Haandens og Hjaernens Arbejde; Landbrug, Industri og ...

259
økonomischer und statistischer Abhandlungent. Et almindeligt
Overblik og tyldige bibliografiske Oplysninger faar man
af Schonbergs »Volkswirthschaftslehre«, B. II, hvori der findes
fortrinlige Bemærkninger om den lille Industris rette Virke-
felt (S. 401) samt ligeledes af K. Blichers før omtalte >Unter-
suchungen iiber die Lage des Handwerks in Deutschland«.
Begge disse Bøger er meget værdifulde Arbejder. O.Schwarz:
»Die Betriebsformen der modemen Grossindustrie« iZeit-
schrift fiir Staatswissenschaft, B. XXV, S. 535) er interessant
paa Grund af sin Analyse af de forskellige Fordele baade
ved den store og den lille Industri. Disse Betragtninger faar
Forfatteren til at opstille følgende tre Faktorer til Gunst for
den første: 1) Besparelse i Udgift til Drivkraft, 2) Arbejdets
Deling og dets harmoniske Organisation, 3) Fordele ved
Salg af Produktionen. Af disse tre Faktorer bliver den
første mere og mere betydningsløs ved de stadige Fremskridt,
der gøres med Kraftoverførelse; og hvad den anden angaar,
gælder den i lige saa høj Grad for den lille Industris Vedkommende
(f. Eks. Urbranchen, Legetøjsindustrien, osv.). Kun
den tredje bliver staaende i hele sin Styrke. Men denne
Faktor er, som jeg allerede har sagt i denne Bog, en social
Faktor, der udelukkende afhænger af, i hvor høj eller ringe
Grad der findes Sammenslutningsaand blandt Producenterne.
Hvad de Tal angaar, hvormed Schwarz beviser de store
Spinderiers højere Produktionsmængde i Forhold til de smaa,
saa faar vi intet at vide om, hvorvidt de store Anlæg, han
omtaler, ikke er mere moderne end de smaa og derfor har
bedre Maskiner. Paa ét Punkt er Schwarz imidlertid kommen
til en fuldstændig rigtig Slutning: den lille Industri —
med Undtagelse af de Brancher i den, der omfatter kunst-
forarbejdede Varer — kan kun trives, naar den drives sammen
med Agerbrug.
17«