Haandens og Hjaernens Arbejde; Landbrug, Industri og ...

8
Grøntsager fra Azorerne, Æbler fra Kanada, Druer fra Malaga
og saa videre?« spørger Vesteuropæeren.
»Vor Føde bestaar allerede nu, selv i de beskedneste
Husholdninger, af Produkter, hentede fra alle Jordens Egne,«
siger han endvidere. »Vore Klæder er lavede af Planter, der
er vokset, eller Uld, der er klippet i alle Dele af Verden.
Amerikas og Australiens Prairier, Asiens Bjærge og Stepper,
Polaregnenes frosne Ørkener, Tropernes og Midnatssolens
Lande — alle er de vore Leverandører. Alle Folkeslag
yder deres for at skaffe os vor daglige Føde, vore Delika-
tesser, vor Hverdagsklædning og vor Festdragt, medens vi
til Gengæld sender dem Produkterne af vor højere Intelli-
gens, vor tekniske Viden og vort sjældne Organisationstalent
i industriel og kommerciel Retning. Er det ikke et stort
Syn, denne travle, mangeartede Udveksling af Produkter, der
pludselig i Løbet af nogle faa Aar er kommen i Gang over
hele Jorden?«
Jo vist kan det være et stort Syn, men beror det allige-
vel ikke nærmest paa en Indbildning? Er det nødvendigt,.
at Forholdene er saaledes? Hvad har det ikke kostet at
nåa saa vidt, og hvor længe vil denne Tilstand vare?
Lad os gaa firsindstyve Aar tilbage i Tiden ! Frankrig
\aa blødende under de sidste Napoleon'ske Krige. Dets
unge Industri, som var begyndt at vokse i Slutningen af
Aarhundredet, var slaaet til Jorden. Tyskland og Italien var
magtesløse paa det industrielle Omraade. Den store Repu-
bliks Hære havde rettet et dødeligt Slag mod Livegenskabet
paa Kontinentet, men med den tilbagevendende Reaktion
gjordes der Forsøg paa at genopvække de hendøende Institu-
tioner — og Slavedom betyder ikke Industri, i hvert Fald
ingen, der er værd at tale om.
De frygtelige Krige mellem Frankrig og England — om
hvilke det saa ofte er blevet forklaret, at de udelukkende
skyldtes politiske Aarsager — havde en langt dybere Grund