Haandens og Hjaernens Arbejde; Landbrug, Industri og ...

190
Intelligens skærpet ved den Uendelighed af forskelligt Ar-
bejde, der udførtes i de den Gang endnu Ikke specialiserede
Værksteder, og ikke faa af dem havde den Fordel at træde i
nær Forbindelse med Videnskabsmænd. Watt og Rennie var
Venner af Professor Robinson, Brindley (Vejbyggeren) om-
gikkes dannede Mænd til Trods for, at han var en beskeden
Dagarbejder, og udviklede derigennem sine sjældne Evner i
Ingeniørfaget. En velhavende Mands Søn kunde meget godt
bruge sin ledige Tid i en Hjulmagers Værksted og saaledes
maaske en skøn Dag blive en Smeaton eller en Stephensen.
Men vi har lavet om paa alt dette. Under Foregivende
af Arbejdets Deling har vi draget en Kløft mellem Hja-rnens
og Haandens Arbejder. Arbejdsmasserne faar ikke bedre
Uddannelse end deres Bedstefædre fik, men man har endog,
berøvet dem Opdragelsen i det lille Va'rksted, og deres Børn
bliver ved tretten eller fjorten Aars x\lderen anbragt i en
Fabrik eller i et Bjærgværk, hvor de snart glemmer det lidet,
de lærte i Skolen.
Videnskabsmændene nærer paa deres Side Foragt for
manuelt Arbejde. Hvor mange af dem vilde vel være
i Stand til at lave en Kikkert eller et endnu simplere
Instrument? De Heste kan ikke en Gang tegne et viden-
skabeligt Instrument. Naar de har givet Instrumentmageren
et vagt Udkast af deres Idé, overlader de til ham at kon-
struere det Instrument, de selv skal bruge. Ja de har lige-
frem lavet en Theori ud af denne Foragt for manuelt Ar-
bejde. »Videnskabsmanden,« siger de, »skal opfinde Natur-
lovene, Ingeniøren anvende dem og Arbejderen skal lidføre
de af Ingeniøren forfærdigede Modeller i Staal eller Træ,
Jærn eller Sten. Arbejderen maa arbejde med Maskiner, der
er opfundet for ham og ikke af ham. Det har intet at sige,
at han ikke forstaar dem og ikke kan forbedre dem, det er
Videnskabsmandens og den uddannede Ingeniørs Opgave at
sørge for Fremskridtet i Videnskab og Industri.«