Haandens og Hjaernens Arbejde; Landbrug, Industri og ...

10
paa Fastlandet gaar for at være rig, i England kun bliver til
en Mand med beskedne Midler. Summen af den beskattede
Formue fordobledes i de sidste tredive Aar af den oven-
nævnte Periode, medens der samtidig — i Aarene fra 1810
til 1878 — af engelske Kapitalister anbragtes ikke mindre
end £ 1,112,000,000 i udenlandske Industrier eller i uden-
landske Laan. Nu beløber denne Sum sig til £ 2,000,000,000.
Men England kunde ikke for bestandig monopolisere den
industrielle Produktion. Hverken industriel Kundskab eller
industriel Foretagsomhedsaand kunde bevares som et Privi-
legium for Storbritannien. Naturligt og skæbnesvangert trængte
disse to Magter over Kanalen og begyndte at brede sig over
Fastlandet.
Den store Revolution havde i Frankrig skabt en talrig
Klasse Gaardmænd, som i henved et halvt Aarhundrede nød
en forholdsvis sorgfri Tilværelse — eller som i hvert Fald
nød de Fordele, fast Arbejde giver. De hjemløse Byarbejderes
Rækker forøgedes imidlertid langsomt. Men Middelklassens
Revolution i 1789 — 1793 havde allerede draget en Skillevæg
mellem Gaardmændene og Landsbyernes Proletarbefolkning,
og ved at begunstige de første til Skade for de sidste blev de
Arbejdere, der ikke ejede Hus eller Jord, dømte til at forlade
deres Hjemstavn og kom saaledes til at danne den første Begyn-
delse til den Arbejderklasse, der henvistes til Fabrikherrernes
Barmhjertighed. Ydermere begyndte Gaardmændene selv —
efter den korte Periode af ublandet Velvære — at føle Trykket
af de daarlige Tider, og det blev snart deres Tur at søge
Arbejde i Fakrikerne. Krig og Revolution havde hæmmet
Industriens Vækst, men i sidste Halvdel af det forløbne Aar-
hundrede begyndte den at arbejde sig op paa ny. Den ud-
vikledes og forbedredes. Til Trods for Tabet af Elsass er
Frankrig nu ikke — som det var for fyrretyve Aar siden —
nødt til at hente sine Fabrikprodukter i England. Dets Ud-
førsel af egne F'abrikvarer anslaaes til omtrent Halvdelen af