Haandens og Hjaernens Arbejde; Landbrug, Industri og ...

Der er Landarbejderne og Fabrikarbejderne, og iblandt
disse sidste igen en Mængde Underafdelinger — saa ubetyde-
lige, at man skulde tro, det moderne Ideal af en Arbejder
var en Mand eller Kvinde, ja et Barn uden Kendskab til
Haandværk og uden ringeste Begreb om den Industrigren,
han eller hun var beskæftiget i, men kun i Stand til,
en hel Dag igennem, hele Livet at udføre den samme
Brøkdel af et eller andet større Hele, f. Eks. fra sit tret-
tende til sit tresindstyvende Aar at trille Hjulbøren frem
og tilbage paa et bestemt Sted i Kulminen, at lave
Fjeren til en Pennekniv eller »en Ottendedel af en Knappe-
naal«. Det vil med andre Ord sige en Arbejder, der
optræder som Tjener for en bestemt Maskine eller er en
levende Del af et eller andet uhyre Maskineri, uden at han
har ringeste Begreb om, hvorledes eller hvorfor dette Ma-
skineri udfører sine rhytmiske Bevægelser.
Dygtig Haandværkskunst fejes bort som Overresterne af
en Fortid, der er dømt til at forsvinde. Thi den Kunstner,
som før havde en æstetisk Nydelse af det Arbejde, han udførte
med sine Hænder, er nu erstattet af en Slave af Kød
og Blod, der betjener en Slave af Jærn.
Ja, endog Landarbejderen, der plejede at finde et Slags
Vederlag for sit møjsommelige Arbejde ved at bo i det Hus,
hans Fader havde beboet, og hvor hans egne Børn en Gang
skulde bo, ved at pløje den Mark, han elskede, og ved altid
at leve i et inderligt Samkvem med Naturen, selv han er
dømt til at forsvinde — og kun paa Grund af Arbejdets
Deling.
Han er en Anakronisme, siger man, han maa vige Pladsen
for en tilfældig Arbejder i en Bonanza Farm*), antaget for
*) Saaledes benævnedes de kæmpemæssige Landbrug paa Amerikas Prærier,
hvor der kun blev arbejdet i Sommerhalvaaret, mens de om Vinteren
laa forladte hen, kun vogtede af en eller maaske et Par Mænd.