Miljøeffektiv teknologi eller miljøteknologi i de ... - Ecoinnovation

More documents

Recommendations

Info

Eksport Eksporten af miljøeffektiv teknologi er valgt som en klar indikator på, hvor international stærk et lands aktiviteter inden for området er. Danmark er opgjort til i 2010 at have en eksport på 85 mia. DKK med 55 til klima/energi og 30 til miljø. Finland er opgjort til at have en eksport på ca. 13,5 mia. EUR i 2010. Island er vurderet til at have en eksport på 325 mio. DKK i 2010. Norge er vurderet til at have en eksport på 6,7 mia. NOK i 2010. I Sverige er eksporten opgjort til 40 mia. SEK i 2009, men den kan udmærket værre større. At Danmark har en stor eksport skyldes primært vindmølleindustrien, som er meget stor i Danmark. Finland har den største eksport, hvilket er et tal der kommer fra Clean Tech Finland, og ikke er bekræftet fra officiel finsk side. Det er overordentlig vigtigt, at man kan bestemme eksportens størrelse rimelig korrekt. Med dette tal kan man vurdere, hvordan man står internationalt. Fokus kan naturligvis også være på import, som ofte vurderes som en svaghed for et land, hvorfor man forsøger at fremme hjemlandets aktører til at producere produkter, der bliver importeret. Drøftelserne i Danmark kan illustrere, hvor vanskeligt det er, når flere aktører forsøger at vurdere størrelser i eksporten. Her er der vurderinger samlet om klima/energi og miljø. Klima/energi synes at have fundet et vist fælles fodslag, men der er stadig drøftelser, mens miljødelen helt mangler et grundlag. Hvis man ikke har en aktør for hele området, som står for opgørelsen, som f.eks. i Sverige, kan man med fordel opdele eksportstatistik i en klima/energidel og en miljødel. Blot skal man huske ikke at lave overlap mellem de to opgørelser. Det er også vigtigt, at der er en statslig aktør, som har det endelige ansvar for eksporttallet og sikrer en årlig opgørelse. Altså kontinuitet og åbenhed om tallene er central. Patenter Et andet område, som det kan være interessant at vurdere et lands styrke på, er antallet af opnåede patenter. Hvis man analyserer antallet af patenter over tid f.eks. i perioden 2000–2011 kan man få et godt overblik over, hvor stærkt et område man har med at gøre. Man kan både gøre dette samlet for miljøeffektive teknologi, men også nedbrudt på enkeltområder. Det giver et klart billede af, hvor delområdet står internationalt. Gennemgangen af de nordiske lande viser, at kun Finland har gjort dette systematisk som nævnt i Tekes’ nye strategi om Finlands position i miljøteknologi: Mod grøn vækst? Her bruger man en vurdering af antallet af patenter til at sige noget om styrke. Det bør på denne baggrund anbefales, at hvert af de nordiske lande forsøger at opgøre antallet af patenter, som en indikator på international styrke. 18 Miljøeffektiv teknologi eller miljøteknologi i de nordiske lande
Tilskudsmidler Tilskudsmidler er vel det mest centrale styringsmiddel, som alle lande bruger til at fremme udviklingen eller gennemførelsen af miljøeffektiv teknologi. I udgangspunktet har der også i spørgsmålene til landene i analysen været stor fokus på størrelsen af tilskudsmidler, tilskudsområder, programstyring, resultater etc. Det viser sig imidlertid, at når en tilskudspakke er vedtaget og pengene fordelt til en tilskudsadministrator, følges denne beslutning stort set ikke op med krav om styring, afrapportering, evaluering etc. Hvis dette systematisk gennemføres, må det siges, at ske implicit som en del af det almindelige styringssystem hos administrator. Det er i hvert fald ikke noget, som man fortæller til omverdenen. Der var ved projektstart en forventning om, at det lod sig gøre at opstille lister over områder og størrelser på tilskudsmidler, resultater etc. Det viser sig imidlertid hurtigt, at landene heller ikke selv er særlig gode til at skabe dette overblik. Så det er ikke noget, som er særlig tilgængeligt, og det er ikke lykkedes i dette projekt at få materiale frem, hvor tilskudsmidlernes størrelse er beskrevet meget detaljeret. De enkelte landeafsnit viser tal fra strategier og udmeldinger om fremtidig indsats, men det har ikke været mulig at skabe dette overblik tilbage i tid. Dette er uheldigt og bør kunne gøres bedre i fremtiden, hvis der kan skaffes mere information om tilskudsmidler. Er der tilstrækkelig med tilskudsmidler? Nogle gange finder man i rapporter udsagn om, at der er tilstrækkelig med midler, andre gange kan man finde udsagn om, at der mangler midler. Der er midler til rådighed i alle nordiske lande. De kunne givetvis være større, idet de fleste programmer viser, at der ansøges om flere midler, end der er til rådighed. Omvendt er det klart, at man ikke bare skal tilbyde midler på en meget nem måde. Det skal ikke være for let at få midlerne, så får man ikke nok ud af midlerne. Generelt kan man vel sige, at det må være ret nemt at afsætte flere midler til tilskudsmidler, eftersom de som regel er små i en samlet størrelsesorden set i forhold til så mange andre udgiftsområder. Tilskudsmidler kan gå til en række formål: forskning, udvikling og demonstration, nævnes hyppigt som 3 mål i en udviklingskæde. En sådan udviklingskæde gøres ofte mere detaljeret. Der er ingen tvivl om, at forskning hyppigt har fået flest midler. I EU har der også været en vis tilbageholdenhed overfor midler til demonstration, fordi det anses at være for tæt på generel statsstøtte. Dette synes imidlertid heldigvis at være fortid, idet man fra også EU’s side har erkendt, at der skal ganske mange midler til at demonstrere anlæg i den virkelige verden og ikke kun på tegnebordet. Først sent i perioden 2004–2011 kommer der mere fokus på demonstrationsanlæg, som nødvendige for at teknologierne skal komme til ordentlig afprøvning. Og det må også siges, at har man ikke midler til demonstration, kan mange teknologier ikke afprøves i virkeligheden. Derfor bør man altid sikre sig, at der er midler til demonstrationsanlæg, faktisk rigelige midler. Miljøeffektiv teknologi eller miljøteknologi i de nordiske lande 19
Page 1: Miljøeffektiv teknologi eller milj
Page 6 and 7: Miljøeffektiv teknologi eller milj
Page 8 and 9: 8. Summary ........................
Page 10 and 11: det videre fælles arbejde, hvor ma
Page 12 and 13: Tendenser Det synes nærmest umulig
Page 14 and 15: for talmateriale, der kan give en b
Page 16 and 17: I perioden fra 2004-2007 var der me
Page 18 and 19: Cleantech begrebet bruges også hyp
Page 22 and 23: Generelt må det siges, at der stil
Page 24 and 25: Det er også vigtigt at have gode h
Page 26 and 27: lig bedre agere. Miljøministeriern
Page 28 and 29: Eksporten fra sektoren bør opgøre
Page 30 and 31: Danmark Det foreslås, at Danmark,
Page 32 and 33: 1.1.1 Formål med publikationen For
Page 34 and 35: Det andet tema om „forbedrede mar
Page 36 and 37: EU-landene scoringsmæssigt er sat
Page 38 and 39: 3 områder: 1) innovativ skibstekno
Page 40 and 41: Nordisk Ministerråd arrangerede i
Page 42 and 43: 1.1.5 Kobling til Bæredygtig Udvik
Page 44 and 45: ede udviklingslande. Som sådan er
Page 46 and 47: Der vil som sådan være tale om et
Page 48 and 49: skyld bruger betydelige ressourcer
Page 51 and 52: 2. Danmarks indsats for miljøeffek
Page 53 and 54: kerhed i forbindelse med opgørelse
Page 55 and 56: mellem energi generelt og vind i 20
Page 57 and 58: idrag til løsningen af en række n
Page 59 and 60: område. Der har følgelig heller i
Page 61 and 62: Spildevand i Chongging (etableret i
Page 63 and 64: C) Forskning Forskningsaktivitetern
Page 65 and 66: En række af projekterne relaterer
Page 67 and 68: meget længe tiltrukket sig politis
Page 69 and 70: Umiddelbart efter at Klimakommissio
Page 71 and 72:
kommissionens godkendelse af EUDP-p
Page 73 and 74:
demonstration. For året 2010 var d
Page 75 and 76:
og til vej- og nichetransport. En b
Page 77 and 78:
lave produktionspris. Målet er at
Page 79 and 80:
2.4 Miljøeffektive landbrugsteknol
Page 81 and 82:
konkrete initiativer skal gennemfø
Page 83 and 84:
Fødevaresikkerhed og sundhed De mi
Page 85 and 86:
2.5 Erhvervsrelateret indsats for m
Page 87 and 88:
energirigtig renovering og et proje
Page 89 and 90:
direkte vækst. 101 I modsætning t
Page 91 and 92:
En virksomhed NoNOx har udviklet en
Page 93 and 94:
2.10 Konklusion på Danmarks aktivi
Page 95 and 96:
3. Finlands indsats for miljøtekno
Page 97 and 98:
3.2 Vurderinger og initiativer for
Page 99 and 100:
le ekspertcentre. OSKE arbejder med
Page 101 and 102:
Efterfølgende vurderinger af progr
Page 103 and 104:
„The Government will draw up a lo
Page 105 and 106:
Innovationens nye form I september
Page 107 and 108:
de kilder i 2020 og denne andel ska
Page 109 and 110:
ovenfor under indledningsafsnittet.
Page 111 and 112:
I 2010 har Tekes dermed samlet ydet
Page 113 and 114:
ter og tjenester, som forbedrer ene
Page 115 and 116:
ingsmekanisme, som fører til, at d
Page 117:
på med ikke at introducere for man
Page 120 and 121:
De fleste af de pågældende virkso
Page 122 and 123:
Ministeriets rolle inkluderer alle
Page 124 and 125:
dette område. For eksempel blev de
Page 126 and 127:
ekommendationer, som igen føres fr
Page 128 and 129:
4.3 Tilskud fra den islandske reger
Page 130 and 131:
En samlet bedømmelse for hvert pro
Page 132 and 133:
herunder navnlig foranstaltninger m
Page 134 and 135:
industrien og skaber eksport. Det i
Page 136 and 137:
også nævne selskaberne Northern L
Page 138 and 139:
som bl.a. afspejles i producenterne
Page 140 and 141:
sammen med emner inden for samfunds
Page 143 and 144:
5. Norges indsats for miljøteknolo
Page 145 and 146:
svarlig for det erhvervsmæssige el
Page 147 and 148:
melding gennemgås muligheden for a
Page 149 and 150:
Bruge offentlige indkøb/grønne in
Page 151 and 152:
Interviews af 85 virksomheder af de
Page 153 and 154:
Rapporten har karakter af et notat,
Page 155 and 156:
interessant for Norge at satse på.
Page 157 and 158:
miljøteknologi i 2011, dvs. af de
Page 159 and 160:
en klimafond. Det kan forklares ved
Page 161 and 162:
Ad 5) Anskaffelser i offentlige og
Page 163 and 164:
Bilag 2 til handlingsplanen: Gennem
Page 165 and 166:
pr. år og det samme beløb fra ind
Page 167 and 168:
tagelse og yderligere detaljering a
Page 169 and 170:
dukterne er en bøje til forskellig
Page 171:
placeret i Innovasjon Norge. Strate
Page 174 and 175:
form af hele livscyklussen. Dermed
Page 176 and 177:
at fremme vækst og velstand. NUTEK
Page 178 and 179:
Forskningsstrategi for miljøteknik
Page 180 and 181:
området, samt fremme koordinering
Page 182 and 183:
Det var 25 af nogle af de vigtigste
Page 184 and 185:
6.3 Overblik og samlede tiltag fra
Page 186 and 187:
Forskningsmidlerne har resulteret i
Page 188 and 189:
Delegationen har afrapporteret de f
Page 190 and 191:
Slumforbedringer indebærer en soci
Page 192 and 193:
a) For at øge den samlede effekt a
Page 194 and 195:
eliggenhed i Sverige. Denne databas
Page 196 and 197:
6.7 Konklusion på Sverige aktivite
Page 199 and 200:
7. Litteraturliste Der er lavet en
Page 201 and 202:
Dræbye: grundlaget for statistik f
Page 203 and 204:
Aarhus Universitet: Oversigt over m
Page 205 and 206:
New Business Venture Funds hjemmesi
Page 207:
Teknikmarknad: Notat om tilskudsmid
Page 210 and 211:
Trends It seems almost impossible t
Page 212 and 213:
EUR in 2010. This figure Clean Tech
Page 214 and 215:
Norway In Norway, the number of com
Page 216 and 217:
Norway, which largely follows the E
Page 218 and 219:
One should also not hesitate to ana
Page 220 and 221:
drawing board. First late in the pe
Page 222 and 223:
idea to make a larger sample collec
Page 224 and 225:
and to a less degree grant administ
Page 226 and 227:
Provision should be made for an ann
Page 228 and 229:
tional angle, but also hopefully a
show all

Miljøeffektiv teknologi eller miljøteknologi i de ... - Ecoinnovation

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?