Haandens og Hjaernens Arbejde; Landbrug, Industri og ...

254
Bønderne at drive denne industrielle Virksomhed, fordi de
enkelte Tider af Aaret ikke kan undvære at have en Be-
skæftigelse ved Siden af Jordbruget.
PYankrigs aarlige Produktion af Silkestoffer beløb sig i
1881 til 7,558,000 Kilogram — imod 5,134,000 Kilogram i
1872 (»Journal de la Société de Statistique de Paris«, Septbr.
1883) — og Størstedelen af de 5 a 6 Millioner Kilogram
Raasilke, som fabrikeredes i Lyon-Distriktet, blev tilvirket
med Haanden.*) Tyve Aar før den Tid, altsaa omkring 1865,
fandtes der kun 6000 å 8000 Maskinvæve, og naar vi husker
paa den lykkelige Periode, som Lyoner-Silkeindustrien var
inde i omkring 1876, og paa den Krise, den gennemgik i
1880—86, maa vi undres over den Langsomhed, hvormed
Omdannelsen gik for sig. Saaledes tænkte ogsaa Præsidenten
for Handelskammeret, som skrev til mig, at Maskinvævenes
Tal stadig Aar for Aar forøgedes, idet man efterhaanden for-
stod at tilvirke moderne Stoffer paa dem, som man før ikke
havde troet kunde udføres paa Maskinvæv. »Men,« tilføjede
han, »Omdannelsen af de smaa Værksteder til Fabriker gaar
endnu saa langsomt for sig, at Maskinvævenes Antal kun ud-
gør 20,000 å 25,000 af samtlige 100,000 å 110,000 Væve.«
Hovedtrækkene for Lyoner-Silkeindustrien er følgende:
Det forberedende Arbejde — Spolingen, Rendingen osv. —
udføres, i Reglen i smaa Værksteder for det meste i Lyon;
der er kun faa af disse smaa Værksteder ude omkring paa
Landet. Farvningen og den sidste Behandling af Stoffet udføres
selvfølgelig i de store Fabriker, og det er især gennem
Farvningen, der beskæftiger 4000 å 5000 Mennesker, at Fa-
brikerne i Lyon har faaet en saa stor Anseelse.
*) Jeg tager disse Tal af et udførligt Brev, som Præsidenten for Handels-
kammeret i Lyon var saa elskværdig at sende mig til Clairvaux i April
1885 som Svar paa nogle^ Spørgsmaal, jeg havde rettet til ham om
dette Emne. Jeg griher Lejligheden til at sige ham min bedste Tak
for hans interessante Oplj'sninger.