Miljøeffektiv teknologi eller miljøteknologi i de ... - Ecoinnovation

More documents

Recommendations

Info

6.7 Konklusion på Sverige aktiviteter Der har i Sverige været en ganske systematisk fokus på sektoren for miljøteknik. Swentec og SCB, Statistiska centralbyråen, har frembragt statistik om sektoren. Det samlede antal virksomheder opgøres til 6.500 virksomheder med en omsætning på 119 mia. SEK i 2009. Uheldigvis er der mange enmandsvirksomheder, som er medtaget i denne opgørelse. Den nye svenske strategi for miljøteknik omtaler da også, at målgruppen for fremtidens arbejde er nogle hundrede virksomheder, som ønsker at øge eksporten. Sektoren vurderes til at have omkring 40.000 ansatte. Med den nye strategi har Myndigheden for tillväxtpolitiska studier fået til opgave at føre dette statistiske område videre fra Swentec. Man må gå ud fra, at SCB også fortsætter som aktør i denne statiske opgørelses udvikling. Det ville være meget interessant, såfremt man fremover ville opgøre sektoren noget mere specifikt, både samlet set og fordelt på enkelte områder. Man har allerede været meget tæt på, så der mangler givetvis kun ganske lidt for, at det kan blive langt mere optimalt og dermed fremadskuende. Hvad angår eksporten er den vurderet til at være ca. 40 mia. SEK i 2009. Det virker som om man har et godt grundlag for at følge op på denne statistisk. Man må også gå ud fra, at det er Myndigheden for tillväxtpolitiska studier, som skal foretage denne opgørelse. Også her vil det naturligvis være interessant med en differentiering af det billede, som allerede er til stede med affaldshåndtering og genanvendelse, som det største område. Og det vil være interessant, hvis man får en årlig opgørelse. Helt centralt i den svenske indsats for miljøteknik står Sveriges miljøteknikråd, Swentec. Swentec har lavet rigtig mange og gode rapporter og har gjort utrolig meget for området. Dette er gjort for et budget på 10–12 mio. SEK pr. år og en stab på ca. 7 ansatte, så det må siges at være omkostningseffektivt gjort. Man har tilmed lavet et forslag til fremtidig handlingsplan for miljøteknik i Sverige og afsluttet sit arbejde på en konstruktiv måde med en slutbetænkning til regeringen. Naturligvis har Swentec kunnet trække på en række vidende folk og institutioner i Sverige, som allerede har været inde i vigtige temaer for sektoren om miljøteknik. Der synes ikke at være en lignende koncentreret kraft til at fremme området i den nye strategi for miljøteknik. Derfor er det egentlig med beklagelse at man må konstatere, at Swentec er blevet nedlagt. Der var aldrig tvivl om opgavens karakter, og hvem der var ansvarlig. Swentec havde et ret klart mandat og en opgave at udføre. Swentec har i en række rapporter beskrevet sektoren og bl.a. også lavet det store oversigtsværk over aktiviteter i Sverige, som har været koblet til EU-kommissionens ETAP-program. Swentec har lavet en finansieringsguide og en besøgsorganisation med en hjemmeside med lokaliteter. Man har afholdt seminarer, drøftet politik og sat opgaver i gang i betydeligt omfang. På trods af dette må man også sige, at der mangler en række dybdeborende analyser af de enkelte dele af sektoren i Sverige. Tager man 194 Miljøeffektiv teknologi eller miljøteknologi i de nordiske lande
Swentec’s eksempel fra affaldsbranchen, bør der være en ny gennemgribende analyse, naturligvis byggende på det allerede foretagne arbejde. Et svensk indsatsområde, som er værd at fremhæve, er arbejdet med hållbare städer/bæredygtige byer. Her har Sverige en unik position blandt de nordiske lande, fordi ingen andre lande har foretaget en sådan satsning. Der har været afrapportering fra delegationen, en vurdering fra Riksdagen, samt en rapport fra VINNOVA om perspektiverne ved satsningen på bæredygtige byer. Samlet set er der rigelig materiale til, at Sverige kunne producere en rapport/beskrivelse, som kan forklare fordele og ulemper ved at satse på bæredygtige byer. Det er en meget lovende satsning, men den er også langsigtet, fordi at planlægge og bygge nye byområder eller renovere gamle byområder på bæredygtig vis tager lang tid. Der vil derfor gå en række år, før vi får den fulde effekt at se. Ikke desto mindre vil andre nordiske lande kunne have god gavn af en sådan beskrivelse. Swentec afleverer sin handlingsplan for svensk miljøteknik i december 2009 og lukkes med udgangen af 2010. Den nye svenske strategi bliver først offentliggjort primo september, dvs. 1½ år efter forslaget til handlingsplan. Det må siges at være for længe, hvis man skal have rigtig gang i et område. Som en særlig svensk ekspertise må man nævne offentlige grønne indkøb eller udbud. Her er Sverige ledende blandt de nordiske lande, og det vil være meget hjælpsomt, om Sverige ville samle hele sin erfaring i en enkelt publikation, de kan anvendes af andre. Den nye svenske strategi må siges at være prisværdig kort og meget målrettet på en række centrale områder. Man har lært af tidligere for store arbejder, hvor det er vanskeligt at følge op på alle anbefalingerne. Strategien skal dog udfyldes og gennemføres. Der synes at mangle et klart centrum for ansvaret for strategien. Det er dog relevant at slå fast, at man med strategien får en rimelig klar statslig strategi med fordeling af en række opgaver. Et problem, som skal løses, er dog en mere klar arbejdsdeling mellem statslige aktører. Miljøeffektiv teknologi eller miljøteknologi i de nordiske lande 195
Page 1:
Miljøeffektiv teknologi eller milj
Page 6 and 7:
Miljøeffektiv teknologi eller milj
Page 8 and 9:
8. Summary ........................
Page 10 and 11:
det videre fælles arbejde, hvor ma
Page 12 and 13:
Tendenser Det synes nærmest umulig
Page 14 and 15:
for talmateriale, der kan give en b
Page 16 and 17:
I perioden fra 2004-2007 var der me
Page 18 and 19:
Cleantech begrebet bruges også hyp
Page 20 and 21:
Eksport Eksporten af miljøeffektiv
Page 22 and 23:
Generelt må det siges, at der stil
Page 24 and 25:
Det er også vigtigt at have gode h
Page 26 and 27:
lig bedre agere. Miljøministeriern
Page 28 and 29:
Eksporten fra sektoren bør opgøre
Page 30 and 31:
Danmark Det foreslås, at Danmark,
Page 32 and 33:
1.1.1 Formål med publikationen For
Page 34 and 35:
Det andet tema om „forbedrede mar
Page 36 and 37:
EU-landene scoringsmæssigt er sat
Page 38 and 39:
3 områder: 1) innovativ skibstekno
Page 40 and 41:
Nordisk Ministerråd arrangerede i
Page 42 and 43:
1.1.5 Kobling til Bæredygtig Udvik
Page 44 and 45:
ede udviklingslande. Som sådan er
Page 46 and 47:
Der vil som sådan være tale om et
Page 48 and 49:
skyld bruger betydelige ressourcer
Page 51 and 52:
2. Danmarks indsats for miljøeffek
Page 53 and 54:
kerhed i forbindelse med opgørelse
Page 55 and 56:
mellem energi generelt og vind i 20
Page 57 and 58:
idrag til løsningen af en række n
Page 59 and 60:
område. Der har følgelig heller i
Page 61 and 62:
Spildevand i Chongging (etableret i
Page 63 and 64:
C) Forskning Forskningsaktivitetern
Page 65 and 66:
En række af projekterne relaterer
Page 67 and 68:
meget længe tiltrukket sig politis
Page 69 and 70:
Umiddelbart efter at Klimakommissio
Page 71 and 72:
kommissionens godkendelse af EUDP-p
Page 73 and 74:
demonstration. For året 2010 var d
Page 75 and 76:
og til vej- og nichetransport. En b
Page 77 and 78:
lave produktionspris. Målet er at
Page 79 and 80:
2.4 Miljøeffektive landbrugsteknol
Page 81 and 82:
konkrete initiativer skal gennemfø
Page 83 and 84:
Fødevaresikkerhed og sundhed De mi
Page 85 and 86:
2.5 Erhvervsrelateret indsats for m
Page 87 and 88:
energirigtig renovering og et proje
Page 89 and 90:
direkte vækst. 101 I modsætning t
Page 91 and 92:
En virksomhed NoNOx har udviklet en
Page 93 and 94:
2.10 Konklusion på Danmarks aktivi
Page 95 and 96:
3. Finlands indsats for miljøtekno
Page 97 and 98:
3.2 Vurderinger og initiativer for
Page 99 and 100:
le ekspertcentre. OSKE arbejder med
Page 101 and 102:
Efterfølgende vurderinger af progr
Page 103 and 104:
„The Government will draw up a lo
Page 105 and 106:
Innovationens nye form I september
Page 107 and 108:
de kilder i 2020 og denne andel ska
Page 109 and 110:
ovenfor under indledningsafsnittet.
Page 111 and 112:
I 2010 har Tekes dermed samlet ydet
Page 113 and 114:
ter og tjenester, som forbedrer ene
Page 115 and 116:
ingsmekanisme, som fører til, at d
Page 117:
på med ikke at introducere for man
Page 120 and 121:
De fleste af de pågældende virkso
Page 122 and 123:
Ministeriets rolle inkluderer alle
Page 124 and 125:
dette område. For eksempel blev de
Page 126 and 127:
ekommendationer, som igen føres fr
Page 128 and 129:
4.3 Tilskud fra den islandske reger
Page 130 and 131:
En samlet bedømmelse for hvert pro
Page 132 and 133:
herunder navnlig foranstaltninger m
Page 134 and 135:
industrien og skaber eksport. Det i
Page 136 and 137:
også nævne selskaberne Northern L
Page 138 and 139:
som bl.a. afspejles i producenterne
Page 140 and 141:
sammen med emner inden for samfunds
Page 143 and 144:
5. Norges indsats for miljøteknolo
Page 145 and 146: svarlig for det erhvervsmæssige el
Page 147 and 148: melding gennemgås muligheden for a
Page 149 and 150: Bruge offentlige indkøb/grønne in
Page 151 and 152: Interviews af 85 virksomheder af de
Page 153 and 154: Rapporten har karakter af et notat,
Page 155 and 156: interessant for Norge at satse på.
Page 157 and 158: miljøteknologi i 2011, dvs. af de
Page 159 and 160: en klimafond. Det kan forklares ved
Page 161 and 162: Ad 5) Anskaffelser i offentlige og
Page 163 and 164: Bilag 2 til handlingsplanen: Gennem
Page 165 and 166: pr. år og det samme beløb fra ind
Page 167 and 168: tagelse og yderligere detaljering a
Page 169 and 170: dukterne er en bøje til forskellig
Page 171: placeret i Innovasjon Norge. Strate
Page 174 and 175: form af hele livscyklussen. Dermed
Page 176 and 177: at fremme vækst og velstand. NUTEK
Page 178 and 179: Forskningsstrategi for miljøteknik
Page 180 and 181: området, samt fremme koordinering
Page 182 and 183: Det var 25 af nogle af de vigtigste
Page 184 and 185: 6.3 Overblik og samlede tiltag fra
Page 186 and 187: Forskningsmidlerne har resulteret i
Page 188 and 189: Delegationen har afrapporteret de f
Page 190 and 191: Slumforbedringer indebærer en soci
Page 192 and 193: a) For at øge den samlede effekt a
Page 194 and 195: eliggenhed i Sverige. Denne databas
Page 199 and 200: 7. Litteraturliste Der er lavet en
Page 201 and 202: Dræbye: grundlaget for statistik f
Page 203 and 204: Aarhus Universitet: Oversigt over m
Page 205 and 206: New Business Venture Funds hjemmesi
Page 207: Teknikmarknad: Notat om tilskudsmid
Page 210 and 211: Trends It seems almost impossible t
Page 212 and 213: EUR in 2010. This figure Clean Tech
Page 214 and 215: Norway In Norway, the number of com
Page 216 and 217: Norway, which largely follows the E
Page 218 and 219: One should also not hesitate to ana
Page 220 and 221: drawing board. First late in the pe
Page 222 and 223: idea to make a larger sample collec
Page 224 and 225: and to a less degree grant administ
Page 226 and 227: Provision should be made for an ann
Page 228 and 229: tional angle, but also hopefully a
show all

Miljøeffektiv teknologi eller miljøteknologi i de ... - Ecoinnovation

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?