Haandens og Hjaernens Arbejde; Landbrug, Industri og ...

202
vænner dem til de allerdaarligste Læremetoder, vi dræber al
selvstændig Tænkning, og kun sjældent lykkes det os at bi-
bringe Barnet virkelig Kendskab til det, vi ønsker at lære det.
Overfladiskhed, papegøjeagtig Opramsning, Slaviskhed og Aands-
sløvhed bliver Resultatet af vor Opdragelsesmetode. Vi lærer
ikke vore Børn, hvorledes de skal bære sig ad med at lære.
Ogsaa Begyndelsesgrundene i videnskabelige Fag bibringes
Eleverne efter samme fordærvelige Metode. I de fleste Skoler
læres Aritmetik paa rent abstrakt Maade, og Barnets lille
Hoved stoppes med lutter Regler. Barnet faar ikke For-
staaelsen af en Enhed, som er vilkaarlig og kan forandres
efter Ønske i vore Maal (Svovlstikken, Svovlstikkeæskerne, et
Dusin Æsker, et Gros, en Meter, en Centimeter, Kilometer
osv.). Følgen deraf er, at naar Børnene senere kommer til
Decimalbrøkerne, har de svært ved at forstaa dem. I Frank-
rig derimod, hvor Decimalsystemet i Penge og i Maal daglig
er i Brug, kan endog en Arbejder med den tarveligste Skolelærdom
omgaaes helt flinkt med Decimaler. For at betegne
25 Centimer eller 25 Centimeter skriver de kun 0.,5, medens
de fleste af mine engelske Læsere vistnok husker, hvorledes
dette samme Nul i Spidsen for en hel Talrække har kostet
dem det besværligste Hovedbrud i Drengeaarene. Paa samme
Maade gør vi hvad vi kan for at gøre Algebra uforstaaelig,
og et helt Aar gaar hen, før vore Børn har lært noget —
som aldeles ikke er Algebra, men kun et Forkortelsessystem,
der kan læres som en Biting sammen med Aritmetiken.
I Fysiken ødes der paa en ligefrem oprørende Maade
med Tiden. Medens den Unge meget hurtigt forstaar Prin-
ciperne i Kemien og dens Formler, saa snart han selv faar
Lov til at gøre de første Forsøg med nogle faa Glas og Re-
torter, har han som oftest den største Vanskelighed ved at
fatte den mekaniske Fysik, dels fordi han ikke forstaar
Geometri, men navnlig fordi man kun viser ham kost-
bare Maskiner i Stedet for at lære ham at lave nogle