Det har dog kun minimal betydning for forståelsen. Tilbageblik på tidligere aktiviteter I Danmark har der været flere aktiviteter fra statslig side til fremme af miljøeffektiv teknologi før 2004, som er året for den nye indsats fra EUkommissionen. Der har været flere programmer på Miljøministeriets område, f.eks. for renere teknologi og senere for renere produkter. Med regeringsskiftet i 2001 blev der skåret en del i Miljøministeriets tilskudsmidler og f.eks. blev ordningen for renere produkter afviklet. Dog fik man en såkaldt „virksomhedsordning“, som gav mulighed for at støtte miljøeffektiv teknologi i forhold til virksomheder i snævert samarbejde med Dansk Indu- Miljøeffektiv teknologi eller miljøteknologi i de nordiske lande 53
Page 1:
Miljøeffektiv teknologi eller milj
Page 6 and 7: Miljøeffektiv teknologi eller milj
Page 8 and 9: 8. Summary ........................
Page 10 and 11: det videre fælles arbejde, hvor ma
Page 12 and 13: Tendenser Det synes nærmest umulig
Page 14 and 15: for talmateriale, der kan give en b
Page 16 and 17: I perioden fra 2004-2007 var der me
Page 18 and 19: Cleantech begrebet bruges også hyp
Page 20 and 21: Eksport Eksporten af miljøeffektiv
Page 22 and 23: Generelt må det siges, at der stil
Page 24 and 25: Det er også vigtigt at have gode h
Page 26 and 27: lig bedre agere. Miljøministeriern
Page 28 and 29: Eksporten fra sektoren bør opgøre
Page 30 and 31: Danmark Det foreslås, at Danmark,
Page 32 and 33: 1.1.1 Formål med publikationen For
Page 34 and 35: Det andet tema om „forbedrede mar
Page 36 and 37: EU-landene scoringsmæssigt er sat
Page 38 and 39: 3 områder: 1) innovativ skibstekno
Page 40 and 41: Nordisk Ministerråd arrangerede i
Page 42 and 43: 1.1.5 Kobling til Bæredygtig Udvik
Page 44 and 45: ede udviklingslande. Som sådan er
Page 46 and 47: Der vil som sådan være tale om et
Page 48 and 49: skyld bruger betydelige ressourcer
Page 51 and 52: 2. Danmarks indsats for miljøeffek
Page 53: kerhed i forbindelse med opgørelse
Page 57 and 58: idrag til løsningen af en række n
Page 59 and 60: område. Der har følgelig heller i
Page 61 and 62: Spildevand i Chongging (etableret i
Page 63 and 64: C) Forskning Forskningsaktivitetern
Page 65 and 66: En række af projekterne relaterer
Page 67 and 68: meget længe tiltrukket sig politis
Page 69 and 70: Umiddelbart efter at Klimakommissio
Page 71 and 72: kommissionens godkendelse af EUDP-p
Page 73 and 74: demonstration. For året 2010 var d
Page 75 and 76: og til vej- og nichetransport. En b
Page 77 and 78: lave produktionspris. Målet er at
Page 79 and 80: 2.4 Miljøeffektive landbrugsteknol
Page 81 and 82: konkrete initiativer skal gennemfø
Page 83 and 84: Fødevaresikkerhed og sundhed De mi
Page 85 and 86: 2.5 Erhvervsrelateret indsats for m
Page 87 and 88: energirigtig renovering og et proje
Page 89 and 90: direkte vækst. 101 I modsætning t
Page 91 and 92: En virksomhed NoNOx har udviklet en
Page 93 and 94: 2.10 Konklusion på Danmarks aktivi
Page 95 and 96: 3. Finlands indsats for miljøtekno
Page 97 and 98: 3.2 Vurderinger og initiativer for
Page 99 and 100: le ekspertcentre. OSKE arbejder med
Page 101 and 102: Efterfølgende vurderinger af progr
Page 103 and 104: „The Government will draw up a lo
Page 105 and 106:
Innovationens nye form I september
Page 107 and 108:
de kilder i 2020 og denne andel ska
Page 109 and 110:
ovenfor under indledningsafsnittet.
Page 111 and 112:
I 2010 har Tekes dermed samlet ydet
Page 113 and 114:
ter og tjenester, som forbedrer ene
Page 115 and 116:
ingsmekanisme, som fører til, at d
Page 117:
på med ikke at introducere for man
Page 120 and 121:
De fleste af de pågældende virkso
Page 122 and 123:
Ministeriets rolle inkluderer alle
Page 124 and 125:
dette område. For eksempel blev de
Page 126 and 127:
ekommendationer, som igen føres fr
Page 128 and 129:
4.3 Tilskud fra den islandske reger
Page 130 and 131:
En samlet bedømmelse for hvert pro
Page 132 and 133:
herunder navnlig foranstaltninger m
Page 134 and 135:
industrien og skaber eksport. Det i
Page 136 and 137:
også nævne selskaberne Northern L
Page 138 and 139:
som bl.a. afspejles i producenterne
Page 140 and 141:
sammen med emner inden for samfunds
Page 143 and 144:
5. Norges indsats for miljøteknolo
Page 145 and 146:
svarlig for det erhvervsmæssige el
Page 147 and 148:
melding gennemgås muligheden for a
Page 149 and 150:
Bruge offentlige indkøb/grønne in
Page 151 and 152:
Interviews af 85 virksomheder af de
Page 153 and 154:
Rapporten har karakter af et notat,
Page 155 and 156:
interessant for Norge at satse på.
Page 157 and 158:
miljøteknologi i 2011, dvs. af de
Page 159 and 160:
en klimafond. Det kan forklares ved
Page 161 and 162:
Ad 5) Anskaffelser i offentlige og
Page 163 and 164:
Bilag 2 til handlingsplanen: Gennem
Page 165 and 166:
pr. år og det samme beløb fra ind
Page 167 and 168:
tagelse og yderligere detaljering a
Page 169 and 170:
dukterne er en bøje til forskellig
Page 171:
placeret i Innovasjon Norge. Strate
Page 174 and 175:
form af hele livscyklussen. Dermed
Page 176 and 177:
at fremme vækst og velstand. NUTEK
Page 178 and 179:
Forskningsstrategi for miljøteknik
Page 180 and 181:
området, samt fremme koordinering
Page 182 and 183:
Det var 25 af nogle af de vigtigste
Page 184 and 185:
6.3 Overblik og samlede tiltag fra
Page 186 and 187:
Forskningsmidlerne har resulteret i
Page 188 and 189:
Delegationen har afrapporteret de f
Page 190 and 191:
Slumforbedringer indebærer en soci
Page 192 and 193:
a) For at øge den samlede effekt a
Page 194 and 195:
eliggenhed i Sverige. Denne databas
Page 196 and 197:
6.7 Konklusion på Sverige aktivite
Page 199 and 200:
7. Litteraturliste Der er lavet en
Page 201 and 202:
Dræbye: grundlaget for statistik f
Page 203 and 204:
Aarhus Universitet: Oversigt over m
Page 205 and 206:
New Business Venture Funds hjemmesi
Page 207:
Teknikmarknad: Notat om tilskudsmid
Page 210 and 211:
Trends It seems almost impossible t
Page 212 and 213:
EUR in 2010. This figure Clean Tech
Page 214 and 215:
Norway In Norway, the number of com
Page 216 and 217:
Norway, which largely follows the E
Page 218 and 219:
One should also not hesitate to ana
Page 220 and 221:
drawing board. First late in the pe
Page 222 and 223:
idea to make a larger sample collec
Page 224 and 225:
and to a less degree grant administ
Page 226 and 227:
Provision should be made for an ann
Page 228 and 229:
tional angle, but also hopefully a
show all

Miljøeffektiv teknologi eller miljøteknologi i de ... - Ecoinnovation

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?