Miljøeffektiv teknologi eller miljøteknologi i de ... - Ecoinnovation

More documents

Recommendations

Info

3 områder: 1) innovativ skibsteknologi, 2) energieffektive og miljøvenlige bygninger, og 3) biologisk innovation. Hvert af områderne har 3 konkrete eksempler. Dette er interessant i sig selv, men løfter heller ikke diskussionen over det gode eksempel. Det må vel siges at være den letteste form for information at fortælle det gode eksempel. Man kan tilmed efterspørge flere af disse fortællinger om gode eksempler, hvor virksomheder har udviklet eller opfundet teknologi. Det kan være lærerigt at læse om eksemplerne. En anden væsentlig nordisk rapport er Innovation Systems and Environmental Technologies, som blev udgivet i 2008. 16 Nordisk Ministerråd gennemførte i 2006–07 et 2 årsprojekt om Green Market and Clean Technologies – Leading Nordic Innovation and Technological Potential for Future Markets. Formålet med studiet var at analysere, hvordan man kan udvikle og sprede miljøeffektive teknologier ved at studere gennemførte analyser og selv gennemføre specifikke empiriske studier. Rapporten gennemgår en del teori om innovationer og taler om innovationssystemer. Den beskriver teknologi „push“ og markeds „pull“, som de to yderpunkter i en forklaring på, hvorfor innovationer sker. Der er gennemført 3 empiriske studier af teknologiområder: 1) byggeindustrien, 2) papirindustri (pulp and paper) og 3) mobiltelefon sektoren. For hvert af disse 3 områder er der lavet et studie, som Nordisk Ministerråd også har udgivet. På baggrund af disse studier gives vurderinger af, hvad der skal til for at fremme innovation: f.eks. viden, human ressources, privat og offentlig finansiering, og markedsforhold. Rapporten kobler sig også til EU’s strategi for ETAP og giver nogle anbefalinger på, hvad der kan gøres. Som opfølgning på analysearbejdet med Green Market and Clean Technologies blev der afholdt en konference med 70 deltagere i september 2008 om Environmental Technology and Innovation – Drivers and Policy Measures. Der er lavet en rapport fra konferencen. 17 En række anbefalinger er fremhævet. Det er gode anbefalinger, men man må også sige, at de er ikke overraskende. På konferencen blev der også holdt to indlæg, som havde stor relevans til temaet, men som ikke umiddelbart var en del af det store projekt: 1) om myndighedernes muligheder for at påvirke Ecodesign og 2) Teknologiske udbud (procurement). I løbet af 2010 førte man i det nordiske samarbejde en drøftelse om, hvordan man i nordisk regi kunne bidrage til grøn vækst. Man lavede en rapport om Greening the Economy: Nordic experiences and challenges, som var færdig i januar 2011. 18 Denne rapport er en grundig gennem- ────────────────────────── 16 Norden: Innovation Systems and Environmental Technologies, TemaNord 2008:565, 80 sider. 17 Norden: Environmental Technology and Innovation – Drivers and Policy Measures, Summary notes from the NMRIPP Conference, Copenhagen, 2-3 september 2008, januar 2009, 44 sider. 18 Nordisk Ministerråd: Greening the Economy: Nordic experiences and challenges, „Synthesis report“, udført af Vista Analyse, den 31. January 2011, 121 sider. 36 Miljøeffektiv teknologi eller miljøteknologi i de nordiske lande
gang af, hvad de nordiske lande har gjort siden 1970’erne med hensyn til miljøregulering, især anvendelsen af økonomiske styringsmidler, samt beskrivelse af vækstudviklingen i de nordiske lande. Rapporten er grundig. Den dækker bredt og på udmærket vis den udvikling, der har været i de nordiske lande. Den bygger primært på nordisk materiale udarbejdet af Nordisk Ministerråd, temanordrapporter og OECD for overordnede analytiske studier af temaet, samt enkelte studier om de nordiske lande. Som rapporten fortolker grøn vækst, er det mere en indirekte funktion af miljøreguleringen og økonomiske styringsmidler, og hvad man har opnået i økonomisk udvikling, end bevidste handlinger for at drive grøn vækst fremad. Denne erkendelse er først blevet virkelig som led i finanskrisen og overvejelser om at fremme grøn vækst. Der er også i rapporten et særligt kapitel (nr. 5) om Innovation in green technologies – some cases. Efter en gennemgang af de nordiske landes energisystemer, som det vigtigste grundlag for innovation, beskrives en række cases, som i udpræget grad er gentagelser af den tidligere nævnte publikation om Nordic Environmental Technology og rapporten om Innovation Systems and Environmental Technologies. Eksemplerne er udmærkede og inspirerende som viden om, hvad der konkret er sket i flere eksempler. Man kan kritisere rapporten for at være for fokuseret på økonomiske styringsmidler som instrument. Dette meldes dog også eksplicit ud og må anses som den klassiske økonomiske tilgang til temaet om udvikling af miljøeffektiv teknologi. Administrative instrumenter vurderes ikke nær så højt som virkemidler. Der er dog mange reguleringssituationer, hvor administrative instrumenter har virket udmærket i fremme af miljøeffektiv teknologi. Rapporten synes dog heller ikke at bekymre sig om de mange situationer, hvor økonomiske styringsmidler er skruet dårligt sammen, mangler opdatering etc. Man kan også fremhæve de noget traditionelle synspunkter på subsidier, som rapporten deler med mange andre økonomer og ikke mindst OECD’s udmeldinger. Her ses subsidier generelt som uhensigtsmæssig statsstøtte, og det anbefales kun at satse på forskning og udvikling. Denne tilgang afskærer imidlertid et stærkt instrument, som ofte synes at sætte sig mellem forskning og udvikling og markedsføring, nemlig tilskud til demonstrationsanlæg for at få afprøvet en bestemt teknologi i fuldskala til endelig markedsintroduktion. Den foreliggende rapport om de nordiske landes indsats for miljøeffektive teknologier vil argumentere for, at der ofte mangler tilstrækkelige midler til introduktion af fuldskalaanlæg. Naturligvis bør man også drøfte værdien af mere generelle subsidier til fremme af særlige teknologier. Det er naturligvis klogt, at disse gøres tidsbegrænsede. Miljøeffektiv teknologi eller miljøteknologi i de nordiske lande 37
Page 1: Miljøeffektiv teknologi eller milj
Page 6 and 7: Miljøeffektiv teknologi eller milj
Page 8 and 9: 8. Summary ........................
Page 10 and 11: det videre fælles arbejde, hvor ma
Page 12 and 13: Tendenser Det synes nærmest umulig
Page 14 and 15: for talmateriale, der kan give en b
Page 16 and 17: I perioden fra 2004-2007 var der me
Page 18 and 19: Cleantech begrebet bruges også hyp
Page 20 and 21: Eksport Eksporten af miljøeffektiv
Page 22 and 23: Generelt må det siges, at der stil
Page 24 and 25: Det er også vigtigt at have gode h
Page 26 and 27: lig bedre agere. Miljøministeriern
Page 28 and 29: Eksporten fra sektoren bør opgøre
Page 30 and 31: Danmark Det foreslås, at Danmark,
Page 32 and 33: 1.1.1 Formål med publikationen For
Page 34 and 35: Det andet tema om „forbedrede mar
Page 36 and 37: EU-landene scoringsmæssigt er sat
Page 40 and 41: Nordisk Ministerråd arrangerede i
Page 42 and 43: 1.1.5 Kobling til Bæredygtig Udvik
Page 44 and 45: ede udviklingslande. Som sådan er
Page 46 and 47: Der vil som sådan være tale om et
Page 48 and 49: skyld bruger betydelige ressourcer
Page 51 and 52: 2. Danmarks indsats for miljøeffek
Page 53 and 54: kerhed i forbindelse med opgørelse
Page 55 and 56: mellem energi generelt og vind i 20
Page 57 and 58: idrag til løsningen af en række n
Page 59 and 60: område. Der har følgelig heller i
Page 61 and 62: Spildevand i Chongging (etableret i
Page 63 and 64: C) Forskning Forskningsaktivitetern
Page 65 and 66: En række af projekterne relaterer
Page 67 and 68: meget længe tiltrukket sig politis
Page 69 and 70: Umiddelbart efter at Klimakommissio
Page 71 and 72: kommissionens godkendelse af EUDP-p
Page 73 and 74: demonstration. For året 2010 var d
Page 75 and 76: og til vej- og nichetransport. En b
Page 77 and 78: lave produktionspris. Målet er at
Page 79 and 80: 2.4 Miljøeffektive landbrugsteknol
Page 81 and 82: konkrete initiativer skal gennemfø
Page 83 and 84: Fødevaresikkerhed og sundhed De mi
Page 85 and 86: 2.5 Erhvervsrelateret indsats for m
Page 87 and 88: energirigtig renovering og et proje
Page 89 and 90:
direkte vækst. 101 I modsætning t
Page 91 and 92:
En virksomhed NoNOx har udviklet en
Page 93 and 94:
2.10 Konklusion på Danmarks aktivi
Page 95 and 96:
3. Finlands indsats for miljøtekno
Page 97 and 98:
3.2 Vurderinger og initiativer for
Page 99 and 100:
le ekspertcentre. OSKE arbejder med
Page 101 and 102:
Efterfølgende vurderinger af progr
Page 103 and 104:
„The Government will draw up a lo
Page 105 and 106:
Innovationens nye form I september
Page 107 and 108:
de kilder i 2020 og denne andel ska
Page 109 and 110:
ovenfor under indledningsafsnittet.
Page 111 and 112:
I 2010 har Tekes dermed samlet ydet
Page 113 and 114:
ter og tjenester, som forbedrer ene
Page 115 and 116:
ingsmekanisme, som fører til, at d
Page 117:
på med ikke at introducere for man
Page 120 and 121:
De fleste af de pågældende virkso
Page 122 and 123:
Ministeriets rolle inkluderer alle
Page 124 and 125:
dette område. For eksempel blev de
Page 126 and 127:
ekommendationer, som igen føres fr
Page 128 and 129:
4.3 Tilskud fra den islandske reger
Page 130 and 131:
En samlet bedømmelse for hvert pro
Page 132 and 133:
herunder navnlig foranstaltninger m
Page 134 and 135:
industrien og skaber eksport. Det i
Page 136 and 137:
også nævne selskaberne Northern L
Page 138 and 139:
som bl.a. afspejles i producenterne
Page 140 and 141:
sammen med emner inden for samfunds
Page 143 and 144:
5. Norges indsats for miljøteknolo
Page 145 and 146:
svarlig for det erhvervsmæssige el
Page 147 and 148:
melding gennemgås muligheden for a
Page 149 and 150:
Bruge offentlige indkøb/grønne in
Page 151 and 152:
Interviews af 85 virksomheder af de
Page 153 and 154:
Rapporten har karakter af et notat,
Page 155 and 156:
interessant for Norge at satse på.
Page 157 and 158:
miljøteknologi i 2011, dvs. af de
Page 159 and 160:
en klimafond. Det kan forklares ved
Page 161 and 162:
Ad 5) Anskaffelser i offentlige og
Page 163 and 164:
Bilag 2 til handlingsplanen: Gennem
Page 165 and 166:
pr. år og det samme beløb fra ind
Page 167 and 168:
tagelse og yderligere detaljering a
Page 169 and 170:
dukterne er en bøje til forskellig
Page 171:
placeret i Innovasjon Norge. Strate
Page 174 and 175:
form af hele livscyklussen. Dermed
Page 176 and 177:
at fremme vækst og velstand. NUTEK
Page 178 and 179:
Forskningsstrategi for miljøteknik
Page 180 and 181:
området, samt fremme koordinering
Page 182 and 183:
Det var 25 af nogle af de vigtigste
Page 184 and 185:
6.3 Overblik og samlede tiltag fra
Page 186 and 187:
Forskningsmidlerne har resulteret i
Page 188 and 189:
Delegationen har afrapporteret de f
Page 190 and 191:
Slumforbedringer indebærer en soci
Page 192 and 193:
a) For at øge den samlede effekt a
Page 194 and 195:
eliggenhed i Sverige. Denne databas
Page 196 and 197:
6.7 Konklusion på Sverige aktivite
Page 199 and 200:
7. Litteraturliste Der er lavet en
Page 201 and 202:
Dræbye: grundlaget for statistik f
Page 203 and 204:
Aarhus Universitet: Oversigt over m
Page 205 and 206:
New Business Venture Funds hjemmesi
Page 207:
Teknikmarknad: Notat om tilskudsmid
Page 210 and 211:
Trends It seems almost impossible t
Page 212 and 213:
EUR in 2010. This figure Clean Tech
Page 214 and 215:
Norway In Norway, the number of com
Page 216 and 217:
Norway, which largely follows the E
Page 218 and 219:
One should also not hesitate to ana
Page 220 and 221:
drawing board. First late in the pe
Page 222 and 223:
idea to make a larger sample collec
Page 224 and 225:
and to a less degree grant administ
Page 226 and 227:
Provision should be made for an ann
Page 228 and 229:
tional angle, but also hopefully a
show all

Miljøeffektiv teknologi eller miljøteknologi i de ... - Ecoinnovation

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?