Miljøeffektiv teknologi eller miljøteknologi i de ... - Ecoinnovation

More documents

Recommendations

Info

Man fandt også, at der var en betydelig fremtidsforståelse i forbindelse med miljøinnovationer, men desværre var der en svag anvendelse af denne fremtidsforståelse. Især hos mindre og mellemstore virksomheder er der er stort behov for at udnytte denne forståelse. I forbindelse med reguleringsprocesser og andre måder at påvirke offentligheden på er der dermed et stort behov for at forsøge at forstå en mulig positiv teknologiudvikling. Om national tilskudspolitik fandt Panelet, at der var tilstrækkelig med tilskudsmuligheder, men der manglede en fokus på at fremme materialeeffektivitet. Man anbefalede, at tilskudspolitikken blev evalueret bedre. Det blev vurderet, at der var behov for at gøre tilskudssystemet mere effektivitet og få det til at virke bedre sammen med EUkommissionens tilskudspolitik. På internationalt plan anbefalede Panelet, at man i Finland skulle være bedre til at fremme EU 2020 strategien på innovationsområdet og tilmed gennemføre en national implementering af EU’s 2020 strategi. I forhold til FN’s og OECD’s arbejde på området med miljøinnovation og grøn vækst ønskede man, at Finland skulle fremme synergier mellem miljømål og grøn vækst. Som en afslutning anbefaler Panelet, at Finland laver en strategi for miljøinnovation. Grundlaget for strategien skal være at målrette efterspørgslen og behovet for miljøinnovation, restrukturering af økonomien og mulighederne for udvikling af miljøteknologi. Strategien skal definere målene for Finland i forbindelse med udviklingen af miljøinnovation og ligeledes definere instrumenter for at fremme teknologiudviklingen, samt andre udviklingsbehov. Strategien skal også bruges til at styrke samarbejdet mellem de forskellige aktører og skabe nye stærke netværk og aktiviteter. På Panelet hjemmeside er der en oversigt, hvor der er 8 rapporter, som er udarbejdet som led i arbejdet. De er på finsk. Der er ligeledes en række overheads, nogle på engelsk, fra et seminar afholdt den 8. december 2010. Klima og energi Klima og energi er et helt centralt tema i arbejdet med miljøteknologi i Finland, som i de fleste andre lande. Regeringen vedtog i november 2008 en ny klima- og energipolitik for Finland med detaljer om klima- og energipolitiske virkemidler til 2020. Regeringen fremlagde også i 2009 en rapport om langsigtet klima- og energipolitik, kaldet en Foresight Report frem til 2050. 127 I dette omfattende værk på 190 sider beskrives klima- og energipolitikken indgående. Målet er mindst 80 % reduktion af klimagasserne i 2050. 38 % af energiforbruget skal dækkes af vedvaren- ────────────────────────── 127 Statsrådets framtidsredogörelse om klimat- og energipolitiken: vägen till ett utsläppssnålt Finland, Stats- rådets kanslis publikationsserie 29/2009, 190 sider. 104 Miljøeffektiv teknologi eller miljøteknologi i de nordiske lande
de kilder i 2020 og denne andel skal være 60 % i 2050. Rapporten tager ikke endelig stilling til atomkraft i Finland, men det beskrives, at atomkraft kan være et instrument, hvis alternativerne har for store omkostninger, når de nuværende reaktorer skal udskiftes i 2030–40. I forbindelse med arbejdet for udfasning af fossil energi må man huske på, at Finland er gået en anden vej end de fleste andre lande på atomkraftområdet. Blandt finnerne er der en betydelig større andel af befolkningen, som er positive overfor atomkraft end i mange andre lande. Miljøbevægelsen har ikke haft held med at være kritisk. Finland fortsætter med at satse på udbygning af atomkraft. Man har 4 reaktorer i Finland og en ny reaktor er snart klar til at åbne. Hertil er yderligere 3 nye reaktorer mere eller mindre besluttet. Atomkraftværkerne leverer p.t. ca. 30 % af elektriciteten i Finland. Det er blevet hævdet, at Finland er det land i verden, som producerer mest radioaktivt affald pr. person. Denne udbygning af atomkraften vil givetvis sikre Finland billig energi til bl.a. industrien, men samtidig gøre det vanskeligt at fremme energieffektivitet og -besparelser, samt fremme af vedvarende energi. I forbindelse med klima- og energipolitikken bør man også nævne Sitras energiprogram 2008–2012, som har været ganske effektiv i at promovere energieffektivitet frem. 128 Naturressourcer Sitra har endvidere udviklet en strategi for anvendelse af naturressourcer på en intelligent måde. 129 Dette er en ganske kort strategi, som på en ny måde forsøger at vurdere anvendelsen af naturressourcer i et tidsperspektiv frem til 2030. Strategien taler om, at Finland skal gå foran på dette område. Visionen skal virkeliggøres ved at bruge 4 strategiske egenskaber: Finland har en blomstrende bioøkonomi, der generer stor tilvækst Finland bruger og genanvender materialestrømme effektivt Regionale ressourcer skaber både national vækst og lokal velfærd Finland tager initiativer og fører an på emner om naturressourcer Strategien har som sit konkrete omdrejningspunkt 18 specifikke anbefalinger, som skal bane vejen fremad. Her kan nævnes nogle af disse: Etablering af bioraffinaderier Påvirkning af international politik Strategier for specifikke naturressourcer ────────────────────────── 128 Pressemeddelelse fra Sitra om programmet, og en lille folder om energiprogrammet fra Sitra. 129 Sitra: A natural Resource Strategy for Finland: Using natural resources intelligently, april 2009, 12 sider. Miljøeffektiv teknologi eller miljøteknologi i de nordiske lande 105
Page 1:
Miljøeffektiv teknologi eller milj
Page 6 and 7:
Miljøeffektiv teknologi eller milj
Page 8 and 9:
8. Summary ........................
Page 10 and 11:
det videre fælles arbejde, hvor ma
Page 12 and 13:
Tendenser Det synes nærmest umulig
Page 14 and 15:
for talmateriale, der kan give en b
Page 16 and 17:
I perioden fra 2004-2007 var der me
Page 18 and 19:
Cleantech begrebet bruges også hyp
Page 20 and 21:
Eksport Eksporten af miljøeffektiv
Page 22 and 23:
Generelt må det siges, at der stil
Page 24 and 25:
Det er også vigtigt at have gode h
Page 26 and 27:
lig bedre agere. Miljøministeriern
Page 28 and 29:
Eksporten fra sektoren bør opgøre
Page 30 and 31:
Danmark Det foreslås, at Danmark,
Page 32 and 33:
1.1.1 Formål med publikationen For
Page 34 and 35:
Det andet tema om „forbedrede mar
Page 36 and 37:
EU-landene scoringsmæssigt er sat
Page 38 and 39:
3 områder: 1) innovativ skibstekno
Page 40 and 41:
Nordisk Ministerråd arrangerede i
Page 42 and 43:
1.1.5 Kobling til Bæredygtig Udvik
Page 44 and 45:
ede udviklingslande. Som sådan er
Page 46 and 47:
Der vil som sådan være tale om et
Page 48 and 49:
skyld bruger betydelige ressourcer
Page 51 and 52:
2. Danmarks indsats for miljøeffek
Page 53 and 54:
kerhed i forbindelse med opgørelse
Page 55 and 56: mellem energi generelt og vind i 20
Page 57 and 58: idrag til løsningen af en række n
Page 59 and 60: område. Der har følgelig heller i
Page 61 and 62: Spildevand i Chongging (etableret i
Page 63 and 64: C) Forskning Forskningsaktivitetern
Page 65 and 66: En række af projekterne relaterer
Page 67 and 68: meget længe tiltrukket sig politis
Page 69 and 70: Umiddelbart efter at Klimakommissio
Page 71 and 72: kommissionens godkendelse af EUDP-p
Page 73 and 74: demonstration. For året 2010 var d
Page 75 and 76: og til vej- og nichetransport. En b
Page 77 and 78: lave produktionspris. Målet er at
Page 79 and 80: 2.4 Miljøeffektive landbrugsteknol
Page 81 and 82: konkrete initiativer skal gennemfø
Page 83 and 84: Fødevaresikkerhed og sundhed De mi
Page 85 and 86: 2.5 Erhvervsrelateret indsats for m
Page 87 and 88: energirigtig renovering og et proje
Page 89 and 90: direkte vækst. 101 I modsætning t
Page 91 and 92: En virksomhed NoNOx har udviklet en
Page 93 and 94: 2.10 Konklusion på Danmarks aktivi
Page 95 and 96: 3. Finlands indsats for miljøtekno
Page 97 and 98: 3.2 Vurderinger og initiativer for
Page 99 and 100: le ekspertcentre. OSKE arbejder med
Page 101 and 102: Efterfølgende vurderinger af progr
Page 103 and 104: „The Government will draw up a lo
Page 105: Innovationens nye form I september
Page 109 and 110: ovenfor under indledningsafsnittet.
Page 111 and 112: I 2010 har Tekes dermed samlet ydet
Page 113 and 114: ter og tjenester, som forbedrer ene
Page 115 and 116: ingsmekanisme, som fører til, at d
Page 117: på med ikke at introducere for man
Page 120 and 121: De fleste af de pågældende virkso
Page 122 and 123: Ministeriets rolle inkluderer alle
Page 124 and 125: dette område. For eksempel blev de
Page 126 and 127: ekommendationer, som igen føres fr
Page 128 and 129: 4.3 Tilskud fra den islandske reger
Page 130 and 131: En samlet bedømmelse for hvert pro
Page 132 and 133: herunder navnlig foranstaltninger m
Page 134 and 135: industrien og skaber eksport. Det i
Page 136 and 137: også nævne selskaberne Northern L
Page 138 and 139: som bl.a. afspejles i producenterne
Page 140 and 141: sammen med emner inden for samfunds
Page 143 and 144: 5. Norges indsats for miljøteknolo
Page 145 and 146: svarlig for det erhvervsmæssige el
Page 147 and 148: melding gennemgås muligheden for a
Page 149 and 150: Bruge offentlige indkøb/grønne in
Page 151 and 152: Interviews af 85 virksomheder af de
Page 153 and 154: Rapporten har karakter af et notat,
Page 155 and 156: interessant for Norge at satse på.
Page 157 and 158:
miljøteknologi i 2011, dvs. af de
Page 159 and 160:
en klimafond. Det kan forklares ved
Page 161 and 162:
Ad 5) Anskaffelser i offentlige og
Page 163 and 164:
Bilag 2 til handlingsplanen: Gennem
Page 165 and 166:
pr. år og det samme beløb fra ind
Page 167 and 168:
tagelse og yderligere detaljering a
Page 169 and 170:
dukterne er en bøje til forskellig
Page 171:
placeret i Innovasjon Norge. Strate
Page 174 and 175:
form af hele livscyklussen. Dermed
Page 176 and 177:
at fremme vækst og velstand. NUTEK
Page 178 and 179:
Forskningsstrategi for miljøteknik
Page 180 and 181:
området, samt fremme koordinering
Page 182 and 183:
Det var 25 af nogle af de vigtigste
Page 184 and 185:
6.3 Overblik og samlede tiltag fra
Page 186 and 187:
Forskningsmidlerne har resulteret i
Page 188 and 189:
Delegationen har afrapporteret de f
Page 190 and 191:
Slumforbedringer indebærer en soci
Page 192 and 193:
a) For at øge den samlede effekt a
Page 194 and 195:
eliggenhed i Sverige. Denne databas
Page 196 and 197:
6.7 Konklusion på Sverige aktivite
Page 199 and 200:
7. Litteraturliste Der er lavet en
Page 201 and 202:
Dræbye: grundlaget for statistik f
Page 203 and 204:
Aarhus Universitet: Oversigt over m
Page 205 and 206:
New Business Venture Funds hjemmesi
Page 207:
Teknikmarknad: Notat om tilskudsmid
Page 210 and 211:
Trends It seems almost impossible t
Page 212 and 213:
EUR in 2010. This figure Clean Tech
Page 214 and 215:
Norway In Norway, the number of com
Page 216 and 217:
Norway, which largely follows the E
Page 218 and 219:
One should also not hesitate to ana
Page 220 and 221:
drawing board. First late in the pe
Page 222 and 223:
idea to make a larger sample collec
Page 224 and 225:
and to a less degree grant administ
Page 226 and 227:
Provision should be made for an ann
Page 228 and 229:
tional angle, but also hopefully a
show all

Miljøeffektiv teknologi eller miljøteknologi i de ... - Ecoinnovation

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?