Haandens og Hjaernens Arbejde; Landbrug, Industri og ...

99
eller Græsgang, ser vi, at der ved Anvendelse af Vanding
viser sig Mulighed for at kunne holde to a tre Gange
saa meget Kvæg paa enkelte Dele af vore Jorder.
Samtidig har vi i den svære Afgrøde, Rodfrugterne nu i
mange Tilfælde giver, et andet virksomt Middel til at kunne
forøge Kvægholdet, uden at vi derfor behøver at formindske
det Areal vi benytter til vore Kornsorter, Andre nye løfte-
rige Muligheder aabner sig for Landbruget og de vil sagtens
vende op og ned paa mangen gængs Forestilling. Jeg tænker
herved paa den næsten havemæssige Behandling af Kornet,
som nu allerede i det fjærne Østen drives i stort Omfang
og ogsaa herhjemme begynder at vække Opmærksomhed.
Paa den første internationale Udstilling i 1851 havde
Major Hallett fra Manor House ved Brighton en Række
meget interessante Forsøg, som han kaldte Pedigree-Sorter
eller »Familieavl« af Kornplanter. Han havde udsøgt de
bedste Planter paa sine Marker og Aar efter Aar gjort et
omhyggeligt Udvalg blandt Afkommet, hvorved det tilsidst
lykkedes ham at frembringe nye, frugtbare Varieteter af
Hvede og Byg. Hvert enkelt Sædefrø af disse to Kornsorter
gav 10 å 25 Aks i Stedet for som ellers almindeligst er
Tilfældet 2 å 4, og de bedste Aks bar i Stedet for de sæd-
vanlige 60 a 68 Frø næsten det dobbelte x\ntal.
Det er en Selvfølge, at Major Hallett for at naa saa
sjældne Resultater ikke benyttede sig af Bredsaaning, han
»plantede« sine udvalgte Sædekorn enkeltvis i Rækker med
ti, tolv Tommers Mellemrum. Ved paa denne Maade at give
Frøet rigelig Plads til det man kalder Buskning, fik Major
Hallett af hvert enkelt Frø 10, 15, 25 ja helt op til 90 og
100 Aks.*)
*) Kort efter at Planten viser sig over Jorden, begynder den at sætte nye
Skud, mens samtidig den tilsvarende Rodtilvækst danner sig, og mens
de nye Skud vokser fladt hen ad Jorden, vokser Rødderne i tilsvarende
Forhold under Jorden. Denne Proces, som kaldes Buskning, vedvarer