Haandens og Hjaernens Arbejde; Landbrug, Industri og ...

More documents

Recommendations

Info

28 man«, at der blandt det indførte Bomuldsgarn bestandig findes mindre og mindre af de grovere Sorter, ja endog af Mellemsorterne. Et talende Bevis for at de indiske Garn- spinderier lidt efter lidt helt har erobret det hjemlige Marked. Medens Indien vedblev at indføre omtrent samme Mængde af engelske Bomuldstøjer som tidligere det er dog senere noget reduceret) var det allerede i 1887 i Stand til at bringe egne Bomuldstøjer efter Lancashire-Mønstre paa de inden- landske Markeder til en Værdi af 3,635,510 £. Siden den Tid er Udførslen stadig steget, saa at der i Aarene 1891-93 eksporteredes henimod 80 Millioner Yards Bomuldsstoffer og ca. 189 Millioner Ibs Garn. Endelig kom i 1897 den samlede Værdi af indførte Tøjer og Garn oj) til et Beløb af 14,073,000 Ti-Rupier. Antallet af Indiens Jute-Fabriker er vokset endnu hur- tigere, og Dundees en Gang saa blomstrende Juteindustri er bragt i Forfald, ikke alene ved Fastlandsmagternes høje Toldtarifer, men ogsaa ved Konkurrencen med Indien. I den senere Tid har man endog anlagt Uldvæverier i Indien, mens Jærnindustrien ]jludseligt tog et mægtigt Opsving, idet man efter en Mængde Eksperimenter og Fejlgreb endelig fandt et Middel, hvorved de lokale Kul kunde gøres tjenlige til Brændsel for Smelteovnen. Efter Sagkyndiges Udsagn vil Indien i Løbet af nogle faa Aar være i Stand til at forsyne sig selv med Jærn. Det er da ikke heller uden Ængstelse, at engelske Fabrikanter er Vidne til den stigende Import af indiske Tekstilvarer, mens Indien samtidig udvik- ler sig til en farlig Konkurrent for Moderlandet paa Mar- kederne i det fjærne Østen og Afrika. Men hvorfor skulde Indien ikke det? Hvad kan forhindre Ud- viklingen af indisk Fabrikindustri? Mangel paa Kapital maaske? Men Kapitalen kender intet Fædreland, og hvis man har særlig Fordel af at lade indiske Kulier arbejde for sig —
29 deres Løn er kun halvt saa stor som de engelske Arbejderes, ja, endnu mindre — saa vil Kapitalen udvandre til Indien, soni den allerede tidligere er udvandret til Rusland, selv om denne Udvandring betyder Ruin for Lancashire og Dundee. Skulde det da være Mangel paa Kundskab, der forhindrede Industriens Udvikling i Indien? Længdegrader og Bredde- grader drager ikke Grænser for Kundskabens Udbredelse. Det er kun det første Skridt, der er vanskeligt at komme over, og hvad Arbejdsdygtighed angaar, saa kan ingen, der kender den hinduske Arbejder, tvivle om hans Evner i den Retning. Sikkert nok staar disse Evner ikke under, hvad der kan præsteres af de 6500 Børn under 13 Aar eller de 363.000 unge Mænd og Kvinder under 18 Aar, der nu arbejder i de engelske Tekstilfabriker. Ti Aar er kun et kort Afsnit i Nationernes Historie, men ikke desmindre er der i de sidste ti Aar vokset en anden mægtig Konkurrent op i Østen. Jeg mener Japan. I Okto- ber 1888 omtalte »The Textile Recorder« i nogle faa Linier, at de japanesiske Spinderiers aarlige Produktion af Garn var 9,498,500 Ibs., og at femten nye Garnspinderier med 156,400 Tene var under Anlæg. *) To Aar senere spandtes der i Ja- pan 25,000,000 Ibs. Garn, og mens Japan i 1886—88 impor- terede fem eller seks Gange saa meget Garn, som der spandtes i Indlandet, indførtes der de følgende to Aar kun to Tredjedele af hele Landets Forbrug. Fra den Tid er Pro- duktionen regelmæssigt tiltaget. I Løbet af ni Aar er den saaledes fordoblet fire og tyve Gange. Selvfølgelig faldt samtidig Indførslen af europæiske Bomuldstøjer fra en Værdi af £ 1.640,000 i 1884 til £ 849,600 i 1895, mens Importen af Silketøjer steg til et Beløb af £ 30,246,000. Yderligere er Kul- og Jærnindustrien vokset saa betydeligt, at det næppe varer længe, førend Japan ophører at være Køber af euro- *) Se .Textile Recorder« 15. Oktober 1888.
Page 2: Of tl|C Tae Estci,te of the late Dr
Page 7: HAANDENS OG HJÆRNENS ARBEJDE
Page 10 and 11: Trykt hos J. Jørgensen & Co. (M. A
Page 12 and 13: VI minghara. Den lille Industri i F
Page 14 and 15: VIII at studere Menneskets Fornøde
Page 16 and 17: X disse Afhandlinger antydede Tende
Page 19 and 20: KAPITEL I. Industriens Decentralisa
Page 21 and 22: Sommeren og afskediget igen om Efte
Page 23 and 24: som teknisk Viden bliver hver enkel
Page 25 and 26: ejdet i Marken med en decentraliser
Page 27 and 28: 9 — nemlig en økonomisk! Det var
Page 29 and 30: 11 Storbritanniens, og deraf er de
Page 31 and 32: 13 maa søges nye Veje, nye Maal
Page 33 and 34: II Det samme, som er sket paa Bomul
Page 35 and 36: 17 .« \ og to Tredjedele af det Ra
Page 37 and 38: 19 at et agerdyrkende Land kan prod
Page 39 and 40: 21 Hvad Maskinindustrien angaar, ma
Page 41 and 42: 23 Pionerer for den store Industri
Page 43 and 44: 25 Med Hensyn til Osterrig-Ungarns
Page 45: 27 Det mest slaaende Bevis mod Eksp
Page 49 and 50: 31 rede Storbritanniens, og den Maa
Page 51 and 52: 33 paa de Stakler, der sover paa Tr
Page 53 and 54: 35 mindre end 5,475,000,000 Yards a
Page 55 and 56: 37 handelen. I Verviers staar uniaa
Page 57 and 58: 39 dinger, er nu i Forfald. Spanien
Page 59 and 60: 41 Hvorfor er Hungersnød saa almin
Page 61 and 62: 43 at overvinde alle yngre Konkurre
Page 63 and 64: 45 varer og Indførsel af Næringsm
Page 65 and 66: 47 Fra Aaret 1887 forværredes Forh
Page 67 and 68: 49 Jeg tog en Gang Ranslen paa Hygg
Page 69 and 70: 51 Jord, paa hvilken selv de fattig
Page 71 and 72: 53 Vi ser da allerførst, at de er
Page 73 and 74: 55 25 Acres Jord alene, som Franskm
Page 75 and 76: 57 under Kultur.*) Landet er saa go
Page 77 and 78: 59 £, pr. Individ, mens Englands T
Page 79 and 80: 61 Alt dette er ikke Fantasterier,
Page 81 and 82: 63 Resultater er ikke enestaaende:
Page 83 and 84: 65 fordre Jordens Frugtbarhed, at m
Page 85 and 86: 67 20,000 Ibs. Gulerødder, 20,000
Page 87 and 88: 69 til at nyde alle de Goder, Livet
Page 89 and 90: 71 rammer, der laves i Trondhjem og
Page 91 and 92: 73 Kvadratmil Jord, og at 1000 Menn
Page 93 and 94: 75 Fordel for Frankrig, og saaledes
Page 95 and 96: En Høst paa 16 til 23 Bushels pr.
Page 97 and 98:
79 Hvad der er sagt om Hvedeavlen,
Page 99 and 100:
81 Følgen af denne daarlige Høst
Page 101 and 102:
83 3 ^ Fro af hvilken Kornart han
Page 103 and 104:
85 Og medens Folk i London stadig A
Page 105 and 106:
87 ment imod Lighedsideerne, og vi
Page 107 and 108:
89 deraf stadig reducerer det Areal
Page 109 and 110:
91 i dets forskellige Metoder. Vi m
Page 111 and 112:
93 og slutter endelig med Bænken,
Page 113 and 114:
95 for i Forening at fremme Næring
Page 115 and 116:
2Y2 97 Tons foratvære et godt Høs
Page 117 and 118:
99 eller Græsgang, ser vi, at der
Page 119 and 120:
101 fremlagde Major Hallett tre for
Page 121 and 122:
103 Quarts al" disse Fro har han no
Page 123 and 124:
105 Paa Forsøgsstationen i Tomblai
Page 125 and 126:
107 Men det lidet, jeg her har saml
Page 127 and 128:
109 Af de følgende Eksempler vil m
Page 129 and 130:
m man skaffede sig et varmere Klima
Page 131 and 132:
113 Dumazet, da Vinhaverne var blev
Page 133 and 134:
115 Professor Baltet, som selv er p
Page 135 and 136:
117 for omtrent 50 Aar siden solgte
Page 137 and 138:
119 Alligevel er det de smaa Glashu
Page 139 and 140:
121 Mange af Husene har i Stedet fo
Page 141 and 142:
123 ligt ca. 30,000 Turister til Ø
Page 143 and 144:
125 Der er ikke den Nation i Verden
Page 145 and 146:
127 ejede fem Acres Land og skulde
Page 147 and 148:
129 vor forbavsende Uvidenhed. Vi c
Page 149 and 150:
131 laa ode hen. Millioner af Arbej
Page 151 and 152:
133 Store Landsbyer, ja hele Byer e
Page 153 and 154:
135 branchen besørges Vævningen e
Page 155 and 156:
137 industrien, der frembyder saa m
Page 157 and 158:
139 London, Glasgow og andre store
Page 159 and 160:
141 bør siges, at Fabrikerne kun a
Page 161 and 162:
143 De smaa Virksomheder spiller sa
Page 163 and 164:
145 denne Fabrikation, først med H
Page 165 and 166:
147 Haute-Savoie, hvor jeg selv har
Page 167 and 168:
149 ja endog i 1878, meget almindel
Page 169 and 170:
151 industri i Alengon selv. Dog ve
Page 171 and 172:
153 bemærker, at man, takket være
Page 173 and 174:
155 I de skovrige Egne i Perche og
Page 175 and 176:
157 som findes omkring Nogent, omtr
Page 177 and 178:
159 i deres Hjem. Tidligere lejede
Page 179 and 180:
161 helt har taget Teten. Alle Slag
Page 181 and 182:
163 denne Industrigren har selvføl
Page 183 and 184:
165 og Fremskridt? Maa Arbejderens
Page 185 and 186:
167 Desværre har Diskussionen om d
Page 187 and 188:
169 Dampvæven kun et Fortids Levn,
Page 189 and 190:
171 Frankrig paavist, hvilke Følge
Page 191 and 192:
173 Paris og mange andre Steder kan
Page 193 and 194:
175 Jord paa samme Maade, som det e
Page 195 and 196:
177 mindre end tre Arbejdere) og M
Page 197 and 198:
179 er vokset tiere helt moderne Hu
Page 199 and 200:
181 slutte sig sammen for at købe
Page 201 and 202:
183 Børnene og Fattigdom for de Vo
Page 203 and 204:
185 menter. Luksusgenstande, Kerami
Page 205 and 206:
187 vendigt at standse saa og saa m
Page 207 and 208:
KAPITEL VIII. Haandens og Hjærnens
Page 209 and 210:
191 Der findes ikke desmindi'e en K
Page 211 and 212:
193 Dette er i Virkeligheden ogsaa
Page 213 and 214:
195 lærtes i den tekniske Skole. J
Page 215 and 216:
197 Uddannelse, bliver de øvede i
Page 217 and 218:
199 pine dem, især ikke hvis de an
Page 219 and 220:
201 Eleven til at løse den første
Page 221 and 222:
2U3 simple Apparater, hvormed han s
Page 223 and 224:
205 Grundlaget for al senere Underv
Page 225 and 226:
207 bage af Mennesket i disse ryste
Page 227 and 228:
209 fortjener, i Stedet for som nu
Page 229 and 230:
211 (le skal bestemme en Breddegrad
Page 231 and 232:
213 Sandhed paafaldende, men Forkla
Page 233 and 234:
215 Det er en Selvfolge, at enhver
Page 235 and 236:
217 lorstaa Menneskene, hvis han ke
Page 237 and 238:
DE KAPITEL IX. Slutning. af mine L
Page 239 and 240:
221 blive den »Specialist« underl
Page 241 and 242:
223 hvis Motiv er »Prodl« og hvis
Page 243 and 244:
225 vor aandelige Ugidelighed — d
Page 245 and 246:
TILLÆG. A. Fransk Import. Omtrent
Page 247 and 248:
229 1874 1894 Tons Tons Raajærn 1.
Page 249 and 250:
231 liøje tekniske Udviklingstrin
Page 251 and 252:
233 For Tekstilindustriens Vedkomme
Page 253 and 254:
235 //. Bonmldsinduslrien i Indien.
Page 255 and 256:
237 af hver Hektar 80 å 100 Tons G
Page 257 and 258:
239 Naar Jerseykartotlen er nioden
Page 259 and 260:
241 bunden absolut ikke er frugtbar
Page 261 and 262:
Kløver, Saagræs og | 243 1893 189
Page 263 and 264:
245 Gartner B. kommen til sjældent
Page 265 and 266:
247 bruget saa betydningsfulde Resu
Page 267 and 268:
249 talt med om Sagen, ser selvføl
Page 269 and 270:
251 ubenyttet hen, og Landbefolknin
Page 271 and 272:
253 Som Regel er det Kvinderne, der
Page 273 and 274:
255 Det er ikke Silkestoller alene,
Page 275 and 276:
kommer kun hjem hver Lørdag Aften.
Page 277:
259 økonomischer und statistischer
show all

Haandens og Hjaernens Arbejde; Landbrug, Industri og ...

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?