Haandens og Hjaernens Arbejde; Landbrug, Industri og ...

150
at indrømme, at Haandvævningen paa Landet i det nordlige
Frankrig, hvor der findes saa mange store Tekstilfabriker,
næsten er forsvunden. Tingene faar imidlertid el andet Ud-
seende, naar vi gaar til andre Dele af Frankrig, hvor andre
Industrier er de mest fremherskende.
Vælger vi f. Eks. det Distrikt, der mod Nordost begrænses
af Rouen, mod Sydost af Orleans, mod Nordvest af Rennes
og mod Sydvest af Nantes — med andre Ord de gamle Pro-
vinser Normandiet, Perche og Maine og tildels Touraine og
Anjou, faar vi af Ardouin Dumazet at vide, at der her baade
paa Landet og i Byerne endnu i 1895 fandtes en utallig
Mængde forskellige smaa Husindustrier. I Laval. hvor der
før vævedes Drejl paa Haandvæve, og i Alencon, tidligere et
stort Centrum for hjemmevævet Lærred og haandkniplede
Blonder, forefandt Dumazet begge Former for Industrien, saa
vel den hjemlige som den fabrikmæssige, i en hensygnende
Tilstand. Bomuldsindustrien tager Overhaand. Fabrikerne
væver nu Drejl af Bomuld, og der er kun ringe Efterspørgsel
efter Lærredsvarer. Som Følge deraf er Lærredsvævningen
baade paa Fabrikerne og i Hjemmene i en sørgelig Forfat-
ning. Landvæverne kommer mere og mere bort fra denne
Branche, og de store Fabriker i Alencon, der blev anlagt
udelukkende for Tilvirkning af Lærredstøjer, har maattct
standse deres Drift. Der er kun én Fabrik med 250
Arbejdere tilbage. Omtrent 23,000 Vævere, der før arbej-
dede i fine Lærredsstoffer, har maattet opgive dette Fag.
De, som var ansatte i Fabrikerne, rejste til Byerne, mens de,
som endnu ejede nogen Jord, helt gik over til at dyrke den.
I denne Kamp mellem Bomuld og Hør er Bomulden altsaa
gaaet af med Sejren.
Kniplinger forfærdiges nu i saadanne Mængder paa Ma-
skine i Caiais, Caudry, St. Quentin og Tarare, at kun den
allerfineste Kunstknipling endnu eksisterer som Hjemme-