Miljøeffektiv teknologi eller miljøteknologi i de ... - Ecoinnovation

More documents

Recommendations

Info

for talmateriale, der kan give en bedre forståelse for sektorens størrelse, og hvad der reelt sker. En statslig myndighed bør kobles på et sådant årligt talmateriale for at sikre kontinuiteten. Den uafhængige finske innovations fond, Sitra, har promoveret området frem i en række år. Sitra lavede i 2007 Finlands første handlingsplan for miljøteknologi, hvor visionen var, at Finland skulle være det mest kendte cleantech land i verden i 2012. Sitra efterspørger i sit forslag til strategi en strategisk ejer af handlingsplanen, som kun kan være regeringen. Den finske regering svarer kun indirekte ved at nævne miljøteknologi, som et område, der prioriteres. Det kan nævnes, at Finland måske er verdens stærkeste forsknings- og innovationsland. Arbejdet med forskning og innovation står meget stærkt i Finland. Man har også arbejdet mere end de andre nordiske lande med brugerdrevet innovation, herunder miljøteknologi, som et middel til at fremme innovation. Finland arbejder mere intensivt med efterspørgselssiden and de andre nordiske lande ved bl.a. at udgive en publikation om regulering som efterspørgselsdriver. Finland har endvidere fokuseret mere på patenter end de andre nordiske lande. Det nærmeste man kommer en ny strategi for miljøteknologi i Finland er den finske finansieringsstyrelse for forskning og innovation Tekes’ publikation om grøn vækst – Finlands position i miljøteknologi. Drøftelser om grøn vækst og grøn økonomi har allerede kørt i Finland i et par år. Tekes konkluderer, at Finland stadig ikke har en klar strategi og en tydelig politik for grøn vækst og miljøteknologi. Tekes’ rapport lover godt for fremtiden for miljøteknologi i Finland, men den skal naturligvis implementeres. Selvom regeringen arbejder med flere lovende initiativer om bioøkonomi, naturressourcer og nævner ambitioner på det miljøteknologiske områder, er der behov for en mere klar samlet regeringsudmelding fra den finske regering. Dette behøver ikke at være noget større arbejde, men kan udmærket gøres i form af en mindre publikation. Island I Island vurderes det, at der er lidt over 40 virksomheder, som kan tælles med til gruppen af miljøteknologiske virksomheder. Over halvdelen af disse virksomheder arbejder med energiteknologi, herunder 8 med speciale i geotermisk energi. Den årlige omsætning skønnes at være 700 mio. DKK og antal ansatte kan fastsættes til ca. 1.200, mens eksporten kan fastsættes til 325 mio. DKK i 2010. Tallene er meget usikre, men bedre end det man hidtil ser om sådanne opgørelser i Island. Der kan ikke herske nogen tvivl om, at der er et stort behov i Island for at få en mere kontinuerlig kortlægning af området år for år. Dette gælder ikke kun statistik om sektoren, men også analyser af delsektorer. Her har man set en analyse af den geotermiske sektor, som lover godt. De statslige aktører i Island har stort set ikke interesseret sig for miljøeffektiv teknologi eller miljøteknologi under opstarten i EU med ETAP osv. De har ikke rigtig gjort noget andet end betragtet miljøteknologi, 12 Miljøeffektiv teknologi eller miljøteknologi i de nordiske lande
som enhver anden form for innovation og udvikling. Interessen er kommet fra en række virksomheder, som har set mulighederne for udvikling. Med parlamentets arbejde med grøn økonomi og rapporten herom har Island dog taget et meget stort skridt fremad. Ingen andre lande i Norden har lavet en så detaljeret rapport om grøn økonomi, hvilket er bemærkelsesværdigt. Dermed har Island på en måde bragt sig på linje eller er i hvert fald godt med fra at have ignoreret området rimeligt længe. De andre nordiske lande bør interessere sig for rapporten om grøn økonomi, når den snart forelægger på engelsk. Man kan håbe, at Islands regering vil implementere samtlige anbefalinger i rapporten på en effektiv måde. Island har en helt unik situation internationalt med de store geotermiske kilder. Allerede nu udnyttes de geotermiske kilder til elektricitet, og der er tilmed en stor del af energien, som i selve udnyttelsen går tabt. Så man kan nå meget længere i udnyttelsesgrad. Internationalt er der dog en begrænsning i eksport mv., fordi langt de fleste lande ikke har samme geotermiske forhold som Island. Islands energikilder bør kunne udnyttes til at fremme en langt mere miljøvenlig transportsektor, hvilket der også arbejdes på. Det kan dog gøres langt bedre med mere fokus end i dag. På dette område og andre sideeffekter fra de geotermiske kilder synes Island at have store muligheder for at udvikle sig til et interessant miljøteknologisk land. Også samlet set, som det måske første klimagasneutrale samfund i verden, kan Island nå meget langt. Det er naturligvis en diskussion om, hvordan man skal gribe opgaven an. Det er forståeligt, at Island ønsker at tiltrække produktion af f.eks. aluminium, som kan gøres ekstra billigt ved at udnytte billig energi. I sådanne situationer må man vurdere, hvordan man kan opnå de bedste helhedsløsninger. Ud over at gennemføre anbefalinger fra rapporten om grøn økonomi bør den islandske regering udarbejde en strategi og en langsigtet handlingsplan for fremme af miljøteknologi. Dette er nok den vigtigste anbefaling for Island. Herudover skal disse aktiviteter gennemføres effektivt med bedre og mere målrettede tilskudssystemer, bedre anvendelse af økonomiske styringsmidler, samt fremme af efterspørgslen, hvor det giver mening i et lille land som Island. Norge I Norge er antallet af virksomheder i den miljøteknologiske sektor opgjort til ca. 300 i 2011. De har en omsætning på 18 mia. NOK og 6.000 ansatte. Eksporten er opgjort til 6,7 mia. NOK i 2010. Denne eksportopgørelse bygger på 114 virksomheder og må anses for at være rimelig konservativ. Eksporttallet kan meget vel være større. Der bør i Norge være en styrkelse af statistik for miljøteknologi, både hvad angår antal af virksomheder og eksport, samt gerne underinddelinger for at give det bedste billede. En statslig aktør bør involvere sig i dette statistikarbejde eller udpeges hertil. Det bør i det mindste have en større opmærksomhed. Miljøeffektiv teknologi eller miljøteknologi i de nordiske lande 13
Page 1: Miljøeffektiv teknologi eller milj
Page 6 and 7: Miljøeffektiv teknologi eller milj
Page 8 and 9: 8. Summary ........................
Page 10 and 11: det videre fælles arbejde, hvor ma
Page 12 and 13: Tendenser Det synes nærmest umulig
Page 16 and 17: I perioden fra 2004-2007 var der me
Page 18 and 19: Cleantech begrebet bruges også hyp
Page 20 and 21: Eksport Eksporten af miljøeffektiv
Page 22 and 23: Generelt må det siges, at der stil
Page 24 and 25: Det er også vigtigt at have gode h
Page 26 and 27: lig bedre agere. Miljøministeriern
Page 28 and 29: Eksporten fra sektoren bør opgøre
Page 30 and 31: Danmark Det foreslås, at Danmark,
Page 32 and 33: 1.1.1 Formål med publikationen For
Page 34 and 35: Det andet tema om „forbedrede mar
Page 36 and 37: EU-landene scoringsmæssigt er sat
Page 38 and 39: 3 områder: 1) innovativ skibstekno
Page 40 and 41: Nordisk Ministerråd arrangerede i
Page 42 and 43: 1.1.5 Kobling til Bæredygtig Udvik
Page 44 and 45: ede udviklingslande. Som sådan er
Page 46 and 47: Der vil som sådan være tale om et
Page 48 and 49: skyld bruger betydelige ressourcer
Page 51 and 52: 2. Danmarks indsats for miljøeffek
Page 53 and 54: kerhed i forbindelse med opgørelse
Page 55 and 56: mellem energi generelt og vind i 20
Page 57 and 58: idrag til løsningen af en række n
Page 59 and 60: område. Der har følgelig heller i
Page 61 and 62: Spildevand i Chongging (etableret i
Page 63 and 64: C) Forskning Forskningsaktivitetern
Page 65 and 66:
En række af projekterne relaterer
Page 67 and 68:
meget længe tiltrukket sig politis
Page 69 and 70:
Umiddelbart efter at Klimakommissio
Page 71 and 72:
kommissionens godkendelse af EUDP-p
Page 73 and 74:
demonstration. For året 2010 var d
Page 75 and 76:
og til vej- og nichetransport. En b
Page 77 and 78:
lave produktionspris. Målet er at
Page 79 and 80:
2.4 Miljøeffektive landbrugsteknol
Page 81 and 82:
konkrete initiativer skal gennemfø
Page 83 and 84:
Fødevaresikkerhed og sundhed De mi
Page 85 and 86:
2.5 Erhvervsrelateret indsats for m
Page 87 and 88:
energirigtig renovering og et proje
Page 89 and 90:
direkte vækst. 101 I modsætning t
Page 91 and 92:
En virksomhed NoNOx har udviklet en
Page 93 and 94:
2.10 Konklusion på Danmarks aktivi
Page 95 and 96:
3. Finlands indsats for miljøtekno
Page 97 and 98:
3.2 Vurderinger og initiativer for
Page 99 and 100:
le ekspertcentre. OSKE arbejder med
Page 101 and 102:
Efterfølgende vurderinger af progr
Page 103 and 104:
„The Government will draw up a lo
Page 105 and 106:
Innovationens nye form I september
Page 107 and 108:
de kilder i 2020 og denne andel ska
Page 109 and 110:
ovenfor under indledningsafsnittet.
Page 111 and 112:
I 2010 har Tekes dermed samlet ydet
Page 113 and 114:
ter og tjenester, som forbedrer ene
Page 115 and 116:
ingsmekanisme, som fører til, at d
Page 117:
på med ikke at introducere for man
Page 120 and 121:
De fleste af de pågældende virkso
Page 122 and 123:
Ministeriets rolle inkluderer alle
Page 124 and 125:
dette område. For eksempel blev de
Page 126 and 127:
ekommendationer, som igen føres fr
Page 128 and 129:
4.3 Tilskud fra den islandske reger
Page 130 and 131:
En samlet bedømmelse for hvert pro
Page 132 and 133:
herunder navnlig foranstaltninger m
Page 134 and 135:
industrien og skaber eksport. Det i
Page 136 and 137:
også nævne selskaberne Northern L
Page 138 and 139:
som bl.a. afspejles i producenterne
Page 140 and 141:
sammen med emner inden for samfunds
Page 143 and 144:
5. Norges indsats for miljøteknolo
Page 145 and 146:
svarlig for det erhvervsmæssige el
Page 147 and 148:
melding gennemgås muligheden for a
Page 149 and 150:
Bruge offentlige indkøb/grønne in
Page 151 and 152:
Interviews af 85 virksomheder af de
Page 153 and 154:
Rapporten har karakter af et notat,
Page 155 and 156:
interessant for Norge at satse på.
Page 157 and 158:
miljøteknologi i 2011, dvs. af de
Page 159 and 160:
en klimafond. Det kan forklares ved
Page 161 and 162:
Ad 5) Anskaffelser i offentlige og
Page 163 and 164:
Bilag 2 til handlingsplanen: Gennem
Page 165 and 166:
pr. år og det samme beløb fra ind
Page 167 and 168:
tagelse og yderligere detaljering a
Page 169 and 170:
dukterne er en bøje til forskellig
Page 171:
placeret i Innovasjon Norge. Strate
Page 174 and 175:
form af hele livscyklussen. Dermed
Page 176 and 177:
at fremme vækst og velstand. NUTEK
Page 178 and 179:
Forskningsstrategi for miljøteknik
Page 180 and 181:
området, samt fremme koordinering
Page 182 and 183:
Det var 25 af nogle af de vigtigste
Page 184 and 185:
6.3 Overblik og samlede tiltag fra
Page 186 and 187:
Forskningsmidlerne har resulteret i
Page 188 and 189:
Delegationen har afrapporteret de f
Page 190 and 191:
Slumforbedringer indebærer en soci
Page 192 and 193:
a) For at øge den samlede effekt a
Page 194 and 195:
eliggenhed i Sverige. Denne databas
Page 196 and 197:
6.7 Konklusion på Sverige aktivite
Page 199 and 200:
7. Litteraturliste Der er lavet en
Page 201 and 202:
Dræbye: grundlaget for statistik f
Page 203 and 204:
Aarhus Universitet: Oversigt over m
Page 205 and 206:
New Business Venture Funds hjemmesi
Page 207:
Teknikmarknad: Notat om tilskudsmid
Page 210 and 211:
Trends It seems almost impossible t
Page 212 and 213:
EUR in 2010. This figure Clean Tech
Page 214 and 215:
Norway In Norway, the number of com
Page 216 and 217:
Norway, which largely follows the E
Page 218 and 219:
One should also not hesitate to ana
Page 220 and 221:
drawing board. First late in the pe
Page 222 and 223:
idea to make a larger sample collec
Page 224 and 225:
and to a less degree grant administ
Page 226 and 227:
Provision should be made for an ann
Page 228 and 229:
tional angle, but also hopefully a
show all

Miljøeffektiv teknologi eller miljøteknologi i de ... - Ecoinnovation

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?