Haandens og Hjaernens Arbejde; Landbrug, Industri og ...

74
Det er med andre Ord betydeligt lettere at avle 200,000
Ibs. Næringsmidler paa én Acre Land end paa ti Acres. Det
er nemt nok at sige, at Hveden vokser af sig selv paa de
russiske Stepper, men den der har set, hvorledes Bonden
maa slide i den saakaldte »frugtbare« Sortejord, kan ikke
andet end ønske, at Befolkningsmængden vil tiltage saaledes,
at Dampploven og Havekultur kan finde Anvendelse paa
Stepperne, saaledes at de, der nu kun er rene Arbejdstrælle,
kan løfte Rj'ggen for endelig en Gang at leve som Menne-
sker.
Det er imidlertid kun faa Nationaløkonomer, der er sig
disse Forhold klart bevidst. De indrømmer gerne, at Vest-
europa er i Stand til at producere langt flere Næringsmidler
end det nu gør, men de indser hverken det nødvendige eller
fordelagtige i, at dette sker, saa længe der findes andre
Lande, der vil give Vesteuropa Fødemidler i Bytte for Fa-
brikvarer. Lad os engang undersøge, om de har Ret i deres
Standpunkt.
Hvis vi nøjes med at konstatere, at det er billigere at
hente Hveden fra Riga end at avle den i Lancashire, saa er
Spørgsmaalet selvfølgelig klaret i en Haandevending. Men
forholder det sig i Virkeligheden saaledes? Er det billigere
at indføre sine Næringsmidler fra Udlandet? Hvis vi nu
gaar ud fra, at dette er Tilfældet, bliver vi saa alligevel ikke
nødt til at se lidt nærmere paa det kunstige Facit, vi kalder
Pris, i Stedet for uden videre at akceptere det som en blind
og uindskrænket Leder for vore Handlinger?
Vi véd f. Eks., at fransk Landbrug er trykket af Skatter.
Men hvis vi sammenligner Priserne paa Næringsmidler i
Frankrig — der selv producerer de fleste af dem — med
Priserne i England — der indfører de fleste Næringsmidler —
ser vi, at der ikke bliver nogen Forskel til Gunst for det
importerende Land. Snarere falder Sammenligningen ud til