Haandens og Hjaernens Arbejde; Landbrug, Industri og ...

68
falten — men ogsaa Klimaet. Ved Hjælp af Mure, der op-
fanger Solens Straaler og beskytter mod Nordenvinden, ved
Læbælter, Skyggerammer, Glastag og Planteskoler har han
omskabt Paris's Omegn til en rig sydlandsk Have. Han har
»flyttet Paris to Breddegradder længer mod Syd« og derved
opfyldt det Ønske, en fransk Videnskabsmand en Gang ud-
talte paa Tryk. Han forsyner til de forskellige Aarstider
Byen med hele Bjærge af Vindruer og Frugt, og i de første
Foraarsmaaneder fylder hans Blomster den med Vellugt.
Men det er ikke kun Luksusvarer han producerer. Dyrk-
ningen af de mest almindelige Grøntsager er i stadig Tiltagen,
og Resultaterne er udmærkede. Ja, der er de Handelsgart-
nere, der paastaar, at de — hvis det forlangtes — i deres
respektive Haver kunne avle alle de Næringsmidler — baade
animalske og vegetabilske — som der behøvedes til de
3,500,000 Beboere i Departementerne Seine og Seine-et-Oise
og det uden at de behøvede at gribe til andre Kulturmetoder
end dem, der allerede er i Brug — Metoder, som
er tilstrækkelig prøvet og som har vist sig at være for-
trinlige.
Men alligevel er Parisergartneren ikke vort Ideal af en
Havebrugsmand. Han har vistnok vist os, hvilken Vej vi skal
følge indenfor Civilisationens anstrengte Arbejde, men den
moderne Civilisation peger i en anden Retning. Pariser-
Gartneren slider og slæber med korte Afbr3'delser fra Kl. 3
om Morgenen til langt ud paa Aftenen. Han kender ikke til
Hvile og har ikke Tid til at føre en menneskelig Tilværelse.
Samfundets Ve og Vel er Opgaver, der ikke eksisterer for ham,
hans Have er hans Verden, mere end hans Familie er for
ham. Han kan umuligt være vort Ideal, hverken han eller
hans Arbejdss3'stem.
Hvad vi ønsker og tilstræber er en Arbejder, der produ-
cerer endnu mere end Pariser Gartneren, men med Anvendelse
aflangt mindre Arbejdskraft, og som derfor vil kunne faa Tid