Haandens og Hjaernens Arbejde; Landbrug, Industri og ...

136
Købmanden og Fabrikanten er igen paa deres Side prisgivne
Grossisten. Begge løber Fare for at blive afhængige af denne,
naar de kommer i Gæld til ham. I nogle af disse Industri-
brancher, navnlig i den almindelige Tekstilfabrikation, er Ar-
bejderne ligefrem ynkværdigt stillede. Men de, der gaar ud
fra, at dette som Regel er Tilfældet, tager dog fejl.
Enhver, der f. Eks. har levet en Tid iblandt Schweiz's
Urmagere og har lært deres Familieliv at kende, maa indrømme,
at de i enhver Henseende baade materielt og moralsk
er stillet saa langt over Fabrikarbejderne, at der ikke engang
kan drages en Sammenligning. Selv under den svære Krise
i Urfabrikationen 1876—80 var deres Stilling bedre end Fa-
brikarbejdernes er under Kriserne i Bomulds- og Uldindustrien,
og Urmagerne selv véd dette helt vel.
Naar som helst der udbryder en Krise indenfor en eller
anden Branche af den lille Industri, bliver der altid skrevet
op og ned om, at denne Industrigren nu er ved at dø ud.
Under den Krise, som jeg oplevede blandt Urmagerne i
Schweiz 1877, blev det daglig gentaget i Pressen, at Haand-
værket umuligt vilde være i Stand til at blomstre op igen
ved Siden af den svære Konkurrence med Fabrikerne. Der
blev sagt akkurat det samme om Silkeindustrien i Lyon
under Krisen 1882, og det gentages forøvrigt hver Gang en
ny Krise bryder ud. Men til Trods for disse haabløse Profetier
og Arbejdernes endnu mere haabløse Udsigter er denne Form
for Industri dog ikke forsvunden. Vi finder den tværtimod
begavet med en forbavsende Levedygtighed. Den gennemgaar
adskillige Modifikationer, afpasser sig efter nye Former og
kæmper uden at opgive Haabet om bedre Tider. Den har i
hvert Fald ikke Udseende af at være nogen hensygnende
Institution.
I enkelte Industrigrene er det unægteligt Fabrikerne, der
gaar af med Sejren, men der er andre igen, hvor Husindu-
strien vedbliver at hævde sin Position. Endog i Tekstil-