Miljøeffektiv teknologi eller miljøteknologi i de ... - Ecoinnovation

More documents

Recommendations

Info

Publikationen fra Brøndum & Fliess om Cleantech (2011) nævnt tidligere i teksten har også 7 eksempler på virksomheder, som har udviklet nye teknologier og er i rivende udvikling. 2.9 Arbejdet med efterspørgsel i Danmark I forhold til efterspørgselsdimensionen kommer den givetvis mest markant frem i forhold til de situationer, hvor der er et meget direkte pres fra det politiske system i form af krav, der skal opfyldes, f.eks. på klimaområdet, hvor man skal opfylde en procentdel vedvarende energi eller reduktion af klimagasser. I sådanne situationer arbejder de regulerende myndigheder meget målrettet på at lave regler, som får den nødvendige effekt. I klimapolitikken vil dette givetvis blive øget i fremtiden. Internationale krav som f.eks. på skibsområdet er et eksempel på, hvordan sådanne regler motiverer til teknologiudvikling. På skibsområdet synes dette at have været ganske simple løsninger. Som hovedregel er der dog ikke nogen meget direkte kobling til efterspørgselssiden i forbindelse med tilskudsgivning til enkelte projekter. Dette tænkes yderst sjældent ind. Som regel er der en overordnet tilgang i form af overordnede politiske ønsker til at reducere et miljøproblem, men yderst sjældent en direkte kobling til en bestemt teknologi. Et område må dog siges at skille sig ud, og det er offentlige grønne indkøb. Her vil der blive satset mere i fremtiden, i og med at der er oprettet et offentligt partnerskab på området. Man har i Danmark igennem længere tid drøftet, hvordan man kunne øge offentlige grønne indkøb. Initiativer bremses af, at indsatsen ikke må koste det offentlige flere midler, i og med at der så skal afsættes særlige midler hertil. Årsagen er det såkaldte DUT-princip (Det Udvidede Totalbalanceprincip), hvorefter der skal betales kompensation til kommuner og regioner, hvis staten beslutter at gøre offentlige grønne indkøb bindende. Derfor er den eneste vej i Danmark en frivillig vej hos de offentlige indkøbere. En interessant rapport fra Miljøstyrelsen har vurderet de miljømæssige konsekvenser ved øgede offentlige grønne indkøb. 105 Rapporten virker som en meget solid dokumentation af de miljømæssige og økonomiske konsekvenser af at øge indkøbene. Rapporten viser, at man kun kan opnå relativt små miljøresultater. Det er sjældent, at man ser sådanne rapporter om miljøeffekten af øgede grønne indkøb. Normalt nævnes blot det årlige beløb på offentlige indkøb, sjældent gås der i dybden med miljøresultaterne. ────────────────────────── 105 Miljøstyrelsen: Miljømæssige og økonomiske konsekvenser af øgede offentlige grønne indkøb, udført af Cowi A/S, Miljøprojekt nr. 1218 2008, 94 sider. 90 Miljøeffektiv teknologi eller miljøteknologi i de nordiske lande
2.10 Konklusion på Danmarks aktiviteter Der har været flere analyser af antallet af virksomheder i den danske miljøeffektive teknologisektor. Vurderingerne af antallet går fra 420 til 1.200 virksomheder, endda hvor det samme firma har analyseret to gange. Det bedste bud må være i størrelsesordenen 500–600 virksomheder. Det ville dog være perspektivrigt, hvis der blev skabt en større konsensus om, hvor mange virksomheder der er i Danmark. Det ville også være interessant, hvis man foretog en opdeling mellem miljø og energi, og henholdsvis Miljøstyrelsen og Energistyrelsen stod for listeføringen, som bør være offentlig tilgængelig, så man ikke hele tiden møder nye rapporter med nye tal. Eksporten fra sektoren kan i 2010 noget usikkert sættes til 85 mia. DKK. Det er 55 mia. DKK for energisektoren, idet rådgivning lægges til tallene fra Energistyrelsen og DI. Og måske – men meget usikkert – et tal på ca. 30 mia. DKK til miljøområdet. De 43 mia. DKK på opgørelsen af eksport er ikke dokumenteret ordentligt på nogen måde. Det er fornuftigt at arbejde med en opdeling af energi og miljø på eksportområdet og samtidig sikre, at der ikke er et overlap. Energidelen har stort set fundet sin form, mens der mangler en mere sikker tilgang på miljøområdet. Den mest spændende satsning i Danmark er på klima- og energiområdet, hvor bevillingerne stiger fra 2004 og frem til 2010–11 til en samlet sum af 1,1 mia. DKK hvert år i 2010 og 2011. Der er ganske vist ikke mindre end 7 forskellige tilskudsordninger, men en stadig stigende koncentration om EUDP, som den vigtigste ordning. Den samlede forskning, udviklings- og demonstrationsindsats afrapporteres også årligt i publikationen Energi med det pågældende årstal efter, f.eks. Energi 11, hvor de 2 sidste års rapporter er ganske inspirerende læsning og gode oversigter over, hvad der foregår på området. EUDP programmet er i september 2011 blevet effektevalueret uafhængigt med flotte resultater. Man må sige, at EUDP udvikler sig stadig mere perspektivrigt. Programmet administreres af Energistyrelsen og kobles i stigende grad til den klimapolitiske opgave, som Danmark påtager sig om kun at bruge vedvarende energi. Denne kobling bør naturligvis sættes i bedre system og vægten bør i stigende grad lægges på de teknologier, som man allerede nu kan se, der bliver brug for. Man kan også forbedre indsatsen ved at få udarbejdet bedre strategier fuldt opdaterede på samtlige teknologiområder, samt analyser af de enkelte virksomhedsområder i form af vilkår etc. for virksomhederne. Efterspørgselssiden på energiområdet skal trimmes, så det bliver en bedre forretning at producere og sælge teknologier, som der er et hjemmemarked til. Mange af de regler og ordninger, som skal fremme vedvarende energi eller energieffektivitet er endnu ikke helt på plads. Selve miljøområdet i traditionel forstand og i Miljøstyrelsens regi satser på vand, luft og affald. Programmet synes at have tabt noget af luften i forhold til de første år i 2007–08. Der er færre midler og man må forsø- Miljøeffektiv teknologi eller miljøteknologi i de nordiske lande 91
Page 1:
Miljøeffektiv teknologi eller milj
Page 6 and 7:
Miljøeffektiv teknologi eller milj
Page 8 and 9:
8. Summary ........................
Page 10 and 11:
det videre fælles arbejde, hvor ma
Page 12 and 13:
Tendenser Det synes nærmest umulig
Page 14 and 15:
for talmateriale, der kan give en b
Page 16 and 17:
I perioden fra 2004-2007 var der me
Page 18 and 19:
Cleantech begrebet bruges også hyp
Page 20 and 21:
Eksport Eksporten af miljøeffektiv
Page 22 and 23:
Generelt må det siges, at der stil
Page 24 and 25:
Det er også vigtigt at have gode h
Page 26 and 27:
lig bedre agere. Miljøministeriern
Page 28 and 29:
Eksporten fra sektoren bør opgøre
Page 30 and 31:
Danmark Det foreslås, at Danmark,
Page 32 and 33:
1.1.1 Formål med publikationen For
Page 34 and 35:
Det andet tema om „forbedrede mar
Page 36 and 37:
EU-landene scoringsmæssigt er sat
Page 38 and 39:
3 områder: 1) innovativ skibstekno
Page 40 and 41:
Nordisk Ministerråd arrangerede i
Page 42 and 43: 1.1.5 Kobling til Bæredygtig Udvik
Page 44 and 45: ede udviklingslande. Som sådan er
Page 46 and 47: Der vil som sådan være tale om et
Page 48 and 49: skyld bruger betydelige ressourcer
Page 51 and 52: 2. Danmarks indsats for miljøeffek
Page 53 and 54: kerhed i forbindelse med opgørelse
Page 55 and 56: mellem energi generelt og vind i 20
Page 57 and 58: idrag til løsningen af en række n
Page 59 and 60: område. Der har følgelig heller i
Page 61 and 62: Spildevand i Chongging (etableret i
Page 63 and 64: C) Forskning Forskningsaktivitetern
Page 65 and 66: En række af projekterne relaterer
Page 67 and 68: meget længe tiltrukket sig politis
Page 69 and 70: Umiddelbart efter at Klimakommissio
Page 71 and 72: kommissionens godkendelse af EUDP-p
Page 73 and 74: demonstration. For året 2010 var d
Page 75 and 76: og til vej- og nichetransport. En b
Page 77 and 78: lave produktionspris. Målet er at
Page 79 and 80: 2.4 Miljøeffektive landbrugsteknol
Page 81 and 82: konkrete initiativer skal gennemfø
Page 83 and 84: Fødevaresikkerhed og sundhed De mi
Page 85 and 86: 2.5 Erhvervsrelateret indsats for m
Page 87 and 88: energirigtig renovering og et proje
Page 89 and 90: direkte vækst. 101 I modsætning t
Page 91: En virksomhed NoNOx har udviklet en
Page 95 and 96: 3. Finlands indsats for miljøtekno
Page 97 and 98: 3.2 Vurderinger og initiativer for
Page 99 and 100: le ekspertcentre. OSKE arbejder med
Page 101 and 102: Efterfølgende vurderinger af progr
Page 103 and 104: „The Government will draw up a lo
Page 105 and 106: Innovationens nye form I september
Page 107 and 108: de kilder i 2020 og denne andel ska
Page 109 and 110: ovenfor under indledningsafsnittet.
Page 111 and 112: I 2010 har Tekes dermed samlet ydet
Page 113 and 114: ter og tjenester, som forbedrer ene
Page 115 and 116: ingsmekanisme, som fører til, at d
Page 117: på med ikke at introducere for man
Page 120 and 121: De fleste af de pågældende virkso
Page 122 and 123: Ministeriets rolle inkluderer alle
Page 124 and 125: dette område. For eksempel blev de
Page 126 and 127: ekommendationer, som igen føres fr
Page 128 and 129: 4.3 Tilskud fra den islandske reger
Page 130 and 131: En samlet bedømmelse for hvert pro
Page 132 and 133: herunder navnlig foranstaltninger m
Page 134 and 135: industrien og skaber eksport. Det i
Page 136 and 137: også nævne selskaberne Northern L
Page 138 and 139: som bl.a. afspejles i producenterne
Page 140 and 141: sammen med emner inden for samfunds
Page 143 and 144:
5. Norges indsats for miljøteknolo
Page 145 and 146:
svarlig for det erhvervsmæssige el
Page 147 and 148:
melding gennemgås muligheden for a
Page 149 and 150:
Bruge offentlige indkøb/grønne in
Page 151 and 152:
Interviews af 85 virksomheder af de
Page 153 and 154:
Rapporten har karakter af et notat,
Page 155 and 156:
interessant for Norge at satse på.
Page 157 and 158:
miljøteknologi i 2011, dvs. af de
Page 159 and 160:
en klimafond. Det kan forklares ved
Page 161 and 162:
Ad 5) Anskaffelser i offentlige og
Page 163 and 164:
Bilag 2 til handlingsplanen: Gennem
Page 165 and 166:
pr. år og det samme beløb fra ind
Page 167 and 168:
tagelse og yderligere detaljering a
Page 169 and 170:
dukterne er en bøje til forskellig
Page 171:
placeret i Innovasjon Norge. Strate
Page 174 and 175:
form af hele livscyklussen. Dermed
Page 176 and 177:
at fremme vækst og velstand. NUTEK
Page 178 and 179:
Forskningsstrategi for miljøteknik
Page 180 and 181:
området, samt fremme koordinering
Page 182 and 183:
Det var 25 af nogle af de vigtigste
Page 184 and 185:
6.3 Overblik og samlede tiltag fra
Page 186 and 187:
Forskningsmidlerne har resulteret i
Page 188 and 189:
Delegationen har afrapporteret de f
Page 190 and 191:
Slumforbedringer indebærer en soci
Page 192 and 193:
a) For at øge den samlede effekt a
Page 194 and 195:
eliggenhed i Sverige. Denne databas
Page 196 and 197:
6.7 Konklusion på Sverige aktivite
Page 199 and 200:
7. Litteraturliste Der er lavet en
Page 201 and 202:
Dræbye: grundlaget for statistik f
Page 203 and 204:
Aarhus Universitet: Oversigt over m
Page 205 and 206:
New Business Venture Funds hjemmesi
Page 207:
Teknikmarknad: Notat om tilskudsmid
Page 210 and 211:
Trends It seems almost impossible t
Page 212 and 213:
EUR in 2010. This figure Clean Tech
Page 214 and 215:
Norway In Norway, the number of com
Page 216 and 217:
Norway, which largely follows the E
Page 218 and 219:
One should also not hesitate to ana
Page 220 and 221:
drawing board. First late in the pe
Page 222 and 223:
idea to make a larger sample collec
Page 224 and 225:
and to a less degree grant administ
Page 226 and 227:
Provision should be made for an ann
Page 228 and 229:
tional angle, but also hopefully a
show all

Miljøeffektiv teknologi eller miljøteknologi i de ... - Ecoinnovation

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?