Haandens og Hjaernens Arbejde; Landbrug, Industri og ...

31
rede Storbritanniens, og den Maade, hvorpaa denne Industri-
gren er organiseret, overgaar ligeledes den engelske.
Alt dette har for det meste udviklet sig i Løbet af de
sidste tyve-tredive Aar — fuldstændig nye Industrigrene er
opstaaede siden 1860. Hvorledes vil da Amerikas Industri
se ud om 20 Aar, støttet som den bliver af fortrinlig tek-
nisk Kundskab, udmærkede Skoler og af en videnskabelig
Uddannelse, der gaar Haand i Haand med den tekniske,
samt endelig af den amerikanske Foretagsomhedsaand, hvis
Lige ikke findes i Europa?
Der er skrevet hele Bind om Krisen 188(5—87 — en
Krise, som, for at bruge Parlaments-Kommissonens Ord, i
Virkeligheden havde varet fra 1875 kun afbrudt af en kort,
heldig Periode indenfor visse Handelsbrancher, en Krise,
tilføjer jeg, som strakte sig over alle de vigtigste Fabrik-
lande i Verden. Man har søgt efter alle mulige Aarsager til
Krisens Opkomst, og hvor forskellige Resultater man end er
kommen til, var alle enige paa ét Punkt, og dette blev af
Parlamentskommissionen udtalt med følgende Ord : Industri-
landene finder ikke et saa kobedygtigt Publikum, at det kan
regne med Profit.
Naar »Profit« er Basis for den kapitalistiske Industri,
saa forstaar man let Følgerne af »lav Profit«. Den lave Pro-
fit faar Fabrikherren til at nedsætte Lønnen eller til at ind-
skrænke Arbejdernes Antal eller Arbejdsdagenes Mængde,
eventuelt til at fabrikere en ringere Vare, hvilken selvfølgelig
betales lavere end den gode. Det er, som Adam Smith siger:
lav Profit betyder ogsaa et noget reduceret Forbrug for
Driftsherrens Vedkommende, og begge Dele tilsammen bety-
der lav Profit og reduceret Forbrug for den uhyre store
Klasse Mellemhandlere, der er vokset op i Fabriklandene.
Og af dette følger saa igen en yderligere Nedgang i Profilen
for Driftsherrens Vedkommende.