Haandens og Hjaernens Arbejde; Landbrug, Industri og ...

27
Det mest slaaende Bevis mod Eksporttheoriens Uholdbar-
hed afgiver dog Indien. Dette Land er altid blevet betragtet
som en fast Køber af engelske Bomuldsvarer og luir ogsaa
været det indtil nu.
Af samtlige Bomuldsstoffer, eksporterede fra Storbritannien,
plejede Indien at købe over en Fjerdedel, nærmest en Tredje-
del. Men Forholdene har begyndt at forandre sig. De
indiske Bomuldsfabriker, som af Grunde, der ikke er helt
opklarede var saa uheldige i Begyndelsen, kom pludseligt
ind paa den rette Vej.
1860 brugte Indiens Fabriker kun 23 Millioner Ibs Raa-
bomuld, men i 1887 var Forbruget næsten lire Gange større,
og i Løbet af de følgende ti Aar fordobledes det j'derligere
tre Gange. Bomuldsspinderiernes Antal voksede fra 40 i
1877 til 147 i 1895, Tenenes Mængde fra 886,100 til 3,844,300
i Løbet af de samme Aar. Og mens der i 1887 beskæftige-
des 57,188 Arbejdere i Fabrikerne, var der sjv Aar senere
146,240 Arbejdere. Den Kapital, som af Aktieselskaber var
anbragt i Spinderier og Trykkerier, voksede fra 7 Millioner
Ti-Rupier i 1882 til 14,600,000 i 1895.*)
Hvad Fabrikernes Godhed angaar, saa blev de rosende
omtalte i Englands Blaabøger, og det tyske Handelskammer
siger i sine Beretninger, at de bedste Spinderier i Bombay
nu ikke staar langt tilbage for de bedste tyske. To saadanne
Autoriteter i Bomuldsindustrien som Mr. James Platt og Mr.
Henry Lee er enige om at udtale, at der ikke noget Steds i
Verden — maaske med Undtagelse af Lancashire — findes
Arbejdere, der har et saa udpræget Talent for Tekstilfabri-
kationen som Inderne.